Knap hver tredje dansker arbejder ikke i en fast fuldtidsstilling, og fremover vil det være endnu flere. Det forudser arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe. Ifølge hende har coronakrisen vist, at der i Danmark er flere med usikre ansættelser, end man havde forventet. Det blev tydeligt, da folk uden et traditionelt fuldtidsjob havde svært ved at få del i regeringens hjælpepakker.
“Nultimerskontrakter og nye former for freelancearbejde tager til, men kan ikke ses i de eksisterende statistikker,” siger Anna Ilsøe, lektor på Københavns Universitet.
Hun er ikke ene om at have blik for de udfordringer, som følger med de fleksible, men ofte usikre ansættelser. Efter sommerferien vil regeringen se på, hvordan indretningen af det danske arbejdsmarked i højere grad kan tilgodese “alle dem, der arbejder på andre måder, end vi har været vant til”, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) ved Folketingets afslutningsdebat.
Ifølge Anna Ilsøe er der blandt de nye generationer, som kommer ind på arbejdsmarkedet, en stor fortrolighed med teknologien bag de nye arbejdsformer, f.eks. når det handler om at tage platformsarbejde.
“Som studerende får mange unge erfaring med at kombinere forskellige indtægtskilder. Det kan være alt fra wolt-kørsel, til airbnb-udlejning og relevant studiejob. Det er erfaringer, de tager med ind i arbejdslivet,” siger Anna Ilsøe.
Hun har beskæftiget sig indgående med vilkårene for freelancere, soloselvstændige og andre, der ikke er ansat på en traditionel 37-timers kontrakt. Ifølge Anna Ilsøe er de fleste drevet af et ønske om mere fleksibilitet, og vi er i Danmark langt fra at have et større working poor-proletariat, som man f.eks. ser det i USA og England.
Alligevel udfordrer de fleksible, men usikre ansættelser den måde, det danske arbejdsmarked er indrettet på.
“Mennesker med atypiske ansættelser har svært ved at få gavn af det sociale sikkerhedsnet, som er spændt ud under danske lønmodtagere, hvis de mister deres job eller bliver syge,” siger Anna Ilsøe med henvisning til, at mange velfærdsydelser og overenskomster er indrettet efter, at man enten er ren lønmodtager eller ren selvstændig.
“Det er lidt som dengang, folk gik ned på havnen og sagde: Har du arbejde til mig?
Margrethe Vestager, EU-konkurrencekommissær
Det er langt fra kun i Danmark, at ny teknologi, platformsvirksomheder og distancearbejde er med til at ændre vilkårene på arbejdsmarkedet. I Bruxelles er konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager på vej med initiativer, der skal skabe klarhed omkring bl.a. platformsmedarbejderes mulighed for at organisere sig.
“Der er nogle arbejdsgivere – og de vil ikke nødvendigvis bryde sig om den label – som siger: I kan ikke organisere jer, for straks vil konkurrencemyndighederne komme ridende ind på scenen og sige, I har lavet et kartel. Det er faktisk ikke sådan, det er. Organisationsfrihed er en grundlæggende rettighed,” siger Margrethe Vestager.
Hun vil udrydde evt. gråzoner, så det står klart, at alle i en arbejdstagerposition kan organisere sig.
“Vi tror, at der kommer mere og mere platformsarbejde,” siger Margrethe Vestager, som forudser, at arbejdsmarkedet kan udvikle sig på en måde, hvor flere virksomheder har en gruppe af kernemedarbejdere med alle de rettigheder, der normalt hører med til et ansættelsesforhold, og så har de en bufferzone af medarbejdere, som de hyrer via platforme.
“Det er lidt som dengang, folk gik ned på havnen og sagde: Har du arbejde til mig? Det bliver vi nødt til at begynde at forholde os til nu, for ellers får vi i helt anderledes forstand et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet,” siger Margrethe Vestager.
