ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Heksejagt og smadrede telefoner: Trump bobler af raseri i nye Russiagate-tweets

Den amerikanske præsident Donald Trump er nærmest rødglødende af raseri over FBI's undersøgelse af Trump-kampagnens mulige alliance med russerne i efterårets præsidentvalg.

I går kunne Washington Post afsløre, at FBI nu har udvidet efterforskningen til også at undersøge Trumps rolle - helt konkret, om Trump har forsøgt at spænde ben for FBI-undersøgelsen ved at opfordre den tidligere FBI-boss James Comey til at droppe efterforskningen. Siden blev Comey fyret af Trump.

Politik
Trump optrapper ordkrig: Kalder fyret FBI-boss for kujon
I går sendte Trump hele fire meget sure tweets ud, hvor han blandt kalder undersøgelsen for en 'heksejagt', der er ledet af 'nogle meget slemme og forstyrrede mennesker'.

Med andre ord stempler han faktisk den særlige undersøger, tidligere FBI-chef Robert Mueller, der nu leder efterforskningen, samt den næstkommanderende i Justitsministeriet Rod Rosenstein, der netop udpegede Mueller som særlig undersøger, som 'nogle meget slemme og forstyrrede mennesker'.


"De har opfundet en falsk historie om en hemmelig aftale med russerne, fundet nul beviser, så nu går de efter en 'obstruction of justice' på den falske historie. Flot." skriver Donald Trump i sit første tweet, der hurtigt bliver fulgt op af et nyt tweet til de 32 mio følgere:


"I er vidner til den største HEKSEJAGT i amerikansk politisk historie - ledet af nogle meget slemme og forstyrrede mennesker!"

Og senere på dagen rasede præsidenten over, at FBI ikke undersøger Hillary Clinton fra Demokraterne, som Donald Trump besejrede i præsidentvalget - selv om Clinton faktisk fik flest stemmer på landsplan. Han beskylder blandt andet Hillary Clinton for at smadre telefoner og slette emails.


"Hvorfor bliver Hillary Clintons familie og Demokraternes handlinger med russerne ikke set efter i sømmene, mens mine ikke-handlinger gør?" spørger Trump.

Og han følger op med endnu et tweet:

"Slyngelagtige Hillary ødelagde telefoner med en hammer, slettede emails og fik sin mand til at mødes med justitsministeren få dage før hun blev renset - og så snakker de om at spænde ben?" lyder det fra den amerikanske præsident.

Tidligere på ugen var der rygter fremme om, at Trump ville fyre den særlige efterforsker Robert Mueller, for det sagde en af Trumps nære venner, at præsidenten overvejede.

Det får dog flere af Trumps republikanske partifæller til at advare på det kraftigste mod at gøre netop det. den erfarne Robert Mueller er bredt respekteret hos både demokrater og republikanere.

"Det ville være en katastrofal fejl, men han har heller ikke autoriteten til at gøre det," sagde Susan Collins, republikansk senator fra Maine, til Bloomberg.

Trump kan dog godt få det til at ske, men det vil kræve, at han først fyrer Rod Rosenstein i Justitsministeriet og erstatter ham med en anden, som så fyrer Robert Mueller.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis