Opdateret 19.58- EU får sin første kvindelige kommissionsformand. Der var spænding helt til det sidste, men tirsdag aften sikrede 60-årige Ursula von der Leyen fra Tyskland sig opbakning fra 383 medlemmer af Europa-Parlamentet, og det er nok til, at hun bliver ny formand for EU-Kommissionen.
Hun skulle bruge opbakning fra 374 parlamentarikere for at sikre sig et flertal, og det var således med en meget snæver margin, at det efter et par ugers intens lobbyindsats lykkedes den nu tidligere tyske forsvarsminister, at skaffe det nødvendige flertal.
Siden von der Leyen blev nomineret for 14 dage siden af EU’s stats- og regeringschefer på et tredages topmøde i Bruxelles, har hun været i modvind hos store dele af Parlamentet. På topmødet afviste regeringscheferne nemlig at vælge en kandidat blandt de tre spidskandidater, som Parlamentet havde frembragt som en del af deres spidskandidatproces. I stedet landede de på von der Leyen, der tilhører den største gruppe i Parlamentet, den konservative kristendemokratiske EPP, som kompromis.
Det gav anledning til store frustrationer hos især de europæiske socialdemokrater, der havde håbet, at deres spidskandidat Frans Timmermans vil blive formand for EU-Kommissionen. Derudover er der stor utilfredshed hos de toneangivende tyske socialdemokrater, der ellers sidder i regering med von der Leyens CDU hjemme i Tyskland, og dermed har dannet koalition bag den regering, som von der Leyen indtil nu har siddet i som forsvarsminister. Det resulterede i, at det op mod en tredjedel af den socialdemokratiske gruppe på 154 medlemmer stemte imod von der Leyen.
Den 60-årige tysker har siddet i samtlige regeringer under Angela Merkels tid som forbundskansler, og hun har bl.a. erfaring som social- og familieminister, inden hun i 2013 blev ny forsvarsminister.
I sin tid som forsvarsminister har hun været udskældt og kritiseret for bl.a. mangelfulde investeringer i personel og materiel til det tyske forsvar.
Tirsdag formiddag før sin godkendelse holdt von der Leyen sin første offentlige tale om sine visioner for Europa, og her havde hun et overvejende fokus på klimaudfordringerne. Hun lovede bl.a., at hun inden for de første 100 dage vil fremsætte en klimalov, der skal forpligte EU til at blive CO2-neutrale senest i 2050.
Von der Leyen tiltræder formelt som formand for Kommissionen den 1. november, hvor hun afløser Jean-Claude Juncker fra Luxembourg. Hver nation har hver sin kommissær, og i løbet af de kommende måneder skal medlemslandene nominere deres kandidater til kommissærposterne. I sin tale slog von der Leyen fast, at hun vil have mindst 50 pct. kvinder i sin Kommission.
“Og jeg vil ikke tøve med at bede om nye navne, hvis medlemslandene ikke foreslår nok kvinder,” sagde von der Leyen.
Når von der Leyen har valgt kommissærerne fagområder, skal de i høring hos Parlamentet og godkendes, inden den nye Kommission er endegyldigt på plads.
Hun skulle bruge opbakning fra 374 parlamentarikere for at sikre sig et flertal, og det var således med en meget snæver margin, at det efter et par ugers intens lobbyindsats lykkedes den nu tidligere tyske forsvarsminister, at skaffe det nødvendige flertal.
Siden von der Leyen blev nomineret for 14 dage siden af EU’s stats- og regeringschefer på et tredages topmøde i Bruxelles, har hun været i modvind hos store dele af Parlamentet. På topmødet afviste regeringscheferne nemlig at vælge en kandidat blandt de tre spidskandidater, som Parlamentet havde frembragt som en del af deres spidskandidatproces. I stedet landede de på von der Leyen, der tilhører den største gruppe i Parlamentet, den konservative kristendemokratiske EPP, som kompromis.
Det gav anledning til store frustrationer hos især de europæiske socialdemokrater, der havde håbet, at deres spidskandidat Frans Timmermans vil blive formand for EU-Kommissionen. Derudover er der stor utilfredshed hos de toneangivende tyske socialdemokrater, der ellers sidder i regering med von der Leyens CDU hjemme i Tyskland, og dermed har dannet koalition bag den regering, som von der Leyen indtil nu har siddet i som forsvarsminister. Det resulterede i, at det op mod en tredjedel af den socialdemokratiske gruppe på 154 medlemmer stemte imod von der Leyen.
Den 60-årige tysker har siddet i samtlige regeringer under Angela Merkels tid som forbundskansler, og hun har bl.a. erfaring som social- og familieminister, inden hun i 2013 blev ny forsvarsminister.
I sin tid som forsvarsminister har hun været udskældt og kritiseret for bl.a. mangelfulde investeringer i personel og materiel til det tyske forsvar.
Tirsdag formiddag før sin godkendelse holdt von der Leyen sin første offentlige tale om sine visioner for Europa, og her havde hun et overvejende fokus på klimaudfordringerne. Hun lovede bl.a., at hun inden for de første 100 dage vil fremsætte en klimalov, der skal forpligte EU til at blive CO2-neutrale senest i 2050.
Von der Leyen tiltræder formelt som formand for Kommissionen den 1. november, hvor hun afløser Jean-Claude Juncker fra Luxembourg. Hver nation har hver sin kommissær, og i løbet af de kommende måneder skal medlemslandene nominere deres kandidater til kommissærposterne. I sin tale slog von der Leyen fast, at hun vil have mindst 50 pct. kvinder i sin Kommission.
“Og jeg vil ikke tøve med at bede om nye navne, hvis medlemslandene ikke foreslår nok kvinder,” sagde von der Leyen.
Når von der Leyen har valgt kommissærerne fagområder, skal de i høring hos Parlamentet og godkendes, inden den nye Kommission er endegyldigt på plads.
