At den blå reformpolitik i realiteten vandt folketingsvalget, at Lars Løkke Rasmussen langt om længe opnåede den troværdighed, der følger af omsider at fylde sin rolle ud, og at meningsmålingerne entydigt er i Venstres favør, kan ikke give anledning til andet end optimisme lige her og nu.
Men én giftig sag vil uundgåeligt blive vendt, mand og mand imellem på landsmødet: Mistanken om, at Venstre-folk eller en topembedsmand kunne have bidraget til noget så alvorligt som magtmisbrug. I den politiske kamp for at bevare magten.
Log ind og læs kommentaren i Børsen lørdag.
Det er sagen om statsminister Helle Thorning-Schmidts ægtefælle skattesag og mistanken om Skatteministeriets mulige indblanding i den lokale afgørelse, der foreløbig har ført til, at skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har bedt om to redegørelser.
Eksperter er uenige
Inden for kort tid skal skatteministeren tage stilling til, om redegørelsen fra departementschef Peter Loft og redegørelsen fra Erling Andersen, direktør i Skat København, der behandlede Kinnocks skattesag, af- eller bekræfter, at alt er foregået "efter bogen".
Hvilket vil sige, at der naturligvis ikke må være antydningen af, at det politiske system og eller ministeriets embedsmænd har forsøgt at påvirke udfaldet af myndighedsafgørelsen.
Dagbladet Politiken har beskrevet, at der har været afholdt fem møder mellem Peter Loft og SKAT København – op til den afgørelse i sensommeren 2010, der var ventet med spænding i hele det politiske system og medieverdenen, efter at dagbladet B.T. havde rejst tvivl om, hvorvidt ægtefællen til topsocialdemokraten betalte sin skat det rigtige sted.
Eksperter i forvaltningsret er i dag uenige om alvoren i de fem møder mellem Loft og den regionale
myndighed. Det står ikke klart, på hvis foranledning møderne kom i stand. Eller hvorfor – som Ekstra Bladet har beskrevet – der noget usædvanligt slet ikke blev taget referater fra møderne.
Offentligheden har heller ikke fået indblik i, hvad der stod i det tekstafsnit, som Peter Loft angiveligt – men uden held – skulle have forsøgt at få med i Skat’s afgørelse.
Blandt Venstre-folk undrer man sig over, hvis den ekstremt erfarne og dygtige Loft, der af tidligere skatteminister Ole Stavad (S) er blevet beskrevet som "den mest ordentlige og redelige embedsmand,
man kan forestille sig", ikke har holdt sig på den rigtige side af stregen.
Skattesag optager V voldsomt
Måske er den banale forklaring på møderne, at Skat København selv ville sikre sig opad i systemet, at man fortolkede reglerne korrekt i den stærkt ømtålelige sag, hvor ingen ville bryde sig om beskyldninger om at have truffet en politisk farvet afgørelse?
Intet er besvaret, før redegørelserne og Thor Möger Pedersens næste skridt foreligger. Dét, der imidlertid står klart, er, at Venstre-folk i perioder har håndteret hele sagen om Thorning-Kinnocks skatteforhold på en måde, så vælgerne ikke kan efterlades med andet indtryk end, at det tidligere regeringsparti har været passioneret
optaget af, at Thornings private forhold skulle forhindre hende i at rykke ind i Statsministeriet.
At Lars Løkke Rasmussen i disse dage rykker offensivt med meldinger om, at Venstre naturligvis støtter en mulig undersøgelseskommission – den ultimative konsekvens, hvis mistankerne ikke lægges død med de to redegørelser, er selvsagt et forsøg på manifestere, at Venstre intet har at skjule.
Af samme årsag var Lars Løkke Rasmussen også den første til – under valgkampen – at signalere, at lækagen af de ni-siders skatteafgørelse til B.T. burde politiundersøges. Og i modsætning til tidligere fik Venstre-folk internt klar besked i valgkampen på at holde absolut lav profil, da dele af de ni sider og skatteafgørelsen blev offentliggjort i B.T.
