Det er helt ude i hampen at tro, at de nye havvindmølleparker, regeringen har planer om, kommer til at koste skatteyderne 62 mia. kr. i statsstøtte.
Sådan lyder den klare melding fra en af Danmarks førende eksperter i energiplanlægning, professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet.
“Det er så misvisende, som noget kan være,” siger Brian Vad Mathiesen.
Som Børsen og en række andre medier kunne afsløre i sidste uge, så lægger regeringen op til muligheden for ret massiv statsstøtte for at få realiseret ambitionerne om tre nye havvindmølleparker på i alt 3 gigawatt (GW).
Støtten skal gives gennem en såkaldt Cfd-model, der i grove træk går ud på, at ejeren af havvindmølleparken er garanteret en vis pris for strømmen. Er markedsprisen for el lavere end det niveau, udløser det støtte. Mens staten omvendt får penge ind, hvis elprisen er høj.
Og her har regeringen altså foreslået et støtteloft på 62 mia. kr. over 20 år. Mens middelskønnet for støttebehovet er ca. 31 mia. kr.
Men også det beløb er alt for højt, vurderer Brian Vad Mathiesen.
“Jeg mener, at det er skudt minimum tre gange for højt,” siger professoren.
Mulig indtjening
Når støtten gives gennem en Cfd, afhænger den endelige regning eller gevinst for staten af, hvordan elprisen udvikler sig. Derfor er det kompliceret at forudse.
Men Brian Vad Mathiesen har regnet på forskellige scenarier for elprisen, og det er på den baggrund, at han er overbevist om, at støttebehovet maksimalt bliver omkring 10 mia. kr.
Og faktisk er det slet ikke sikkert, at der overhovedet ender med at blive brug for statsstøtte, vurderer han.
“Jeg mener, at det er overvejende sandsynligt, at det går i nul, eller at der faktisk er en indtjening ved de her udbud,” siger Brian Vad Mathiesen.
Det siger han på baggrund af, at selskaberne, der ejer vindmølleparkerne, har mulighed for at lave særlige aftaler om strømkøb med specifikke virksomheder.
Det vil øge deres indtjening, og det vil igen betyde, at de kan melde sig ind i konkurrencen om havvindmølleparkerne med et lavere krav til statsstøtte.
Men 3 GW svarer til det årlige forbrug fra 3 mio. husstande. Får vi virkelig brug for al den strøm?
“Det gør vi. Spørgsmålet er, hvornår det kommer,” siger Brian Vad Mathiesen.
Han peger på tre steder, hvor han regner med stigende strømforbrug: fjernvarme, power-to-x og datacentre.
Stigende forbrug
Som Børsen har beskrevet, regner regeringen også med et kraftigt stigende strømforbrug fra bl.a. datacentre.
Men ifølge regeringens egne prognoser er det meget usikkert, hvordan udviklingen egentlig vil blive. Det er Brian Vad enig i, men at strømforbruget vil stige, er han ikke i tvivl om.
Hovedparten af den strøm, vi bygger i Nordsøen, vil gå til danskerne
Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet
Og så peger han også på, at planerne om 3 GW havvind trods alt er en kraftig nedskalering i forhold til det, der tidligere har ligget i kortene. For et år siden var regeringens ambition op mod 14 GW havvind og en firedobling af produktionen fra vindmøller og solceller på land.
Men hvis strømforbruget ikke stiger så meget, risikerer danske skatteydere så i sidste ende at betale for, at tyskerne kan få grøn strøm?
“Det er meget svært at se, at det skal være til tyskerne. Vi kan allerede nu se, at fjernvarmen kan aftage 2 GW, og jeg forventer, at det stiger de kommende år til 3,5-4 GW. Det kan betyde, at man ikke skal bruge biomasse, og det kan skubbe fossile brændsler ud. Og det kan være med til at holde prisen på strøm oppe. Hovedparten af den strøm, vi bygger i Nordsøen, vil gå til danskerne.”
Summa summarum vil 3 GW havvind forventeligt drive elprisen ned, vurderer Brian Vad Mathiesen. Men ikke i en grad, så der bliver brug for 31 mia. kr. i statsstøtte. Og da slet ikke 62 mia. kr.
Der vil formentlig ske det, forudser han, at anden udbygning af energi – f.eks. landvindmøller – vil gå langsommere. Det vil trække i retning af, at prisen så ikke falder helt så drastisk. Og at støttebehovet bliver mindre.
