Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har givet kunstigt åndedræt til en rentefidus, som danske virksomheder har brugt i stor stil.
Statsministerens genoplivning består helt simpelt i, at valget nu er udskrevet, og det betyder, at alle de lovforslag, der endnu ikke er vedtaget, bliver lagt på is indtil videre.
Det gælder også et lynindgreb fra skatteminister Benny Engelbrecht (S), der ellers skulle lukke ned for en rentefidus, hvor virksomhederne kunne score gode renter på overskydende penge i virksomheden ved at filtrere dem igennem skattesystemet.
Penge retur med renter på
Fidusen er, at når virksomhedsejeren lige nu står til et stort rundt nul eller ligefrem en negativ rente på indlån i banken, så er det pludselig attraktivt at betale for meget ind i acontoskat.
De penge får virksomheden nemlig tilbage i overskydende skat året efter - med renter på.
Den mulighed ville skatteministeren lukke med sit lynindgreb, der blev annonceret 22. april, og lovindgrebet skulle træde i kraft 12. juni.
Kommer ikke til at ske
Det kommer ikke til at ske, for lovforslaget falder væk på grund af valget.
Men det kan dog komme igen efter valget med en slags tilbagevirkende kraft.
"Hvis regeringen efter valget genfremsætter lovforslaget, og vedtager det med et uændret virkningstidspunkt, vil acontoskat indbetalt fra den 22. april 2015 kunne blive vurderet efter lovforslagets ordning," advarer Skatteministeriet.
Eller med andre ord: Det er farligt for virksomhederne at lægge et kæmpe skud kontanter ind i frivillig skat nu, selv om lovforslaget er droppet indtil videre.
Fangarme tilbage
Dels kan en ny SR-regering meget vel fremsætte forslaget igen med fangarme, der rækker tilbage til april.
Dels kan en ny, blå regering finde på at overtage lovforslaget, så et politisk farveskifte alligevel vil være en ende på rentefidusen.
Men ekstra acontoskat, der er indbetalt før 22. april, er fredet.