Svulstige anklager om pres
Hvor alvorligt systemet tager på mistanker om læk, blev understreget for et år siden, da en ansat stod til fyring og yderligere fire medarbejdere i Skat fik en skriftlig advarsel, fordi det blev opdaget, at de elektronisk havde været inde og "lure" i Thorning-Kinnocks skattesag.
Mens skattesagen kørte, holdt Venstre-folk sig imidlertid ikke tilbage med at give den max gas i den politiske kamp. Venstres Ungdom meldte den socialdemokratiske formand til politiet for at have afgivet urigtige oplysninger. Og Venstres daværende politiske ordfører Peter Christensen fastholdt både før og efter afgørelsen, at Thorning og Kinnock var skattespekulanter.
Da Socialdemokraternes daværende politiske ordfører Henrik Sass Larsen i 2010 gav udtryk for, at han håbede, der snart forelå en afklaring af, hvorvidt ægteparret havde skatteretten på sin side, gik daværende skattemininister Troels Lund Poulsen (V) ud med svulstige anklager om, Socialdemokraterne satte Skat’s medarbejdere under pres:
"S-presset er utilstedeligt og helt urimeligt over for medarbejderne, der blot passer deres arbejde. Jeg vil ikke som skatteminister finde mig i, at man forsøger at intimidere dem,” sagde han.
I den aktuelle sag har Troels Lund Poulsen ikke brilleret med stringens i sine udtalelser. Først ville han ikke svare på det banale spørgsmål om, hvorvidt der var sket forsøg på indblanding i sagsbehandlingen. Han henviste til en tavshedspligt, som han dog siden erklærede var selvvalgt.
Dernæst gik Troels Lund Poulsen i medierne med yderligere kommentarer. Men forsøget på at forklare, at der er en vis sammenhæng mellem substans og proces i sagen, og at det komplicerer muligheden for at kommentere klart, blev til en forkludret opfordring til, at parret Thorning-Kinnock selv skulle lægge alt frem.
En opfordring, der står i hyklerisk skær, eftersom samme Troels Lund Poulsen så sent som i begyndelsen af 2011 selv afviste at redegøre nærmere for betaling af moms og told af sine egne dyre Rolex ur-gaver fra Saudi-Arabien og Qatar med henvisning til, at det vedrørte "private skatteforhold".
V skal træde varsomt
Men Troels Lund Poulsens bemærkninger til jp.dk i den forløbne uge om, at han kun vil svare på spørgsmål, hvis Thorning-Kinnocks sag kommer frem “i hele sin udgave, så afgørelsen bliver lagt åbent frem, og alle faktuelle forhold kommer frem”, vidner om, at Venstre-folk fortsat har en formodning om, at sagens elementer måske har potentiale til at skade statsministeren yderligere.
At Venstre nu er nødt til at træde særdeles varsomt i sagen er hævet over enhver tvivl. Mistanken om at have brugt regeringsmagten til at forsøge at påvirke en privat borgersag og myndighedsafgørelse er blandt de alvorligste, der kan rettes mod en minister og hans nærmeste stab.
Sagen har ikke blot potentiale til at udløse det helt store maskineri med undersøgelseskommission. Lige nu kommer skattesagen også helt på tværs af det billede, som V-folk håber vil rodfæste sig i vælgerkorpset:
At deres formand Løkke er den "retmæssige" indehaver af nøglerne til Statsministeriet og at Helle Thorning-Schmidt fik dem på forkerte præmisser. At dét, som en borgerlig debattør skrev på Facebook, bliver hovedopfattelsen:
At S-SF’s sejr svarede til at vinde i Matador, fordi man snuppede af bankens penge, mens modstanderen var på toilettet. Men historien om, at Thorning og Søvndal "fuppede" sig til sejren falder sammen med et brag, hvis en meget værre historie skulle vise sig at være sand: At Venstre benyttede sig af historisk beskidte og også direkte ulovlige kneb i kampen for at undgå at tabe magten.
