Et af de temaer, som tiltrækker sig stor opmærksomhed i ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning om dansk udenrigspolitik, er spørgsmålet om migration og brug af udviklingsbistand.
Lars Løkke Rasmussens udenrigsgransker kaster spotlys på dét, som i stigende grad er blevet et dilemma for regeringen og en række af Folketingets partier:
På den ene side ønsker et flertal at hjælpe mere i nærområderne og satse på udvikling i bl.a. de afrikanske lande, så flygtningepresset på Europa ikke fortsætter.
På den anden side er regeringstoppen så bekymret for, at de historisk høje asyludgifter vil sluge for stor en del af det økonomiske råderum, at der ikke lige her og nu lader til at være alternativer til at bruge udviklingsbistanden som finansieringskilde.
Som udenrigsminister Kristian Jensen forklarede mandag efter præsentationen af udredningen, vil de øgede asyludgifter gå fra velfærden i Danmark, hvis ikke man bruger midler fra udviklingsbistanden:
”Jeg så helst, at langt de fleste penge blev brugt i nærområderne. Men vi oplevede sidste år et meget højt antal asylansøgere,” sagde udenrigsministeren til TV2 News.
Der skal overvejes at sætte et loft
I Peter Taksøe-Jensens udredning slås det fast, at regeringen følger retningslinjerne fra OECD med hensyn til, hvilke udgifter i forbindelse med flygtningetilstrømning, der kan dækkes via udviklingsbistanden. Men mekanismen skaber uforudsigelighed, pengene kan bruges langt mere effektivt uden for Danmark, og det bør overvejes at sætte et loft for anvendelsen, foreslås det:
”Regeringens målrettede indsats for at mindske antallet af asylansøgere og illegale indvandrere i Danmark frigør midler, som kan anvendes mere effektivt til en langsigtet indsats i eller tæt på oprindelseslandene for at afbøde flygtninge- og migrationsstrømme. Bistandskronerne vil have en langt større effekt, hvis de bruges der – fremfor i Danmark,” hedder det bl.a. i rapporten, som også slår fast, at udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten vil få betydning herhjemme:
”Det danske samfund påvirkes stadigt mere direkte af situationen i udviklingslandene. Det seneste eksempel er flygtninge- og migrationskrisen…Vores indsats over for globale udfordringer er dermed et bolværk mod kriser i udlandet, der har direkte konsekvenser for sikkerhed og velstand i Danmark. Vi kan ikke forvente, at andre vil løse problemerne for os – og slet ikke på en måde, der tilgodeser danske interesser,” indskærpes det.
Vil præge de kommende år
For finansloven i år er der budgetteret med flygtningeudgifter på ca. 4,4 mia. kr., der finansieres over udviklingsbistanden. Det siger sig selv, at jo større en del, der går til at dække udgifterne herhjemme, des færre penge er der til projekter i lande, som kan være med til at bremse flygtninge- og migrantstrømmen.
Hertil kommer, at de besparelser eller bremse på udgifterne, regeringens initiativer på udlændingeområdet genererer, oprindeligt var tænkt som middel til at bl.a. at kunne finansiere skattelettelser til efteråret.
Selv om regeringen allerede er i gang med en målretning af udviklingsbistanden og foretager en sammenkædning med hensyn til lande, hvor flygtningeproblemerne er størst, ligger en kursændring ikke lige for. Også den tidligere regering anvendte udviklingsbistanden til at betale for øgede asyludgifter på dansk grund.
Alligevel må det forventes, at Taksøe-Jensens forslag og analyser vil præge de kommende år.
Mere fokus på nærområder
Det er fortsat et åbent spørgsmål, om den kommende sommer bliver en gentagelse af sidste års mønster og høje flygtningetal, og bredt i Folketinget trækker debatten i retning af mere fokus på nærområderne.
Argumentet om, at flere kan hjælpes der for de samme penge, har grebet om sig gennem det seneste år.
Så sent som i januar i år foreslog det socialdemokratiske ledelsesmedlem Henrik Sass Larsen i Jyllands-Posten at sætte en stopper for folkevandringen op gennem Europa ved at koncentrere indsatsen i nærområderne og etablere flere modtagelejre dér:
”Der skal være ordentlige vilkår, så man på den måde kan udøve sin humanisme der. Hvis folk alligevel kommer spontant herop, skal de pænt følges derhen igen,” sagde han.
Budskabet blev fulgt op af partiformand Mette Frederiksen, der også opfordrede regeringen til at finde ”mere holdbare løsninger på flygtningeproblemet”:
”Hvis vi skal hjælpe flere flygtninge, også de gravide, ældre og handicappede, som ikke kan flygte over Middelhavet, så skal vi gå den vej,” lød det.
Så længe regeringen og et flertal står på, at de internationale konventioner skal overholdes, og regeringen ikke har ambitioner om at gå forrest i et soloopgør, er der grænser for styringsmekanismerne.
