Det repræsenterer et stemningsskift af de mere opsigtsvækkende, at regeringens ministre i øjeblikket taler om at redde flest mulige mennesker ud af Kabul og opfordrer det omgivende samfund til at tage godt imod de afghanske familier, der er kommet hertil.
De første familier er allerede indkvarteret i Sandholmlejren i Nordsjælland, og uanset hvor mange tidligere tolke eller lokalansatte, det lykkes for at slippe ud, er der lagt op til et nyt skridt i dansk asylpolitik. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil dette efterår forsøge at få et lovgrundlag på plads, der giver mulighed for, at flere hundrede afghanske borgere får opholdstilladelse i to år i Danmark – uden at skulle igennem den almindelige sagsbehandling. Det sker med udgangspunkt i den politiske aftale, som blev indgået af et bredt flertal i august.
Særloven vil betyde, at de afghanske borgere kommer ud i samfundet og kan leve en mere normal tilværelse med skolegang og arbejde.
Selvom der er omfattende politisk enighed – og i øjeblikket også stor folkelig opbakning til, at mennesker, der har arbejdet for Danmark, skal hjælpes efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan – kan den tragiske udvikling i landet forvandles til en benhård test af de politiske positioner.
Hidtil har regeringen i skrift og tale ikke forsømt nogen som helst lejlighed til at understrege den hårde linje i udlændingepolitikken: at hovedønsket er at begrænse tilstrømningen af asylansøgere fra ikkevestlige lande, og at sikre sig at afviste udrejser – også selvom det giver anledning til betydelig kritik, som det var tilfældet i sagerne om de udviste syriske flygtninge.
Helt frem til første uge af august, mens Taliban rykkede frem, gik regeringens bestræbelser fortsat på at sikre, at Afghanistan ville tage imod afviste asylansøgere fra Danmark.
Den oprindelige tolkeaftale – og den seneste politiske aftale – vidner i sig selv om bekymringen for at åbne døren for meget. Således indeholder aftalen fra august en begrænsning om, at det kun er mennesker, som har arbejdet for Danmark i løbet af de seneste to år, som ville blive tilbudt evakuering. Også selvom afghanere uden for den tidshorisont kan have stor grund til at frygte Talibans brutalitet og hævn.
At aftalekredsen henover sidste weekend åbnede for at lade flere, herunder også ngo'er, komme hertil, ændrer ikke på, at man har lavet en model, som næppe kan siges at leve op til regeringstoppens flotte ord om ikke at lade nogen i stikken.
De afghanere, som når til Danmark, vil blive en udfordring for flere partier. Ét er at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, som står uden for aftalen om toårigt ophold til de evakuerede, protesterer over udsigten til, at det kan blive svært eller umuligt at få familierne til at returnere igen. Men Venstre og De Konservative, der er med i aftalen, vil få vanskeligt ved både at angribe regeringen for nøl og dårlig planlægning op til evakueringerne – og samtidig insistere på større begrænsninger eller køre en hård konfrontationskurs i udlændingepolitikken.
Så sent som i midten af juli, da eksempelvis Finland fulgte opfordringen fra den daværende afghanske regering om at sætte tvangsudsendelser af afviste på pause, advarede De Konservatives udlændingeordfører Marcus Knuth om “kæmpe ophobning af afviste asylansøgere og migranter”, og om at Danmark risikerede at blive “en stor varmestue”, hvis vi ikke udsendte dem, som kan udsendes.
Men udover indstillingen til de evakuerede – og til de afghanske asylansøgere eller afviste, hvis sager myndighederne nu har stoppet den normale sagsbehandling af – venter et større spørgsmål forude.
En række lande har allerede tilbudt at tage et antal tusinde afghanske flygtninge.
Nye flygtningestrømme forventes at blive en af konsekvenserne af Talibans overtagelse i Afghanistan, hvor millioner allerede er drevet på flugt. Herhjemme har SF og Enhedslisten foreslået regeringen, at Danmark åbner for flere flygtninge – mens regeringen indtil videre har holdt spørgsmålet ud i strakt arm.
Samtidig med at Mattias Tesfaye (S) på TV2 fredag morgen appellerede til, at det danske samfund tager godt imod de hårdtprøvede afghanske familier, understregede han også årtiers dårlige erfaringer med at integrere mennesker fra ikkevestlige lande.
Ingen europæiske regeringer ønsker en gentagelse af 2015-periodens flygtningestrømme.
For S-regeringen kan den kommende tid blive den ultimative test på, om den kan finde balancen mellem i handling og ånd at leve op til idealer om ansvar og humanisme – og så fastholde den stramme udlændingepolitik, der internt betragtes som en af de absolut væsentligste årsager til, at Socialdemokratiet overhovedet er ved magten.