Men én giftig sag vil uundgåeligt blive vendt, mand og mand imellem på landsmødet: Mistanken om, at Venstre-folk eller en topembedsmand kunne have bidraget til noget så alvorligt som magtmisbrug. I den politiske kamp for at bevare magten.
Log ind og læs kommentaren i Børsen lørdag.
Det er sagen om statsminister Helle Thorning-Schmidts ægtefælle skattesag og mistanken om Skatteministeriets mulige indblanding i den lokale afgørelse, der foreløbig har ført til, at skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har bedt om to redegørelser.
Eksperter er uenige
Inden for kort tid skal skatteministeren tage stilling til, om redegørelsen fra departementschef Peter Loft og redegørelsen fra Erling Andersen, direktør i Skat København, der behandlede Kinnocks skattesag, af- eller bekræfter, at alt er foregået "efter bogen".
Hvilket vil sige, at der naturligvis ikke må være antydningen af, at det politiske system og eller ministeriets embedsmænd har forsøgt at påvirke udfaldet af myndighedsafgørelsen.
Dagbladet Politiken har beskrevet, at der har været afholdt fem møder mellem Peter Loft og SKAT København – op til den afgørelse i sensommeren 2010, der var ventet med spænding i hele det politiske system og medieverdenen, efter at dagbladet B.T. havde rejst tvivl om, hvorvidt ægtefællen til topsocialdemokraten betalte sin skat det rigtige sted.
Eksperter i forvaltningsret er i dag uenige om alvoren i de fem møder mellem Loft og den regionale
myndighed. Det står ikke klart, på hvis foranledning møderne kom i stand. Eller hvorfor – som Ekstra Bladet har beskrevet – der noget usædvanligt slet ikke blev taget referater fra møderne.
Offentligheden har heller ikke fået indblik i, hvad der stod i det tekstafsnit, som Peter Loft angiveligt – men uden held – skulle have forsøgt at få med i Skat’s afgørelse.
Blandt Venstre-folk undrer man sig over, hvis den ekstremt erfarne og dygtige Loft, der af tidligere skatteminister Ole Stavad (S) er blevet beskrevet som "den mest ordentlige og redelige embedsmand,
man kan forestille sig", ikke har holdt sig på den rigtige side af stregen.
Skattesag optager V voldsomt
Måske er den banale forklaring på møderne, at Skat København selv ville sikre sig opad i systemet, at man fortolkede reglerne korrekt i den stærkt ømtålelige sag, hvor ingen ville bryde sig om beskyldninger om at have truffet en politisk farvet afgørelse?
Intet er besvaret, før redegørelserne og Thor Möger Pedersens næste skridt foreligger. Dét, der imidlertid står klart, er, at Venstre-folk i perioder har håndteret hele sagen om Thorning-Kinnocks skatteforhold på en måde, så vælgerne ikke kan efterlades med andet indtryk end, at det tidligere regeringsparti har været passioneret
optaget af, at Thornings private forhold skulle forhindre hende i at rykke ind i Statsministeriet.
At Lars Løkke Rasmussen i disse dage rykker offensivt med meldinger om, at Venstre naturligvis støtter en mulig undersøgelseskommission – den ultimative konsekvens, hvis mistankerne ikke lægges død med de to redegørelser, er selvsagt et forsøg på manifestere, at Venstre intet har at skjule.
Af samme årsag var Lars Løkke Rasmussen også den første til – under valgkampen – at signalere, at lækagen af de ni-siders skatteafgørelse til B.T. burde politiundersøges. Og i modsætning til tidligere fik Venstre-folk internt klar besked i valgkampen på at holde absolut lav profil, da dele af de ni sider og skatteafgørelsen blev offentliggjort i B.T.
