Normalt sværmer det med toppolitikere ved Folkemødet på Bornholm, men sådan bliver det formentlig ikke i år.
Med valgudskrivelsen her til formiddag har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i hvert fald igangsat 23 hæsblæsende dage, der ikke levner meget plads til hygge, spas og løjer.
Trods udsigten til et mere magert Folkemøde end de seneste fire år afviser festivalleder Jette Lykke, at hun er ærgerlig over timingen.
"Det er svært som afsender for et folkemøde, der handler om politik og demokrati, at være sur over en valgkamp. Det er en peak-hour i demokratiet," siger Jette Lykke.
"Vi hører også, at der er politikere der siger, at de nok skal nå frem, men at de har udfordringer," tilføjer hun.
Partilederne vil holde tale
Festivallederen hæfter sig ved, at Folkemødet, fra torsdag 11. juni til søndag 14. juni, afholdes netop der, hvor valgkampen virkelig spidser til.
"Så er der gået over to uger, og på det tidspunkt har vi set målingerne svinge. På den måde bliver det vildt spændende og intenst," siger hun.
Det er planen, at samtlige partiledere skal holde tale ved hovedscenen i Allinge, og det er det fortsat, siger festivallederen.
"Nu er det hele kastet op i luften, men meldingerne er, at partilederne prioriterer talerne. Der kan være noget logistik, men det favner vi."
Anti-muslimer på vej
Der skal afholdes 2600 arrangementer i Allinge i løbet af de fire dage på Bornholm. Normalt strømmer politikerne til, men det har været en udfordring i år.
"Vi har hørt gennem flere måneder, at det har været ekstra svært at få politikerne til at sidde i panelerne på grund af valgrygterne. Men det er lykkedes for en del," siger Jette Lykke.
Optakten til det normalt festlige og forholdsvis fredsommelige Folkemøde, der første gang blev afholdt i 2011, har i år været præget af hidsig debat på grund af deltagelse fra yderligtgående højrefløjspolitikere fra blandt andet Grækenland og Holland.
Danskerne skal stemme 18. juni.