Den nye finansminister Claus Hjort Frederiksen er klar med en strammer-finanslov, der strammer op for 5 mia. kr.
Det står klart, efter at Venstre-regeringen netop har løftet sløret for sit forslag til næste års offentlige finanser.
Den såkaldte finanseffekt, der måler, hvor meget vækst finansloven puster ind i - eller trækker ud af økonomien - lander i et minus på 0,2 pct.
Går fra speeder til bremse
"Det betyder, at den planlagte finanspolitik isoleret set reducerer den samlede økonomiske aktivitet med 0,2 procentpoint næste år. Det kan sammenholdes med, at finanseffekten i år var på plus 0,1 pct., så den økonomiske politik ændres fra at være svagt aktivitetsstimulerende til det modsatte," siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Dermed kommer Hjort også Nationalbanken i møde. Nationalbankens direktør Lars Rohde har tidligere sendt en opfordring til finansministeren om at stramme op - og det er såmænd også meget fornuftigt, vurderer Steen Bocian.
"Det er efter vores vurdering fornuftigt nok at stramme finanspolitikken en smule - og det er jo værd at understrege, at vi kun taler om en beskeden opstramning," siger Steen Bocian.
Ville have sprængt krav
Han understreger, at renten er meget lav og er med til at skubbe væksten opad, og der har været vækst i dansk økonomi i to år. Samtidig er beskæftigelsen steget så kraftigt, at der flere steder er ved at dukke flaskehalse op på arbejdsmarkedet.
Men der er også mere lavpraktiske problemer, som tvinger finansministeren til at stramme op på finanserne.
Hvis ikke Hjort havde sparet i finansloven, ville han have sprængt budgetlovens krav om, at det strukturelle underskud på finanserne - altså renset for konjunkturer - højst må ligge på 0,5 pct.
Det lå til et minus på 0,7 pct., men efter finansloven er det nede på 0,4 pct. - altså lige akkurat på den rigtige side.
Tæt på EU-grænse
Dertil kommer, at regeringen gerne vil have en sikkerhedsmargin i forhold til de underskudsgrænser, der findes i forhold til EU.
Underskuddet må højst være 3 pct., og hvis et land sprænger det krav, skal landet følge en slags genopretningsplan.
Underskuddet forventes at nå 2,8 pct. af bnp næste år, og blandt andet de lave oliepriser - og dermed svigtende skattemillliarder til staten fra Nordsøen - kan tippe balancen.
Det står klart, efter at Venstre-regeringen netop har løftet sløret for sit forslag til næste års offentlige finanser.
Den såkaldte finanseffekt, der måler, hvor meget vækst finansloven puster ind i - eller trækker ud af økonomien - lander i et minus på 0,2 pct.
Går fra speeder til bremse
"Det betyder, at den planlagte finanspolitik isoleret set reducerer den samlede økonomiske aktivitet med 0,2 procentpoint næste år. Det kan sammenholdes med, at finanseffekten i år var på plus 0,1 pct., så den økonomiske politik ændres fra at være svagt aktivitetsstimulerende til det modsatte," siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Dermed kommer Hjort også Nationalbanken i møde. Nationalbankens direktør Lars Rohde har tidligere sendt en opfordring til finansministeren om at stramme op - og det er såmænd også meget fornuftigt, vurderer Steen Bocian.
"Det er efter vores vurdering fornuftigt nok at stramme finanspolitikken en smule - og det er jo værd at understrege, at vi kun taler om en beskeden opstramning," siger Steen Bocian.
Ville have sprængt krav
Han understreger, at renten er meget lav og er med til at skubbe væksten opad, og der har været vækst i dansk økonomi i to år. Samtidig er beskæftigelsen steget så kraftigt, at der flere steder er ved at dukke flaskehalse op på arbejdsmarkedet.
Men der er også mere lavpraktiske problemer, som tvinger finansministeren til at stramme op på finanserne.
Hvis ikke Hjort havde sparet i finansloven, ville han have sprængt budgetlovens krav om, at det strukturelle underskud på finanserne - altså renset for konjunkturer - højst må ligge på 0,5 pct.
Det lå til et minus på 0,7 pct., men efter finansloven er det nede på 0,4 pct. - altså lige akkurat på den rigtige side.
Tæt på EU-grænse
Dertil kommer, at regeringen gerne vil have en sikkerhedsmargin i forhold til de underskudsgrænser, der findes i forhold til EU.
Underskuddet må højst være 3 pct., og hvis et land sprænger det krav, skal landet følge en slags genopretningsplan.
Underskuddet forventes at nå 2,8 pct. af bnp næste år, og blandt andet de lave oliepriser - og dermed svigtende skattemillliarder til staten fra Nordsøen - kan tippe balancen.
