Efter 20 år som socialdemokratisk folketingsmedlem, skifter Henrik Sass Larsen ved årsskiftet spor og bliver ny direktør i kapitalfondenes interesseorganisation, DVCA.
Og selvom Sass Larsen er blevet kendt som en skarp kritiker af netop rå kapitalisme og store pengeinteresser, mener han, at det nye job ligger fint i tråd med hans politiske virke.
"For mig har det stået klart siden valget, at min tid i dansk politik var ved at være ovre, og at jeg skulle til at lave noget nyt. Så opstod den her mulighed, og det synes jeg, var en spændende mulighed. Så det har jeg vurderet meget grundigt og talt med mange mennesker om og besluttet mig for, at det vil jeg utrolig gerne prøve," siger han til Børsen.
Du har jo været kendt som en ret skarp kritiker af kapitalismen. Nu skal du så være direktør for kapitalfondenes interesseorganisation. Hvordan kan det hænge sammen?
"Det hænger fint sammen. Altså jeg har som socialdemokrat altid været tilhænger af, at vi har en markedsøkonomi. Men at den også er reguleret selvfølgelig. Jeg er stærk tilhænger af, at vi har kapitalfonde, som investerer i nye arbejdspladser, firmaer, vækst og velstand. Det her ligger fuldstændig i naturlig forlængelse af det arbejde, jeg også havde som erhvervs- og vækstminister."
"Jeg kan egentlig ikke se nogen modsætning mellem det at være politiker, socialdemokrat, erhvervsminister eller noget andet ift. at arbejde for den her branche. Det er helt naturligt."
Vil tage sine synspunkter med i nyt job
Du har ellers talt meget imod en stigende økonomisk ulighed, en ny økonomisk adel. En elite. Kommer du ikke til nu selv at arbejde for netop den elite?
"Jo, for nogens vedkommende. Men grunden til, man har hyret mig, er vel også ud fra et ønske om at have en anden stemme end den, som kunne være monopolets stemme inden for den verden. Kapitalfonde og den branche er jo mange ting. De største kapitalfonde herhjemme er jo pensionskasser, ATP og andre, man ikke forbinder med at være en stereotyp af ærkekapitalisme på nogen måde."
Nu siger du, de formentlig har kigget efter en anden type. Hvad er det så for et take, du vil have på det, når du begynder som direktør i DVCA?
"Jamen mine synspunkter, analyser og andet er jo velkendte. Og jeg tænker, at man ved at tage mig med ind også vil byde den type analyser og diskussioner velkommen. Det er da yderst interessant og godt. Men derudover arbejder man jo også fra foreningens side for en lang række etiske standarder og andet, som sætter grænser for, hvordan man opfører sig rundt omkring. Det ligger i fin forlængelse af den måde, jeg har arbejdet med området på."
"Men jeg skal jo ind i området, og jeg skal selvfølgelig ikke ændre det hele fra dag ét. Jeg er jo heller ikke engang tiltrådt endnu, så det bliver jo også en dialog, vi skal have."
Kommer du som direktør for DVCA f.eks. ikke til at skulle tale for lavere aktie- og kapitalskatter, hvilket du ellers har talt meget imod de senere år?
"Det kommer an på, hvad det er, man udkommer med. Det er for tidligt for mig at komme med alle mulige programerklæringer nu her."
Men hvad med dine personlige holdninger? Du har jo også talt meget for et loft over høje lønninger f.eks.?
"Ja, men nu er mine holdninger jo kendte og velbeskrevede. Dem tager jeg med mig ind i arbejdet. Jeg tror ikke, jeg får det hele opfyldt, når jeg går i gang. Men de kender mine synspunkter, som jeg også vil forfægte. Jeg synes dog ikke, når jeg ser på det generelt, at jeg har problemer med at arbejde inden for det her felt."
Har før talt imod egen overbevisning
Så du vil ikke have noget problem med at stå og tale for en helt anden linje, end du måske selv står for personligt?
"Nu skal du bare prøve at høre her: Det at være medlem af den socialdemokratiske gruppe i 20 år, det har blandt andet medført, at jeg har talt for synspunkter, jeg ikke helt personligt har stået inde for. Det kan jeg allerede nu afsløre."
Så det er du simpelthen vant til, kan man sige?
"Prøv det."
Det er jo ikke lang tid siden, vi har hørt, at du skulle skrive om og kigge på Socialdemokratiets historie. Nu siger du, at du har tænkt grundigt over det her. Det her betyder vel, at historieprojektet er droppet?
"Jo, men hvis du tænker meget grundigt over, hvorfor jeg skrev, som jeg gjorde dér, så kunne det måske være for ikke at genere den siddende regering ift., hvad jeg skulle til at beskæftige mig med, at jeg formulerede mig, som jeg gjorde."
Det vil sige, at det her i virkeligheden har været undervejs et stykke tid?
"You guess."
Hvad er det egentlig, der har fået dig til at køre død i politik?
"Der har været mange ting. Men nu har jeg været i det i 20 år. Og måske var det også rigeligt nok. Derfor må det rigtige vel være, at jeg kigger mig om efter noget andet. Det er jo svært nogle gange at mærke med sig selv, hvornår man har nået grænsen. Men det kunne jeg i hvert fald mærke efter valget her."
Du har jo netop meldt ud flere gange i år, at dine grænser var nået. Også ift. et sygdomsforløb, du har været igennem. Hvordan har du det egentlig mentalt i dag?
"Jeg har det fint. Jeg har det godt. Og jeg glæder mig til at fokusere på det område, som jeg nu engang er blevet ansat til. Ikke på alt muligt andet."