Svulstige anklager om pres
Hvor alvorligt systemet tager på mistanker om læk, blev understreget for et år siden, da en ansat stod til fyring og yderligere fire medarbejdere i Skat fik en skriftlig advarsel, fordi det blev opdaget, at de elektronisk havde været inde og "lure" i Thorning-Kinnocks skattesag.
Mens skattesagen kørte, holdt Venstre-folk sig imidlertid ikke tilbage med at give den max gas i den politiske kamp. Venstres Ungdom meldte den socialdemokratiske formand til politiet for at have afgivet urigtige oplysninger. Og Venstres daværende politiske ordfører Peter Christensen fastholdt både før og efter afgørelsen, at Thorning og Kinnock var skattespekulanter.
Da Socialdemokraternes daværende politiske ordfører Henrik Sass Larsen i 2010 gav udtryk for, at han håbede, der snart forelå en afklaring af, hvorvidt ægteparret havde skatteretten på sin side, gik daværende skattemininister Troels Lund Poulsen (V) ud med svulstige anklager om, Socialdemokraterne satte Skat’s medarbejdere under pres:
"S-presset er utilstedeligt og helt urimeligt over for medarbejderne, der blot passer deres arbejde. Jeg vil ikke som skatteminister finde mig i, at man forsøger at intimidere dem,” sagde han.
I den aktuelle sag har Troels Lund Poulsen ikke brilleret med stringens i sine udtalelser. Først ville han ikke svare på det banale spørgsmål om, hvorvidt der var sket forsøg på indblanding i sagsbehandlingen. Han henviste til en tavshedspligt, som han dog siden erklærede var selvvalgt.
Dernæst gik Troels Lund Poulsen i medierne med yderligere kommentarer. Men forsøget på at forklare, at der er en vis sammenhæng mellem substans og proces i sagen, og at det komplicerer muligheden for at kommentere klart, blev til en forkludret opfordring til, at parret Thorning-Kinnock selv skulle lægge alt frem.
En opfordring, der står i hyklerisk skær, eftersom samme Troels Lund Poulsen så sent som i begyndelsen af 2011 selv afviste at redegøre nærmere for betaling af moms og told af sine egne dyre Rolex ur-gaver fra Saudi-Arabien og Qatar med henvisning til, at det vedrørte "private skatteforhold".
V skal træde varsomt
Men Troels Lund Poulsens bemærkninger til jp.dk i den forløbne uge om, at han kun vil svare på spørgsmål, hvis Thorning-Kinnocks sag kommer frem “i hele sin udgave, så afgørelsen bliver lagt åbent frem, og alle faktuelle forhold kommer frem”, vidner om, at Venstre-folk fortsat har en formodning om, at sagens elementer måske har potentiale til at skade statsministeren yderligere.
At Venstre nu er nødt til at træde særdeles varsomt i sagen er hævet over enhver tvivl. Mistanken om at have brugt regeringsmagten til at forsøge at påvirke en privat borgersag og myndighedsafgørelse er blandt de alvorligste, der kan rettes mod en minister og hans nærmeste stab.
Sagen har ikke blot potentiale til at udløse det helt store maskineri med undersøgelseskommission. Lige nu kommer skattesagen også helt på tværs af det billede, som V-folk håber vil rodfæste sig i vælgerkorpset:
At deres formand Løkke er den "retmæssige" indehaver af nøglerne til Statsministeriet og at Helle Thorning-Schmidt fik dem på forkerte præmisser. At dét, som en borgerlig debattør skrev på Facebook, bliver hovedopfattelsen:
At S-SF’s sejr svarede til at vinde i Matador, fordi man snuppede af bankens penge, mens modstanderen var på toilettet. Men historien om, at Thorning og Søvndal "fuppede" sig til sejren falder sammen med et brag, hvis en meget værre historie skulle vise sig at være sand: At Venstre benyttede sig af historisk beskidte og også direkte ulovlige kneb i kampen for at undgå at tabe magten.
