Fakta: EU's gældskrise skridt for skridt

Politik
Eksklusivt for kunder
21. jul 2011 KL.15:35
Den europæiske gældskrise begyndte allerede i 2009 med Grækenland i front. Se her, hvordan tingene siden hen er forløbet.

2009


Oktober: Grækenlands premierminister, George Papandreou, advarer om, at hans lands økonomi er i en "krisetilstand".

December: Verdens tre førende kreditvurderingsbureauer - Fitch, Standard and Poor's og Moody's - nedgraderer Grækenlands gæld. Papandreou iværksætter en stor offentlig spareplan.

2010

Januar: Spanien annoncerer en treårig spareplan på 50 milliarder euro for at reducere den offentlige gæld. Gælden nåede i 2009 op på 11,4 procent af landets BNP - næsten fire gange så meget som eurozonens tilladte grænse på 3 procent.

Februar: Grækenland godkender et spareprogram for at reducere den offentlige gæld, som på dette tidspunkt udgør 9,3 procent af landets BNP.

Marts: Irland spytter flere milliarder euro ind i den kriseramte banksektor.

April: Grækenland beder om krisehjælp fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF).

Maj: Grækenland bliver det første euroland til at modtage krisehjælp fra EU og IMF. Hjælpepakken lyder på 110 milliarder euro, som Grækenland får del i, hvis det græske parlament godkender stramme sparekrav.

* Store strejker bryder ud i Grækenland og koster tre mennesker livet. Parlamentet godkender sparekravene fra EU og IMF.

* EU og IMF når til enighed om at oprette en ny lånepulje på 750 milliarder euro, som gælder fra 2013 og skal kunne hjælpe andre eurolande, der kommer i store gældsproblemer.

* Spanien og Portugal bebuder nye stramme spareplaner.

* Juli: Italiens parlament godkender en upopulær sparepakke på 25 milliarder euro for at bringe landets offentlige gæld under kontrol og berolige finansmarkedet.

September: Irlands offentlige underskud har sneget sig op på et rekordhøjt beløb og udgør nu 32 procent af BNP. Det er den største offentlige gæld for et euroland, siden euroen blev præsenteret i 2009.

November: Irland fremlægger en spareplan på 15 milliarder euro, som er nødvendig, hvis landet skal have international krisehjælp. Planen medfører nedskæringer i den offentlige sektor. Irland nægter dog at røre ved landets lave selskabsskat.

* EU og IMF når til enighed om en redningspakke på 85 milliarder euro til Irland. Det gældsramte land skal selv bidrage med 17,5 milliarder euro ved at hive penge ud af blandt andet reservefonde i pensionssystemet.

2011

Marts: Portugals parlament siger nej til en ny runde sparekrav. Det resulterer i, at den socialistiske mindretals regering går af.

April: Efter stort pres beder den afgåede portugisiske premierminister, José Socrates, det internationale samfund om hjælp udefra.

Maj: I bytte for et stramt spareprogram godkender EU og IMF en krisehjælp til Portugal på 78 milliarder euro.

Juni: Grækenlands premierminister, George Papandreou, siger, at hans land har brug for en ny hjælpepakke.

* Grækenland godkender en spareplan på 28,4 milliarder euro, som vil medføre store nedskæringer, skattestigninger samt et stort privatiseringsprogram.

* Med godkendelsen er vejen banet for, at Grækenland kan få adgang til den næste store pose penge på 12 milliarder euro fra EU og IMF.

* Flere voldelige demonstrationer finder sted i Grækenlands hovedstad, Athen.

Juli: De 17 eurolande og IMF giver deres ja til at udbetale nye milliarder til Grækenland og afværger dermed et græsk statsbankerot.

* Eurolandenes stats- og regeringschefer bliver enige om at styrke EU's eksisterende krisefond, så den effektive lånekapacitet hæves til 440 milliarder euro.

* Det skal være med til at forhindre, at gældskrisen breder sig til andre lande. Beslutningen om en ny hjælpepakke til Grækenland udskydes, fordi landene ikke kan blive enige om, hvordan den private sektor skal bidrage i redningsindsatsen.

* Italiens låneomkostninger stiger til rekordhøjder. Det italienske parlament bliver enig om nye nedskæringer for at undgå, at den græske krise ikke også breder sig til den italienske økonomi.

* Eurolandene samles den 21. juli til ekstraordinært krisemøde i Bruxelles for at nå til enighed om den nye græske sparepakke. Analytikere advarer mod, at det er sidste chance for at redde eurozonen.

/ritzau/

/Ritzau Finans/