Snart er det slut med at blive bombarderet med mails fra virksomheder, der har "opdateret deres datapolitik."
I dag træder EU's persondataforordning, GDPR, i kraft, men hvad betyder det egentlig for dig som forbruger og for virksomhederne?
Her kan du få overblikket:
!VIDEO!
Det betyder det for forbrugeren
Formålet med GDPR-reglerne er, at sikre borgerne mod datagiganter som Facebook og Google og gøre det muligt at tage "magten tilbage over sit data." De 250 millioner internetbrugere i EU skal opleve mere gennemsigtighed og kontrol.
Det er derfor ikke uden grund, at de fleste danskere har modtaget utallige mails og sms'er fra virksomheder, der ligger inde med data på dem.
Helt konkret skal det være nemmere at vide, hvilket data virksomheder har liggende om en person, samt at få det slettet. Som bruger får du derfor retten til:
- At give aktiv tilladelse, før virksomheder og organisationer må bruge dine personoplysninger.
- Adgang til samtlige informationer, en virksomhed har liggende om dig.
- Mulighed for at rette fejl og forældede oplysninger.
- Få slettet eller flyttet dine oplysninger - her skal virksomheder kunne dokumentere, at det er sket.
Derudover skal virksomhederne sørge for at formidle informationerne på en let og forståelig måde.
Personoplysninger i denne sammenhæng kan være helt praktiske ting, som mail, navn, adresse og telefonnummer - men der er også tale om følsomme oplysninger, som sundhedsoplysninger og bankoplysninger.
Derudover er oplysninger om politiske holdninger, religion og seksualitet også omfattet.
Det betyder det for virksomhederne
Mange virksomheder har bøvlet med at blive klar, og det har krævet tid og ressourcer. De nye regler kræver, at selskaber i EU har helt styr på opbevaring af fortrolige persondata, som er dit cpr-nummer og økonomiske forhold.
Og så er der følsomme persondata, som f.eks. er race, etnicitet, straffeattester, politisk orientering og biometriske oplysninger. GDPR stiller krav om, at virksomheder beskytter alle de interne og eksterne personoplysninger, som de behandler, med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
Ifølge Dansk Erhvervs har små virksomheder brugt ca. 24.000 kr. i snit, mens de store har brugt tæt på 1 mio. kr.
En stor motivationsfaktor for virksomhederne er konsekvensen, hvis man ikke lever op til kravene. Der er lagt op til bøder på 2-4 pct. af virksomhedens globale omsætning op til 150 mio. kr.
Datatilsynet har dog lagt op til at gå i dialog med virksomhederne, før de hiver bødeblokken.
Persondataforordningen kan dog også være en fordel for virksomhederne. Mange får et langt bedre overblik over, hvordan de opbevarer deres data, og det kan både effektivisere samt hjælpe mod eventuelle sikkerhedsbrister, der kan lede til hackerangreb.
I dag træder EU's persondataforordning, GDPR, i kraft, men hvad betyder det egentlig for dig som forbruger og for virksomhederne?
Her kan du få overblikket:
!VIDEO!
Det betyder det for forbrugeren
Formålet med GDPR-reglerne er, at sikre borgerne mod datagiganter som Facebook og Google og gøre det muligt at tage "magten tilbage over sit data." De 250 millioner internetbrugere i EU skal opleve mere gennemsigtighed og kontrol.
Det er derfor ikke uden grund, at de fleste danskere har modtaget utallige mails og sms'er fra virksomheder, der ligger inde med data på dem.
Helt konkret skal det være nemmere at vide, hvilket data virksomheder har liggende om en person, samt at få det slettet. Som bruger får du derfor retten til:
- At give aktiv tilladelse, før virksomheder og organisationer må bruge dine personoplysninger.
- Adgang til samtlige informationer, en virksomhed har liggende om dig.
- Mulighed for at rette fejl og forældede oplysninger.
- Få slettet eller flyttet dine oplysninger - her skal virksomheder kunne dokumentere, at det er sket.
Derudover skal virksomhederne sørge for at formidle informationerne på en let og forståelig måde.
Personoplysninger i denne sammenhæng kan være helt praktiske ting, som mail, navn, adresse og telefonnummer - men der er også tale om følsomme oplysninger, som sundhedsoplysninger og bankoplysninger.
Derudover er oplysninger om politiske holdninger, religion og seksualitet også omfattet.
Det betyder det for virksomhederne
Mange virksomheder har bøvlet med at blive klar, og det har krævet tid og ressourcer. De nye regler kræver, at selskaber i EU har helt styr på opbevaring af fortrolige persondata, som er dit cpr-nummer og økonomiske forhold.
Og så er der følsomme persondata, som f.eks. er race, etnicitet, straffeattester, politisk orientering og biometriske oplysninger. GDPR stiller krav om, at virksomheder beskytter alle de interne og eksterne personoplysninger, som de behandler, med tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.
Ifølge Dansk Erhvervs har små virksomheder brugt ca. 24.000 kr. i snit, mens de store har brugt tæt på 1 mio. kr.
En stor motivationsfaktor for virksomhederne er konsekvensen, hvis man ikke lever op til kravene. Der er lagt op til bøder på 2-4 pct. af virksomhedens globale omsætning op til 150 mio. kr.
Datatilsynet har dog lagt op til at gå i dialog med virksomhederne, før de hiver bødeblokken.
Persondataforordningen kan dog også være en fordel for virksomhederne. Mange får et langt bedre overblik over, hvordan de opbevarer deres data, og det kan både effektivisere samt hjælpe mod eventuelle sikkerhedsbrister, der kan lede til hackerangreb.
