Jagten efter sociale ydelser - den såkaldte velfærdsturisme - udgør meget sjældent drivkraften, når EU-borgere søger lykken i andre af unionens 28 lande.
Det fastslår en ny større undersøgelse af forholdet mellem europæisk indvandring og EU’s sociale kasser, som EU-Kommissionen offentliggør i morgen, men som Børsen har set.
“Langt den største del af EU’s borgere som flytter til et andet EU-land gør det for at arbejde,” lyder det i undersøgelsen, der ramler direkte ned i en ophedet debat i Danmark og flere andre EU-lande om, hvad EU’s åbne grænser og principper om arbejdskraftens frie bevægelighed gør ved landenes sociale velfærdssystemer.
Studerende og pensionister
Ifølge den nye rapport er det cirka 0,7 pct. af den samlede befolkning, som er ikke-aktive borgere fra andre EU-lande. De såkaldt ikke-aktive er blandt andet studerende, jobsøgende, pensionister, handicappede og andre, som ikke er i arbejde.
Faktisk er den danske andel lavere end mange andre landes – generelt udgør de ikke-aktive EU-indvandrere mellem 0,7 og 1 pct. af landenes befolkninger, viser undersøgelsen.
Politisk uenighed
I Danmark har Dansk Folkeparti (DF) krævet et decideret nyt dansk EU-forbehold, som skal værne mod EU-borgere, der kommer til Danmark med ret til velfærdsydelser som SU, kontanthjælp og børnepenge.
Enhedslisten og Liberal Alliance bakker op om DF’s linje, mens de Konservative og Venstre har valgt en lidt blødere tilgang til kampen mod den stigende velfærdsturisme.
I stedet skal Danmark sammen med andre lande “arbejde for at ændre de EU-regler, der fører til velfærdsturisme og undergraver medlemslandenes forskellige sociale profiler,” som det blev formuleret i et nyt europapolitisk program, der blev vedtaget på Venstres landsmøde lørdag.
Regeringen har indtil videre afvist DF’s krav. Men Europaminister Nick Hækkerup (S) har dog meldt sig klar til at diskutere velfærdsturismen, hvilket da også vil være en forudsætning for at få landet en ny bred aftale om Danmarks europapolitik, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sidste år lovede danskerne at få på plads.
Det fastslår en ny større undersøgelse af forholdet mellem europæisk indvandring og EU’s sociale kasser, som EU-Kommissionen offentliggør i morgen, men som Børsen har set.
“Langt den største del af EU’s borgere som flytter til et andet EU-land gør det for at arbejde,” lyder det i undersøgelsen, der ramler direkte ned i en ophedet debat i Danmark og flere andre EU-lande om, hvad EU’s åbne grænser og principper om arbejdskraftens frie bevægelighed gør ved landenes sociale velfærdssystemer.
Studerende og pensionister
Ifølge den nye rapport er det cirka 0,7 pct. af den samlede befolkning, som er ikke-aktive borgere fra andre EU-lande. De såkaldt ikke-aktive er blandt andet studerende, jobsøgende, pensionister, handicappede og andre, som ikke er i arbejde.
Faktisk er den danske andel lavere end mange andre landes – generelt udgør de ikke-aktive EU-indvandrere mellem 0,7 og 1 pct. af landenes befolkninger, viser undersøgelsen.
Politisk uenighed
I Danmark har Dansk Folkeparti (DF) krævet et decideret nyt dansk EU-forbehold, som skal værne mod EU-borgere, der kommer til Danmark med ret til velfærdsydelser som SU, kontanthjælp og børnepenge.
Enhedslisten og Liberal Alliance bakker op om DF’s linje, mens de Konservative og Venstre har valgt en lidt blødere tilgang til kampen mod den stigende velfærdsturisme.
I stedet skal Danmark sammen med andre lande “arbejde for at ændre de EU-regler, der fører til velfærdsturisme og undergraver medlemslandenes forskellige sociale profiler,” som det blev formuleret i et nyt europapolitisk program, der blev vedtaget på Venstres landsmøde lørdag.
Regeringen har indtil videre afvist DF’s krav. Men Europaminister Nick Hækkerup (S) har dog meldt sig klar til at diskutere velfærdsturismen, hvilket da også vil være en forudsætning for at få landet en ny bred aftale om Danmarks europapolitik, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sidste år lovede danskerne at få på plads.