Men fortsætter flygtningepresset i de kommende år, kommer Folketinget næppe uden om at tage nye metoder i brug – og at lade sig inspirere af forslagene i udredningen.
Lars Løkke Rasmussens udenrigsgransker kaster spotlys på dét, som i stigende grad er blevet et dilemma for regeringen og en række af Folketingets partier:
På den ene side ønsker et flertal at hjælpe mere i nærområderne og satse på udvikling i bl.a. de afrikanske lande, så flygtningepresset på Europa ikke fortsætter.
På den anden side er regeringstoppen så bekymret for, at de historisk høje asyludgifter vil sluge for stor en del af det økonomiske råderum, at der ikke lige her og nu lader til at være alternativer til at bruge udviklingsbistanden som finansieringskilde.
Som udenrigsminister Kristian Jensen forklarede mandag efter præsentationen af udredningen, vil de øgede asyludgifter gå fra velfærden i Danmark, hvis ikke man bruger midler fra udviklingsbistanden:
”Jeg så helst, at langt de fleste penge blev brugt i nærområderne. Men vi oplevede sidste år et meget højt antal asylansøgere,” sagde udenrigsministeren til TV2 News.
Der skal overvejes at sætte et loft
I Peter Taksøe-Jensens udredning slås det fast, at regeringen følger retningslinjerne fra OECD med hensyn til, hvilke udgifter i forbindelse med flygtningetilstrømning, der kan dækkes via udviklingsbistanden. Men mekanismen skaber uforudsigelighed, pengene kan bruges langt mere effektivt uden for Danmark, og det bør overvejes at sætte et loft for anvendelsen, foreslås det:
”Regeringens målrettede indsats for at mindske antallet af asylansøgere og illegale indvandrere i Danmark frigør midler, som kan anvendes mere effektivt til en langsigtet indsats i eller tæt på oprindelseslandene for at afbøde flygtninge- og migrationsstrømme. Bistandskronerne vil have en langt større effekt, hvis de bruges der – fremfor i Danmark,” hedder det bl.a. i rapporten, som også slår fast, at udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten vil få betydning herhjemme:
”Det danske samfund påvirkes stadigt mere direkte af situationen i udviklingslandene. Det seneste eksempel er flygtninge- og migrationskrisen…Vores indsats over for globale udfordringer er dermed et bolværk mod kriser i udlandet, der har direkte konsekvenser for sikkerhed og velstand i Danmark. Vi kan ikke forvente, at andre vil løse problemerne for os – og slet ikke på en måde, der tilgodeser danske interesser,” indskærpes det.
Vil præge de kommende år
For finansloven i år er der budgetteret med flygtningeudgifter på ca. 4,4 mia. kr., der finansieres over udviklingsbistanden. Det siger sig selv, at jo større en del, der går til at dække udgifterne herhjemme, des færre penge er der til projekter i lande, som kan være med til at bremse flygtninge- og migrantstrømmen.
Hertil kommer, at de besparelser eller bremse på udgifterne, regeringens initiativer på udlændingeområdet genererer, oprindeligt var tænkt som middel til at bl.a. at kunne finansiere skattelettelser til efteråret.
Selv om regeringen allerede er i gang med en målretning af udviklingsbistanden og foretager en sammenkædning med hensyn til lande, hvor flygtningeproblemerne er størst, ligger en kursændring ikke lige for. Også den tidligere regering anvendte udviklingsbistanden til at betale for øgede asyludgifter på dansk grund.
Alligevel må det forventes, at Taksøe-Jensens forslag og analyser vil præge de kommende år.
Mere fokus på nærområder
Det er fortsat et åbent spørgsmål, om den kommende sommer bliver en gentagelse af sidste års mønster og høje flygtningetal, og bredt i Folketinget trækker debatten i retning af mere fokus på nærområderne.
Argumentet om, at flere kan hjælpes der for de samme penge, har grebet om sig gennem det seneste år.
Så sent som i januar i år foreslog det socialdemokratiske ledelsesmedlem Henrik Sass Larsen i Jyllands-Posten at sætte en stopper for folkevandringen op gennem Europa ved at koncentrere indsatsen i nærområderne og etablere flere modtagelejre dér:
”Der skal være ordentlige vilkår, så man på den måde kan udøve sin humanisme der. Hvis folk alligevel kommer spontant herop, skal de pænt følges derhen igen,” sagde han.
Budskabet blev fulgt op af partiformand Mette Frederiksen, der også opfordrede regeringen til at finde ”mere holdbare løsninger på flygtningeproblemet”:
”Hvis vi skal hjælpe flere flygtninge, også de gravide, ældre og handicappede, som ikke kan flygte over Middelhavet, så skal vi gå den vej,” lød det.
Så længe regeringen og et flertal står på, at de internationale konventioner skal overholdes, og regeringen ikke har ambitioner om at gå forrest i et soloopgør, er der grænser for styringsmekanismerne.
Men fortsætter flygtningepresset i de kommende år, kommer Folketinget næppe uden om at tage nye metoder i brug – og at lade sig inspirere af forslagene i udredningen.
