Opdateret 08.59- Dagen i dag - mandag den 20. marts 2017 - bliver en dato, som kommer til at blive skrevet ind i Danmarkshistorien.
På denne mandag åbner Nationalbanken således for den danske stats netbank og trykker "overfør" for et 1,5 mia. dollar (ca. 10,5 mia. kr.) stort beløb.
Med den manøvre sletter Nationalbanken den sidste rest af den danske statsgæld i udenlandsk valuta - hvilket ikke er set før i flere hundrede år.
"Den 20. marts 2017 afdrager den danske stat det sidste lån i udenlandsk valuta på 1,5 mia. dollar. Dermed har staten ikke længere lån i udenlandsk valuta. Det er første gang i mindst 183 år," skriver Nationalbanken.
Ser man bort fra et spring op i forbindelse med finanskrisen, er Danmarks samlede udlandsgæld blot faldet og faldet siden 1995.
I januar 2017 var den eneste tilbageværende statsgæld til udlandet dollarlånet på ca. 10,5 mia. kr., men det bliver nu fjernet.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Milepælen er ikke mindst bemærkelsesværdig i lyset af, at Danmark i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne kæmpede med en voksende gæld over for udlandet.
Tråd tilbage til legendarisk citat
28. oktober 1979 toner den dengang netop afgåede finansminister, socialdemokraten Knud Heinesen, frem på nationalt tv og siger nogle ord, som han bliver husket for i mange år frem:
"Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den."
Knud Heinesen talte om Danmarks økonomi, der var under enormt pres af høj arbejdsløshed, høj inflation på grund af olieprisstigninger og voksende underskud på betalingsbalancen.
Underskuddene på betalingsbalancen betyder, at Danmarks gæld over for udlandet brager i vejret og skaber spekulationer om, hvorvidt rige Danmark kan få behov for hjælp fra den internationale valutafond IMF - en ordning, man i dag forbinder med problemer i eksempelvis Grækenland.
Topøkonom foreslog IMF-hjælp
På forsiden af Børsen tirsdag 28. september 1982 opfordrer den i dag verdenskendte, danske økonom, Niels Thygesen, Danmark til frivilligt at gå til IMF for at få hjælp til at håndtere økonomien og de voksende underskud på betalingsbalancen.
"En aftale med Den internationale Valutafond om en målbevidst økonomisk politik, har en væsentlig længere varighed, end hjemlige politiske aftaler," begrunder Niels Thygesen blandt andet.
(Artiklen fortsætter under udklippet)
Det lykkedes siden at få bugt med underskuddene på betalingsbalancen, og siden har Danmark nedbragt gælden over for udlandet.
Siden 2009 har Danmark haft en positiv nettoformue over for udlandet, og den er kun steget.
Nationalbankens seneste opgørelse fra tredje kvartal 2016 viser en nettoformue over for udlandet på lidt over 1000 mia. kr.
En festdag for ansvarlig finanspolitik
I dag 20. marts 2017 nås så den historiske milepæl, hvor det sidste lån i udlandet af den danske stat forsvinder.
"Det er en historisk begivenhed, at Danmark nu er helt uden gæld i fremmed valuta. Det viser, hvor stor tillid vi har fået opbygget i udlandet til dansk økonomi og fastkurspolitikken. Det er en festdag for sund og ansvarlig finanspolitik, og mange finansministre har gjort en indsats for, at vi er nået hertil," udtaler finansminister Kristian Jensen (V), der har markeret begivenheden ved at køre de sidste statsgældsdokumenter gennem en makulator i Finansministeriet:
Lån i udenlandsk valuta har man haft siden 1757, "hvor staten lånte, hvad der svarer til en halv mio. rigsdaler i Hamborg og Amsterdam," skriver Nationalbanken.
Men der er ikke sikre data for, at staten frem mod 1834 havde lån i udenlandsk valuta.
Derfor må Nationalbanken nøjes med at konstatere, at det er første gang i mindst 183 år, at staten ikke har gæld i udenlandsk valuta.
"Når den danske stat låner penge i udenlandsk valuta, er det udelukkende for at sikre, at valutareserven er tilstrækkelig. I de senere år har der ikke været behov for at tage lån i udenlandsk valuta, og derfor er de udenlandske lån gradvist blevet tilbagebetalt," skriver Nationalbanken.
Ikke helt gældfri trods alt
Det bliver dog også bemærket, at staten ikke er gældfri af den grund - den er bare fri af gæld i udenlandsk valuta.
"Staten udsteder statsobligationer i kroner for at dække statens underskud og afdrag af indenlandske obligationer," skriver Nationalbanken og fortsætter:
"Det er en bred gruppe af både danske og udenlandske investorer, der køber kroneobligationerne. Den danske forsikrings- og pensionssektor ejer omkring halvdelen af obligationerne, mens udenlandske investorer ejer ca. 40 pct."
