Det er ikke kun hos Danish Crown, at medarbejderne må punge ud for at beholde deres job. Samme situation udspiller sig hos en række danske fødevarevirksomheder.
Medarbejderne hos Kohberg, Stryhns, Daloon og Langelænder pølser er i de seneste år blevet bedt om at gå ned i løn. Hvis ikke, var alternativet en fyreseddel.
En af de virksomheder, der har set sig nødsaget til at gå rundt med hatten hos medarbejderne, er Daloon. Udover at fyre 8 medarbejdere har Daloon, det seneste år, gennemført en 10 procents lønreduktion blandt deres nu 94 medarbejdere i Danmark.
”Det er et spørgsmål om overlevelse, og om folk vil have et job. Det har de danske medarbejdere heldigvis gerne ville, og derfor er det lykkes os at gennemføre en besparelse,” siger direktør hos Daloon, Hemming Van.
Pølsemagere reddede arbejdspladser på Langeland
Pølsefabrikken Langelænder, der ligger på Langeland og er ejet af Stryhns, svingede sparekniven over medarbejderne tilbage i 2012. Der fremlagde ledelsen et forslag, om at lønnen blev sat ned med 10 pct. Til gengæld lovede Stryhns, at investere i virksomheden, så den kunne blive på Langeland.
”Vi har lavet lignende manøvre på andre fabrikker. Her i Roskilde, hvor vi laver Stryhns leverpostej, er medarbejderne ikke gået 10 pct. ned i løn. Men ved ansættelsen af nye medarbejdere starter de på et lavere lønniveau,” siger Kristian Kornerup, der adm. direktør i Stryhns.
"Men vi har været alt igennem nu. Og på Langeland er vi på mindstelønnen, så der er ikke mere at gøre," uddyber han.
Forsker: Folk vil gå længere for at beholde jobbet
Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor hos Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, er tendensen klar:
”Krisen og den lavkonjunktur, som vi befinder os midt, har rykket rundt på medarbejdernes tankegang. Lønnen er kommet meget mere til forhandling, end ved tidligere kriser. Folk vil gå langt for at beholde deres job, og det er anderledes end tidligere, hvor folk ikke gik på kompromis med lønnen. Til gengæld stod de måske uden et job,” siger Flemming Ibsen.
Fagforening: Vi accepterer ikke udviklingen
Fødevareforbundet NNF, der er fagforening for en stor del arbejderne i fødevarebranchen, er ikke glade for udviklingen.
"Vi er fremadrettet kritiske over for aftaler, der sætter medarbejdere ned i løn. Der hvor vi går ind og forhandler, det er på den overordnede overenskomst. Den kan vi under ingen omstændigheder accepterer, at virksomhederne går ned under. Så er vi ude i en faglig konflikt," siger Ole Wehlast, der er formand for NNF.
Han har flere gange oplevet at fødevarevirksomhederne er kommet til medarbejderne og sagt ”Hej venner i er sgu for dyre”. Pga. manglen på arbejdspladser har medarbejderen været nødt til at acceptere lønnedgangen, og i visse situationer er det, ifølge Ole Wehlast, også en mulighed:
"Det lyder ret brutalt, men det er trods alt lidt sjovere at få en tier mindre i timen, end at gå på dagpenge," siger han.
Medarbejderne hos Kohberg, Stryhns, Daloon og Langelænder pølser er i de seneste år blevet bedt om at gå ned i løn. Hvis ikke, var alternativet en fyreseddel.
En af de virksomheder, der har set sig nødsaget til at gå rundt med hatten hos medarbejderne, er Daloon. Udover at fyre 8 medarbejdere har Daloon, det seneste år, gennemført en 10 procents lønreduktion blandt deres nu 94 medarbejdere i Danmark.
”Det er et spørgsmål om overlevelse, og om folk vil have et job. Det har de danske medarbejdere heldigvis gerne ville, og derfor er det lykkes os at gennemføre en besparelse,” siger direktør hos Daloon, Hemming Van.
Pølsemagere reddede arbejdspladser på Langeland
Pølsefabrikken Langelænder, der ligger på Langeland og er ejet af Stryhns, svingede sparekniven over medarbejderne tilbage i 2012. Der fremlagde ledelsen et forslag, om at lønnen blev sat ned med 10 pct. Til gengæld lovede Stryhns, at investere i virksomheden, så den kunne blive på Langeland.
”Vi har lavet lignende manøvre på andre fabrikker. Her i Roskilde, hvor vi laver Stryhns leverpostej, er medarbejderne ikke gået 10 pct. ned i løn. Men ved ansættelsen af nye medarbejdere starter de på et lavere lønniveau,” siger Kristian Kornerup, der adm. direktør i Stryhns.
"Men vi har været alt igennem nu. Og på Langeland er vi på mindstelønnen, så der er ikke mere at gøre," uddyber han.
Forsker: Folk vil gå længere for at beholde jobbet
Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor hos Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, er tendensen klar:
”Krisen og den lavkonjunktur, som vi befinder os midt, har rykket rundt på medarbejdernes tankegang. Lønnen er kommet meget mere til forhandling, end ved tidligere kriser. Folk vil gå langt for at beholde deres job, og det er anderledes end tidligere, hvor folk ikke gik på kompromis med lønnen. Til gengæld stod de måske uden et job,” siger Flemming Ibsen.
Fagforening: Vi accepterer ikke udviklingen
Fødevareforbundet NNF, der er fagforening for en stor del arbejderne i fødevarebranchen, er ikke glade for udviklingen.
"Vi er fremadrettet kritiske over for aftaler, der sætter medarbejdere ned i løn. Der hvor vi går ind og forhandler, det er på den overordnede overenskomst. Den kan vi under ingen omstændigheder accepterer, at virksomhederne går ned under. Så er vi ude i en faglig konflikt," siger Ole Wehlast, der er formand for NNF.
Han har flere gange oplevet at fødevarevirksomhederne er kommet til medarbejderne og sagt ”Hej venner i er sgu for dyre”. Pga. manglen på arbejdspladser har medarbejderen været nødt til at acceptere lønnedgangen, og i visse situationer er det, ifølge Ole Wehlast, også en mulighed:
"Det lyder ret brutalt, men det er trods alt lidt sjovere at få en tier mindre i timen, end at gå på dagpenge," siger han.
