De 27 EU-lande mødtes mandag til topmøde for at diskutere den efterhånden meget omtalte finanspagt. En pagt, der skal skærpe budgetdisciplin, så landene ikke bruger flere penge, end de hiver ind i statskassen gennem skatter og afgifter.
Følgende fremgår af det udkast til pagten, som lå på forhandlingsbordet ved mødets start mandag:
* Eurolande skal være med i alle pagtens elementer. Ikke-eurolande kan i første omgang selv vælge, hvad de vil være omfattet af nu, men forpligter sig med deres underskrift til at leve op til hele pagten, hvis eller når de en dag bliver optaget i eurozonen.
* Eurolandene vil fremover holde mindst to topmøder om året. Men de lande, som går med i finanspagten, men ikke har euroen som valuta, er til gengæld kun garanteret at sidde med ved mindst et af euromøderne. Netop dette har været kilde til frustrationer hos flere ikke-eurolande.
* Finanspagten bliver formelt underskrevet på EU-topmødet den 1. - 2. marts.
* Konkret må landenes underskud på den såkaldte struktursaldo, hvor man blandt andet har renset for konjunkturudsving, ikke overskride 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog accepteres underskud på op til en procent, hvis landene ikke på sigt er i risikozonen, hvad angår røde tal på de offentlige budgetter.
* Desuden skal landene overholde vækst- og stabilitetspagten, hvor det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP, mens statsgælden ikke må udgøre over 60 procent af BNP.
* De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning inden for et år, efter pagten er underskrevet.
* Hvis aftalelandene ikke får implementeret en budgetlov, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af landets BNP. Til gengæld er det op til landene selv at overholde kravene. Bøderne betales til EU's redningsfond, ESM, medmindre et aftaleland ikke er en del af euroen. I det tilfælde går pengene til EU's generelle budget.
* Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.
* Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.
Følgende fremgår af det udkast til pagten, som lå på forhandlingsbordet ved mødets start mandag:
* Eurolande skal være med i alle pagtens elementer. Ikke-eurolande kan i første omgang selv vælge, hvad de vil være omfattet af nu, men forpligter sig med deres underskrift til at leve op til hele pagten, hvis eller når de en dag bliver optaget i eurozonen.
* Eurolandene vil fremover holde mindst to topmøder om året. Men de lande, som går med i finanspagten, men ikke har euroen som valuta, er til gengæld kun garanteret at sidde med ved mindst et af euromøderne. Netop dette har været kilde til frustrationer hos flere ikke-eurolande.
* Finanspagten bliver formelt underskrevet på EU-topmødet den 1. - 2. marts.
* Konkret må landenes underskud på den såkaldte struktursaldo, hvor man blandt andet har renset for konjunkturudsving, ikke overskride 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog accepteres underskud på op til en procent, hvis landene ikke på sigt er i risikozonen, hvad angår røde tal på de offentlige budgetter.
* Desuden skal landene overholde vækst- og stabilitetspagten, hvor det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP, mens statsgælden ikke må udgøre over 60 procent af BNP.
* De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning inden for et år, efter pagten er underskrevet.
* Hvis aftalelandene ikke får implementeret en budgetlov, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af landets BNP. Til gengæld er det op til landene selv at overholde kravene. Bøderne betales til EU's redningsfond, ESM, medmindre et aftaleland ikke er en del af euroen. I det tilfælde går pengene til EU's generelle budget.
* Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.
* Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.
