Opdateret 13.56:
Danmark sidder forrest i klassen, når det handler om at leve op til EU's krav om at minimere offentlige underskud og sikre en stabil økonomisk udvikling.
Det fremgår af delandespecifikke anbefalinger, som EU-Kommissionen i dag har fremlagt for hele EU, eurozonen og de enkelte lande.
Mens Spanien og Portugal på en række nøgletal misser de opstillede mål, glider den danske økonomi pænt i gennem EU-Kommissionens nåleøje.
Torne i rosenbusken
Der er dog enkelte problemer i dansk økonomi, som EU-Kommissionen mener, den danske regering skal adressere.Det fremgår af de landespecifikke anbefalinger til den danske regering.
Det handler om en manglende stigning i produktiviteten, manglende integration af indvandrere fra ikke-EU-lande på arbejdsmarkedet og et lavt niveau for investeringer.
EU-Kommissionen anbefaler Danmark at:
"Forbedre produktivitet og investeringer i den private sektor at øge konkurrence i den offentlige servicesektor, særligt ved at facilitere markedsadgang inden for detailområdet og byggeri. Og sikre incitament til samarbejde mellem virksomheder og universiteter," fremgår det af EU-Kommissionens rapport om Danmark, der er baseret på det konvergenseprogram, den danske regering tidligere i år leverede til EU-Kommissionen.
Strukturelt underskud er faremoment
På den økonomiske bane er der dog fortsat mulighed for forbedring, selvom dansk økonomi holder sig inden for kravene i EU's stabilitets- og vækstpagt.
I forhold til Danmark påpeger EU-Kommissionen, at regeringen skal undgå at overskride målet om et (strukturelt) offentligt budgetunderskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP i 2016 og opnå en 0.25 procents tilpasning i 2017.
Her vurderer den danske regering i sit konvergensprogram, at det strukturelle underskud for 2016 vil ligge på 0,4 pct. af BNP - en del laver end EU-Kommissionen, der regner med et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP. Her lever finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) livet lige lovligt farligt, vurderer EU-Kommissionen, da der kan være en risiko for at overskride EU-kravene.
DI enige i anbefalinger
Fra DI er der opbakning til forslagene fra EU-Kommissionen om at hæve barren for produktivitet og sikre, at der lægges god luft til EU's krav ift. det strukturelle underskud.
”Kommissionen påpeger, at Danmark befinder sig med meget lav sikkerhedsmargin til grænsen for strukturelt underskud i budgetloven. DI er enige med kommissionen i, at det er vigtigt at regeringen fortsat har fokus på stram udgiftsstyring. DI bakker således fuldt op omkring produktivitetskravet til kommunerne, og anbefaler at det offentlige forbrug holdes i ro i de kommende år suppleret med en eksplicit målsætning om, at den offentlige sektor over tid skal udgøre en mindre del af den samlede økonomi” siger Kent Damsgaard, vicedirektør i DI.
Erhvervsorganisationen mener, at signalerne fra EU peger i retning af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal levere resultater ift. produktivitetsforbedringer i den 2025-plan, han har annonceret.
"Vi forventer, at regeringen med sin 2025-plan fremlægger ambitiøse tiltag, der sikrer, at det danske vækstpotentiale forøges i løbet af det kommende årti. Her mener vi i DI, at helt centrale elementer bør være at opsætte et konkret mål for, hvor meget velstanden skal løftes, samt at sikre de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed i Danmark," siger Kent Damsgaard.
Danmark sidder forrest i klassen, når det handler om at leve op til EU's krav om at minimere offentlige underskud og sikre en stabil økonomisk udvikling.
Det fremgår af delandespecifikke anbefalinger, som EU-Kommissionen i dag har fremlagt for hele EU, eurozonen og de enkelte lande.
Mens Spanien og Portugal på en række nøgletal misser de opstillede mål, glider den danske økonomi pænt i gennem EU-Kommissionens nåleøje.
Torne i rosenbusken
Der er dog enkelte problemer i dansk økonomi, som EU-Kommissionen mener, den danske regering skal adressere.Det fremgår af de landespecifikke anbefalinger til den danske regering.
Det handler om en manglende stigning i produktiviteten, manglende integration af indvandrere fra ikke-EU-lande på arbejdsmarkedet og et lavt niveau for investeringer.
EU-Kommissionen anbefaler Danmark at:
"Forbedre produktivitet og investeringer i den private sektor at øge konkurrence i den offentlige servicesektor, særligt ved at facilitere markedsadgang inden for detailområdet og byggeri. Og sikre incitament til samarbejde mellem virksomheder og universiteter," fremgår det af EU-Kommissionens rapport om Danmark, der er baseret på det konvergenseprogram, den danske regering tidligere i år leverede til EU-Kommissionen.
Strukturelt underskud er faremoment
På den økonomiske bane er der dog fortsat mulighed for forbedring, selvom dansk økonomi holder sig inden for kravene i EU's stabilitets- og vækstpagt.
I forhold til Danmark påpeger EU-Kommissionen, at regeringen skal undgå at overskride målet om et (strukturelt) offentligt budgetunderskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP i 2016 og opnå en 0.25 procents tilpasning i 2017.
Her vurderer den danske regering i sit konvergensprogram, at det strukturelle underskud for 2016 vil ligge på 0,4 pct. af BNP - en del laver end EU-Kommissionen, der regner med et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP. Her lever finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) livet lige lovligt farligt, vurderer EU-Kommissionen, da der kan være en risiko for at overskride EU-kravene.
DI enige i anbefalinger
Fra DI er der opbakning til forslagene fra EU-Kommissionen om at hæve barren for produktivitet og sikre, at der lægges god luft til EU's krav ift. det strukturelle underskud.
”Kommissionen påpeger, at Danmark befinder sig med meget lav sikkerhedsmargin til grænsen for strukturelt underskud i budgetloven. DI er enige med kommissionen i, at det er vigtigt at regeringen fortsat har fokus på stram udgiftsstyring. DI bakker således fuldt op omkring produktivitetskravet til kommunerne, og anbefaler at det offentlige forbrug holdes i ro i de kommende år suppleret med en eksplicit målsætning om, at den offentlige sektor over tid skal udgøre en mindre del af den samlede økonomi” siger Kent Damsgaard, vicedirektør i DI.
Erhvervsorganisationen mener, at signalerne fra EU peger i retning af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal levere resultater ift. produktivitetsforbedringer i den 2025-plan, han har annonceret.
"Vi forventer, at regeringen med sin 2025-plan fremlægger ambitiøse tiltag, der sikrer, at det danske vækstpotentiale forøges i løbet af det kommende årti. Her mener vi i DI, at helt centrale elementer bør være at opsætte et konkret mål for, hvor meget velstanden skal løftes, samt at sikre de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed i Danmark," siger Kent Damsgaard.
