I dele af fagbevægelsen vækker det undren og bekymring, at Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen kort før Folketingsvalget offentligt går ud og siger, at ulighed i Danmark ikke er et “kæmpe problem”, og at børn i Danmark ikke er fattige, fordi forældrene ikke har råd til at sende barnet til fodbold.
“Den her melding fra Sass Larsen er da stærkt bekymrende, og jeg har svært ved at forstå, at man ikke har blik for, hvad den stigende ulighed betyder. Jeg er faktisk meget bekymret for den udmelding,” siger Mona Striib, formand for FOA, der har ca. 150.00 medlemmer, hvor langt den største del arbejder i det offentlige.
I interviewet med Børsen siger Henrik Sass Larsen desuden, at det er hårdt at sige, at man er fattig i Danmark fordi forældrene ikke har råd til at sende barnet til fodbold, og bedyrer også, at fattigdom har noget at gøre med, at man er truet på sin sundhed eller ernæring.
Hvad siger du til den udtalelse?
“Når man ikke har råd til at gå til fodbold som barn, ikke har råd til at komme med til børnefødselsdage i klassen eller ikke har råd til at komme med på en udflugt, fordi der også der kommer egenbetaling ind, kan det ikke passe, at man ikke har øje for, at det medfører en social isolation. Det har også konsekvenser for deres liv på længere sigt,” siger Mona Striib.
Hvad siger du til, at der kommer de her udtalelser og meldinger fra Socialdemokratiet og Sass Larsen kort tid før et folketingsvalg?
“Jeg synes, det er stærkt bekymrende, og jeg undrer mig over, hvor forskellene i dansk politik er. Hvor er det, at vi kan se, at der er nogen der stiller sig op og vil kæmpe for de svageste og mest sårbare i vores samfund?" siger formanden for FOA.
Du siger, at de her udtalelser gør det svært for dig at se forskellen i dansk politik. Hvad mener du med det?
“Hvis man skal få øje på, hvad alternativet er til den førte borgerlige politik, så kræver det, at man kan høre, at man kan se, og at man kan mærke, at man vil noget andet, end det man gør i dag, og hvis Sass Larsen vil videreføre den politik man har i dag, så bliver det svært for befolkningen af få øje på, at der er en politisk forskel. At der er et politisk alternativ fra det vi gør i dag.”
Så den udtalelse, som Henrik Sass Larsen kommer med i Børsen, hører til i den borgerlig-liberale lejr og politik?
“Ja. Det mener jeg.”
3F: Ulighed er et problem
En af landets største fagforeninger 3F har gennem de seneste måneder ført en massiv kampagne i medierne mod ulighed, som 3F mener er et stigende problem i Danmark.
Per Christensen har ikke haft tid til at give et interview, men har sendt et skriftligt svar på Henrik Sass Larsens interview, hvor Sass Larsen også advarer mod topchefernes stigende lønninger.
“Jeg er enig i, at vi skal passe meget på, at toplønningerne ikke stikker helt af. Det handler om moral og sammenhængskraft. Men jeg mener også, at den stigende økonomiske ulighed er et problem i dagens Danmark,” siger Per Christensen.
Han mener, at de fattigste i Danmark ikke har fået andel i den økonomiske fremgang, og at vi er blevet dårligere til at bryde den sociale arv.
“Og så skal man huske, at der er stor forskel på, hvordan man oplever ulighed, alt efter om man bor på Lolland eller nord for København,” siger Per Christensen.