42 år. Det er det magiske tal i Regeringens udspil om tidlig pension i "Arne"-modellen.
Se mere og få forklaret alle brikkerne i Regeringens udspil om tidlig pension i videoen herunder:
Når du når 61 år, kan retten til tidligere pension gives, men kun hvis du har været på arbejdmarkedet i mindst 42 år.
Kan du nikke ja til det, kan du ved 42 år på arbejdsmarkedet trække dig et år tidligere end folkepensionsalderen, ved 43 to år før, og sådan fortsætter det.
Man skal altså have været på arbejdsmarkedet siden 17-19 års alderen for overhovedet at få retten.
Derudover er det vigtigt at bemærke, at år på dagpenge, i ledighed, selvstændig og på barsel også tæller med i antal år. Det gør år på uddannelse imidlertid ikke.
Regeringen skønner, at ordningen vil omfatte 38.000, af dem forventes 22.000 at bruge ordningen. Det vil de første år være få, der kommer direkte fra beskæftigelse. Man skønner omkring 6000 af de berettigede vil komme direkte fra job, resten vil komme fra andre ydelser, efterløn og førtidspension.
Men selvom det er 42 år på arbejdsmarkedet, det kræver, kan du ikke trække dig tilbage efter 42 år.
I 2022 ligger folkepensionsalderen på 67 år. Det vil sige, at du med 42 arbejdårs i baggagen som 61-årig kan trække dig tilbage som 66-årig og skal dermed arbejde i alt i 47 år.
Og har du været på arbejdsmarkedet i 43 år, kan du gå to år tidligere, altså i 2022 som 65-årig.