EU og Japan er politisk enige om principperne i det, der bliver til verdens største frihandelsaftale.
Det meddeler Japans premierminister, Shinzo Abe, EU’s præsident, Donald Tusk, og EU’s kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, på et pressemøde ved et ekstraordinært topmøde i Bruxelles.
Den endelige aftaletekst følger senere.
Men den politiske enighed betyder, at parterne er enedes om principperne for frihandel, og at stridigheder mellem dem er fejet af bordet.
Tilsammen står de to parter for 28 procent af verdens globale bruttonationalprodukt.
Signal til Trump
Frihandelsaftalen kan ses som et markant frihandels-signal til den amerikanske præsident Donald Trump, der i morgen deltager i G20-topmødet i Hamborg, og som har tordnet mod frihandel.
Aftalen fjerner told på en række fødevarer, også mange forarbejdede svinekødsprodukter og mejerivarer, som er af stor værdi for dansk eksport.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at EU's eksport af svinekød i bedste fald kan stige med 100.000 ton årligt afhængig af aftalens endelige udmøntning.
Hvis Danmark som hidtil tager en stor del af det japanske marked, kan det potentielt give danske 30.000 ton oveni.