De første officielle græske reaktioner begynder så småt at løbe ind, samtidig med at eurogruppen forhandler videre om Grækenlands forbliven i eurozonen. Og det tegner et billede af dyb chok.
På Twitter citeres unavngivne regeringskilder for, at oplægget til den massive spareplan er ydmygende og katastofal.
Det siger ikke så lidt, når græske kilder samtidig begynder at søge trøst hos chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Han betragtes som "meget støttende" i kampen for at få en ny lånepakke.
Fra det franske nyhedsbureau er en anden embedsmand citeret for, at den seneste plan er "rigtig dårlig" for Athen og tilføjer, at der stadig arbejds på at finde en løsning.
Stemningen er iskold blandt de græske embedsmænd over for den 12 punkter lange liste over tiltag, Grækenlands regering skal trumfe igennem parlamentet på onsdag for overhovedet at få sat en ny låneproces i gang.
Overordnet beskrives listen som "ydmygende" og "katastrofal" af unavngivne embedskilder.
Blandt kravene fra eurolandene er blandt andet, at for 50 mia. euro (372 mia. kr.) skal beslaglægges, udstykkes og sælges fra.
Det skal i praksis fungere, ved at den græske regering enten sætter turbo på sit eget privatiseringsprogram eller ved at overføre værdierne til en eksisterende, ekstern institution, der efterfølgende kan sælge tingene fra.
Kravet bliver af græske embedskilder beskrevet som "fra en anden planet." Realistisk kan Grækenland i praksis privatisere for cirka 500 mio. euro om året, siger en græsk regeringskilde med henvisning til en analyse fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Den eksterne institution, der sandsynligvis vil indrettes som en administrativ fond, skal desuden ikke kontrolleres af den græske regering, og pengene fra frasalget skal øremærkes gældsafvikling. Et krav, som de græske embedskilder har voldsomt svært ved at acceptere.
Ud over modviljen mod privatiseringstiltagene vil et andet, oprindeligt tysk, forslag om at Grækenland kan udtræde midlertidigt af eurosamarbejdet i en periode på fem år afføde et "100 procent nej," siger embedskilderne.
På Twitter citeres unavngivne regeringskilder for, at oplægget til den massive spareplan er ydmygende og katastofal.
Det siger ikke så lidt, når græske kilder samtidig begynder at søge trøst hos chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Han betragtes som "meget støttende" i kampen for at få en ny lånepakke.
Fra det franske nyhedsbureau er en anden embedsmand citeret for, at den seneste plan er "rigtig dårlig" for Athen og tilføjer, at der stadig arbejds på at finde en løsning.
Stemningen er iskold blandt de græske embedsmænd over for den 12 punkter lange liste over tiltag, Grækenlands regering skal trumfe igennem parlamentet på onsdag for overhovedet at få sat en ny låneproces i gang.
Overordnet beskrives listen som "ydmygende" og "katastrofal" af unavngivne embedskilder.
Blandt kravene fra eurolandene er blandt andet, at for 50 mia. euro (372 mia. kr.) skal beslaglægges, udstykkes og sælges fra.
Det skal i praksis fungere, ved at den græske regering enten sætter turbo på sit eget privatiseringsprogram eller ved at overføre værdierne til en eksisterende, ekstern institution, der efterfølgende kan sælge tingene fra.
Kravet bliver af græske embedskilder beskrevet som "fra en anden planet." Realistisk kan Grækenland i praksis privatisere for cirka 500 mio. euro om året, siger en græsk regeringskilde med henvisning til en analyse fra Den Internationale Valutafond, IMF.
Den eksterne institution, der sandsynligvis vil indrettes som en administrativ fond, skal desuden ikke kontrolleres af den græske regering, og pengene fra frasalget skal øremærkes gældsafvikling. Et krav, som de græske embedskilder har voldsomt svært ved at acceptere.
Ud over modviljen mod privatiseringstiltagene vil et andet, oprindeligt tysk, forslag om at Grækenland kan udtræde midlertidigt af eurosamarbejdet i en periode på fem år afføde et "100 procent nej," siger embedskilderne.
