Covid-19 er muteret til en ny variant, der har bredt sig hastigt i London og fået flere europæiske lande til at sætte en stopper for al flytrafik til Storbritannien for at begrænse smitten. Her får du overblikket over det, vi ved om den nye muterede variant.
Covid-19-varianten går under navnet N501Y. Man mener, den er opstået i det sydøstlige England i hovedstaden London eller byen Kent, og stammer helt tilbage fra september.
Der er frem til 13. december blevet fundet denne variant af covid-19 blandt 1108 personer, primært i det sydlige og østlige England. Samtidig er antallet af nye coronatilfælde i Storbritannien i alt vokset med 77 pct. på en uge fra 20.263 14. december til 35.928 tilfælde søndag 20. december, ifølge data fra worldometers.info.
Derudover er denne virusvariant også fundet i Sydafrika, Belgien, Holland og Danmark. I Danmark har man konstateret i alt ni tilfælde. Mens i Australien og Italien er virusvarianten fundet i enkelte tilrejsende fra Storbritannien.
I Sydafrika er den muterede virus langt mere udbredt, og er ifølge New York Times fundet i op til 90 pct. af de prøver, som er blevet gensekventeret i Sydafrika siden midten af november.
Både danske og engelske forskere og også Statens Serum Institut har udtalt, at denne variant umiddelbart ikke ser ud til at virke farligere end den coronavirus, som vi efterhånden har kendt hele året.
Derimod mener forskerne, at der er tegn på, at den er mere smitsom.
“Det er meget vigtigt at kunne opdage og følge nye virusstammer fremadrettet. Særligt når man begynder at vaccinere, øges risikoen for, at der opstår nye mutationer, der vil kunne undvige vacciner
Statens Serum Institut
Britiske myndigheder fortæller, at den nye variant er 70 pct. mere smitsom, men det er vigtigt at sige, at det ikke er videnskabeligt bevist endnu. Man kender ikke den konkrete forklaring på, hvorfor varianten skulle være mere smitsom, men SSI peger på, at det kan skyldes ændringer i det såkaldte spike-protein på virusset.
“Der er observeret ni ændringer, der måske kan gøre virussen mere smitsom, medføre mere alvorlig sygdom eller være mere modstandsdygtig over for antistoffer og vacciner end andre former,” skriver instituttet i en pressemeddelelsen 16. december.
Det er ikke første mutation, vi har set, og nok heller ikke den sidste. Covid-19 har muteret flere gange, siden vi stiftede bekendtskab med den i starten af året. Bl.a. mutationen i cluster 5, som var den variant, der blev fundet i de danske minkbesætninger i november måned.
nye tilfælde med coronavirus er der registreret i Storbritannien mandag 21. december
Ligesom alle andre former for virus skifter covid-19 form. Det kan både mutere i retning af en mindre ændring eller en mere markant. Det er det sidste, som forskerne er bekymrede for. Man skal imidlertid huske på, at mutationer er en del af virussens natur.
“Virussen ændrer sig, og den tilpasser sig hele tiden. Men folk vil ikke høre på, hvad vi siger, som er: Virussen muterer,” siger Dr. Ravindra Gupta, som er virolog på Cambridge Universitet i et interview i New York Times.
Det er nok det spørgsmål, der optager flest forskere i øjeblikket.
For ligesom man var bekymret for at cluster 5 kunne ødelægge vaccinemuligheden, så er bekymringen der også med N501Y. Hvis mutationen i virussen sker inde i selve virussens kerne, så bør det ikke forhindre en vaccine, da antistofferne stadig vil kunne genkende virussen, mener forskere. Men sker mutationerne, så virussen ændrer fysisk form på det sted, hvor antistofferne genkender virus, kan det blive til hindring for en vaccine.
Statens Serum Institut følger derfor udviklingen tæt.
“Det er meget vigtigt at kunne opdage og følge nye virusstammer fremadrettet. Særligt når man begynder at vaccinere, øges risikoen for, at der opstår nye mutationer, der vil kunne undvige vacciner. I Danmark har vi rigtigt gode muligheder for at følge dette tæt,” skriver instituttet i en pressemeddelse 16. december.
Kilder: New York Times, Statens Serum Institut, Worldometers.info, Sundhedspolitisktidsskrift.dk og The Guardian
