ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Henrik Sass Larsen er 373 stemmer fra at ryge ud af Folketinget

Det er med det yderste af neglene, at Socialdemokratiets stærke mand, og måske kommende finansminister, Henrik Sass Larsen genvinder sin plads i Folketinget.

Med alle personlige stemmer optalt på Sjælland står Socialdemokratiet til at få otte mandater på Sjælland. Det ottende og sidste mandat går til Henrik Sass Larsen, der får 8274 personlige stemmer, hvilket er 373 stemmer mere end nummer ni på listen Tanja Larsson (S).

Nummer syv på listen er det knap så kendte Kasper Roug (S), der har fået 8601 personlige stemmer, hvilket så er 327 stemmer flere end Sass Larsen.

Socialdemokratisk topscorer er Astrid Krag, der får 34.077 personlige stemmer efterfulgt af Magnus Heunicke, der får 29.062 personlige stemmer.

Nummer tre, fire, fem og på listen er Rasmus Horn Langhoff (S), Kaare Dybvad Bek (S), Mette Gjerskov (S) og Lennart Damsbo-Andersen (S).

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis