SR-regeringen og den finansielle sektor har skrevet under på en ny landbrugspakke, der skal hjælpe det kriseramte landbrug op til overfladen igen.
Her er det skelet, pakken er bygget på:
1.
Der er en stribe landbrug, der er så pressede, at de nok ikke overlever på sigt, selv hvis de får bedre afregningspriser. Bankerne arbejder allerede i dag med at rekonstruere og afvikle de landbrug, og det skal bare fortsætte. Gælden skal ned for de mere effektive landmænd, og der skal ske flere generationsskifter i landbrug, så nye landmænd kan komme med friske øjne og bedre effektivitet.
Men bankerne forpligter sig ikke til noget som helst.
"Det er op til den enkelte landbrugsbedrift og bedriftens pengeinstitut mv. at træffe nærmere aftale om eventuel akkordering, rekonstruktion henholdsvis ejerskifte. De enkelte institutters kreditpolitikker afspejler institutternes ønskede risikoprofil på området," lyder det i aftalen, der dog peger på muligheden for betinget gældseftergivelse eller indefrysning.
2.
Bankerne skal "fra sag til sag have fokus på" at stille den nødvendige driftskredit til rådighed for rekonstruerede landbrug. Og realkreditten kan også bidrage. Men igen - det er helt op til bankerne og realkreditten selv, hvor meget de vil involvere sig.
3.
Finanstilsynet vil slække på nedskrivningskravene til de rekonstruerede landbrug, sådan at der bliver taget højde for den lavere gæld.
4.
En ny investeringsfond bliver søsat, nemlig Dansk LandbrugsKapital (DLK). Staten spytter 500 mio. kr. i kassen via Vækstfonden, men det er håbet, at danske pensionskasser vil lægge yderligere 1,5 mia. kr. oveni, så fonden når op på mindst 2 mia. kr. Og døren er ikke lukket for andre investorer.
Og så skal pengene polstre landbrugets tomme kapitalkasser, så der kan investeres.
"DLK vil kunne skyde egenkapital ind i selskaber, der har til formål at udøve landbrugsvirksomhed, herunder landbrugsbedrifter og konkrete udviklingsprojekter. DLK vil endvidere kunne yde lån, herunder ansvarlige lån, til landbrugsvirksomheder. Endelig vil DLK kunne opkøbe hele landbrugsbedrifter eller produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, med henblik på at forpagte dette ud," står der i den nye landbrugspakke.
5.
Vækstfondens ordning med vækstlån til landbruget gøres mere lækker i en periode. Vækstlånene kan dække op til 70 pct. i stedet for 50 pct. af investeringerne i landbruget.
Derudover henviser pakken til en række initiativer, der allerede er gennemført. SR-regeringen vil mødes med repræsentanter for bankerne og realkreditten én gang om året:
Målet er:
"At antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter er markant nedbragt ved udgangen af 2017 i forhold til 1. januar 2015, således at landbruget kommer tilbage til en normalsituation"
Her er det skelet, pakken er bygget på:
1.
Der er en stribe landbrug, der er så pressede, at de nok ikke overlever på sigt, selv hvis de får bedre afregningspriser. Bankerne arbejder allerede i dag med at rekonstruere og afvikle de landbrug, og det skal bare fortsætte. Gælden skal ned for de mere effektive landmænd, og der skal ske flere generationsskifter i landbrug, så nye landmænd kan komme med friske øjne og bedre effektivitet.
Men bankerne forpligter sig ikke til noget som helst.
"Det er op til den enkelte landbrugsbedrift og bedriftens pengeinstitut mv. at træffe nærmere aftale om eventuel akkordering, rekonstruktion henholdsvis ejerskifte. De enkelte institutters kreditpolitikker afspejler institutternes ønskede risikoprofil på området," lyder det i aftalen, der dog peger på muligheden for betinget gældseftergivelse eller indefrysning.
2.
Bankerne skal "fra sag til sag have fokus på" at stille den nødvendige driftskredit til rådighed for rekonstruerede landbrug. Og realkreditten kan også bidrage. Men igen - det er helt op til bankerne og realkreditten selv, hvor meget de vil involvere sig.
3.
Finanstilsynet vil slække på nedskrivningskravene til de rekonstruerede landbrug, sådan at der bliver taget højde for den lavere gæld.
4.
En ny investeringsfond bliver søsat, nemlig Dansk LandbrugsKapital (DLK). Staten spytter 500 mio. kr. i kassen via Vækstfonden, men det er håbet, at danske pensionskasser vil lægge yderligere 1,5 mia. kr. oveni, så fonden når op på mindst 2 mia. kr. Og døren er ikke lukket for andre investorer.
Og så skal pengene polstre landbrugets tomme kapitalkasser, så der kan investeres.
"DLK vil kunne skyde egenkapital ind i selskaber, der har til formål at udøve landbrugsvirksomhed, herunder landbrugsbedrifter og konkrete udviklingsprojekter. DLK vil endvidere kunne yde lån, herunder ansvarlige lån, til landbrugsvirksomheder. Endelig vil DLK kunne opkøbe hele landbrugsbedrifter eller produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, med henblik på at forpagte dette ud," står der i den nye landbrugspakke.
5.
Vækstfondens ordning med vækstlån til landbruget gøres mere lækker i en periode. Vækstlånene kan dække op til 70 pct. i stedet for 50 pct. af investeringerne i landbruget.
Derudover henviser pakken til en række initiativer, der allerede er gennemført. SR-regeringen vil mødes med repræsentanter for bankerne og realkreditten én gang om året:
Målet er:
"At antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter er markant nedbragt ved udgangen af 2017 i forhold til 1. januar 2015, således at landbruget kommer tilbage til en normalsituation"