På denne mandag åbner Nationalbanken således for den danske stats netbank og trykker "overfør" for et 1,5 mia. dollar (ca. 10,5 mia. kr.) stort beløb.
Med den manøvre sletter Nationalbanken den sidste rest af den danske statsgæld i udenlandsk valuta - hvilket ikke er set før i flere hundrede år.
"Den 20. marts 2017 afdrager den danske stat det sidste lån i udenlandsk valuta på 1,5 mia. dollar. Dermed har staten ikke længere lån i udenlandsk valuta. Det er første gang i mindst 183 år," skriver Nationalbanken.
Ser man bort fra et spring op i forbindelse med finanskrisen, er Danmarks samlede udlandsgæld blot faldet og faldet siden 1995.
I januar 2017 var den eneste tilbageværende statsgæld til udlandet dollarlånet på ca. 10,5 mia. kr., men det bliver nu fjernet.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Milepælen er ikke mindst bemærkelsesværdig i lyset af, at Danmark i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne kæmpede med en voksende gæld over for udlandet.
Tråd tilbage til legendarisk citat
28. oktober 1979 toner den dengang netop afgåede finansminister, socialdemokraten Knud Heinesen, frem på nationalt tv og siger nogle ord, som han bliver husket for i mange år frem:
"Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den."
Knud Heinesen talte om Danmarks økonomi, der var under enormt pres af høj arbejdsløshed, høj inflation på grund af olieprisstigninger og voksende underskud på betalingsbalancen.
Underskuddene på betalingsbalancen betyder, at Danmarks gæld over for udlandet brager i vejret og skaber spekulationer om, hvorvidt rige Danmark kan få behov for hjælp fra den internationale valutafond IMF - en ordning, man i dag forbinder med problemer i eksempelvis Grækenland.
Topøkonom foreslog IMF-hjælp
På forsiden af Børsen tirsdag 28. september 1982 opfordrer den i dag verdenskendte, danske økonom, Niels Thygesen, Danmark til frivilligt at gå til IMF for at få hjælp til at håndtere økonomien og de voksende underskud på betalingsbalancen.
"En aftale med Den internationale Valutafond om en målbevidst økonomisk politik, har en væsentlig længere varighed, end hjemlige politiske aftaler," begrunder Niels Thygesen blandt andet.
(Artiklen fortsætter under udklippet)
Det lykkedes siden at få bugt med underskuddene på betalingsbalancen, og siden har Danmark nedbragt gælden over for udlandet.
Siden 2009 har Danmark haft en positiv nettoformue over for udlandet, og den er kun steget.
Nationalbankens seneste opgørelse fra tredje kvartal 2016 viser en nettoformue over for udlandet på lidt over 1000 mia. kr.
En festdag for ansvarlig finanspolitik
I dag 20. marts 2017 nås så den historiske milepæl, hvor det sidste lån i udlandet af den danske stat forsvinder.
"Det er en historisk begivenhed, at Danmark nu er helt uden gæld i fremmed valuta. Det viser, hvor stor tillid vi har fået opbygget i udlandet til dansk økonomi og fastkurspolitikken. Det er en festdag for sund og ansvarlig finanspolitik, og mange finansministre har gjort en indsats for, at vi er nået hertil," udtaler finansminister Kristian Jensen (V), der har markeret begivenheden ved at køre de sidste statsgældsdokumenter gennem en makulator i Finansministeriet:
Danmark afvikler den sidste gæld i udenlandsk valuta. Se mere på fm.dk:https://t.co/Z2saUFpriipic.twitter.com/OX5TiSjbOk
? Finansministeriet (@Finansmin)March 20, 2017
Lån i udenlandsk valuta har man haft siden 1757, "hvor staten lånte, hvad der svarer til en halv mio. rigsdaler i Hamborg og Amsterdam," skriver Nationalbanken.
Men der er ikke sikre data for, at staten frem mod 1834 havde lån i udenlandsk valuta.
Derfor må Nationalbanken nøjes med at konstatere, at det er første gang i mindst 183 år, at staten ikke har gæld i udenlandsk valuta.
"Når den danske stat låner penge i udenlandsk valuta, er det udelukkende for at sikre, at valutareserven er tilstrækkelig. I de senere år har der ikke været behov for at tage lån i udenlandsk valuta, og derfor er de udenlandske lån gradvist blevet tilbagebetalt," skriver Nationalbanken.
Ikke helt gældfri trods alt
Det bliver dog også bemærket, at staten ikke er gældfri af den grund - den er bare fri af gæld i udenlandsk valuta.
"Staten udsteder statsobligationer i kroner for at dække statens underskud og afdrag af indenlandske obligationer," skriver Nationalbanken og fortsætter:
"Det er en bred gruppe af både danske og udenlandske investorer, der køber kroneobligationerne. Den danske forsikrings- og pensionssektor ejer omkring halvdelen af obligationerne, mens udenlandske investorer ejer ca. 40 pct."
