Med en såkaldt krigskasse på over 9 mia. kr. til håndtering af følgerne af coronakrisen lyder det umiddelbart som et svulstigt finanslovsudspil. Men finansminister Nicolai Wammen (S) imødekommer langt fra forventningerne fra støttepartierne, der ikke overraskende slår på behovet for stærkere grønt aftryk og mere velfærd i finansloven for næste år.
Den afsatte forhandlingsreserve på 1,5 mia. kr. årligt kan ikke dække ønskerne. Enhedslistens tidligere folketingsmedlem og strateg Pelle Dragsted måtte mandag minde om, at skulle regeringen i denne valgperiode føle sig fristet af at slå ind på en kurs med klassiske arbejdsudbudsreformer for at skaffe flere penge, vil det være i strid med “forståelsespapirets røde linjer og dermed udløse et folketingsvalg,” skrev Dragsted.
Et nærliggende gæt er imidlertid, at dette efterår slet ikke kommer til at byde på større dramaer i relation til finansloven. Så længe regeringen kan slå på, at det demografiske træk dækkes i velfærdsudgifterne, at der er sat en “ny retning”, og at de svageste “ikke som ved finanskrisen” skal betale regningen, udvikler forhandlingerne om FL21 sig næppe til bulder og brag.
For det første har regeringen i nogen tid været i gang med at afstemme forventningerne. At sikre arbejdspladser og bekæmpe ledighed er hjerteblod, og derfor er der ikke plads til at “bruge løs til højre og venstre,” lød det mandag fra finansministeren: At gamble med økonomien efter krisen er at gamble med velfærden, forklarede Wammen.
For det andet kan støttepartierne nok tage for givet, at reserven på 1,5 mia. kr. ikke er en bundlinje. Der plejer altid at dukke ekstra penge op – via puljer eller besparelser – som udvider mulighederne for at få sat aftryk.
For det tredje bliver finansloven langt fra det eneste eller vigtigste emne på efterårets dagsorden, som har med prioriteringer og økonomisk politik at gøre.
Selvom finansministeren betonede det grønne snit i bl.a. forskningsrammen, i udviklingsbistanden og muligheder i de tiltag, der skal holde hånden under eksporterhverv, ligner oplægget unægteligt ikke den milepæl i klimaomstillingen, flere partier har krævet.
Men forude venter større udspil på både transport- og landbrugsområdet, ligesom regeringen også har bebudet en grøn skattereform, der skal følge op på klimaaftalen først på sommeren. Der skal ligeledes forhandles ny politiaftale, ligesom “Arne-udspillet”, retten til tidligere pension, skal forhandles.
Alt sammen tunge og væsentlige emner, som både kan få stor betydning for berørte borgere, erhverv, arbejdsudbud, fordelingspolitik og klimaaftryk – og byde på mere parlamentarisk sprængstof end den årlige finanslovsaftale. Den skal regeringen nok få i hus med sine støttepartier – mens de andre forløb må forventes at byde på mere blandede deltagerkredse.
