Der har været hård kritik fra flere sider, efter Erhvervsministeriet fredag fremlagde sinrapportom behovet for revisionspligt. Rapporten konkluderer bl.a. følgende:
- Revisionspligt har ikke signifikant betydning i forhold til regnskabsfejl i årsregnskabet.
- Selskaber med revideret årsregnskab har signifikant færre fejl i momsangivelser, mens
der ikke umiddelbart er signifikant forskel for fejl i skatteangivelser.
- Det har betydning, om selskabet benytter revisor, men ikke om det er revision, udvidet
gennemgang, review af årsregnskabet eller regnskabsmæssig assistance til opstilling af
regnskabet.
Især første hovedkonklusion, altså at revisionspligt har ikke signifikant betydning i forhold til regnskabsfejl i årsregnskabet, har mødt modstand og forundring fra medlemmer af rapportens såkaldte følgegruppe, som altså har fulgt arbejdet med rapporten.
Martin Thygesen, kontorchef i Finans Danmark, sagde følgende:
"Vores erfaring ved kreditvurderinger er, at det gør en meget stor forskel, om der er foretaget revision af en revisor eller ej. Vi blev derfor overraskede, da vi kunne se, at man faktisk konkluderede det modsatte. Det er ikke et billede, vi kan genkende".
Også professor ved Institut for Regnskab, Thomas Riise Johansen, der har bidraget med en analyse til rapporten, udtalte til TV2 Nyhederne, at han ikke kunne genkende den konklusion.
"Hvad angår fejl i årsregnskaber kan man ikke konkludere, at det er ligegyldigt om der er revisionspligt eller ej. For der er flere fejl i de regnskaber, der ikke har revisorerklæringer," sagde Thomas Riise Johansen lørdag til TV2.
"Vi står helt på mål for indholdet"
Men det kan Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig for rapporten, altså ikke nikke genkendende til. Her er meldingen, at man står helt på mål for indholdet i rapporten.
"Revisionspligten har ikke en signifikant betydning i forhold antallet af regnskabsfejl, men det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at det har betydning, om man benytter revisor eller ej. Det er en vigtig pointe," siger Susanne Thorhauge, kontorchef i Erhvervsstyrelsen.
"Når man taler revisionspligt, betyder det, at man kan vælge mellem to revisionsydelser; en revision af regnskabet eller en udvidet gennemgang. Det betyder, at det er nogle erklæringer, revisor afgiver, hvor der er sikkerhed for de erklæringer. Men det har ikke betydning for antallet af fejl, om man bruger revision, hvor revisor erklærer sig på regnskabet, eller om man bruger en af de billigere revisorydelser".
Andre revisorydelser end revision eller udvidet gennemgang kan være review af årsregnskabet eller regnskabsmæssig assistance til opstilling af regnskabet.
Kan I forstå kritikken fra Thomas Riise Johansen og Martin Thygesen, når det tydeligt står i konklusionen, at revisionspligten ikke har betydning for fejl i regnskabet?
"Jeg kan godt forstå, at det havde været rart, hvis vi havde haft den næste sætning med omkring betydning af revisorydelser. Det havde givet et tydeligere billede af de konklusioner, der er i rapporten," siger Susanne Thorhauge.
Kritik af metoden
Også rapportens metode er blevet kritiseret af Martin Thygesen. Han kritiserer, at der er blevet brugt en såkaldt skrivebordsgennemgang (desk review red.) ved gennemgangen af regnskaberne i undersøgelsen. Det betyder, ifølge Martin Thygesen, at man kun fanger formelle fejl i regnskaberne og dermed ikke kommer tilstrækkeligt til bunds i dem.
I rapporten skriver I selv, at "Der har ikke været mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til det enkelte selskab, eller besøge selskabet og foretage on-site kontrol af årsrapporten og de faktiske forhold i selskabet. Der identificeres alene synlige fejl, og uden mulighed for at vurdere deres konkrete væsentlighed for regnskabsbrugerne". Er metoden så præcis nok til at drage de konklusioner, I gør?
"Jeg mener ikke, at man kan anfægte metoden, men det må være Thomas Riise Johansen, der må svare på det. Det, at lave et desk review, er noget, vi har gjort hele vejen igennem, når vi skal dokumentere effekten af det, vi gør. Det har vi gjort helt tilbage fra 2006. Det er den metode, vi altid anvender - altså kigger efter direkte konstaterbare fejl," siger Susanne Thorhauge.
"Det er kun Skattestyrelsen, der laver udgående kontroller. Det er formentlig derfor, at der ikke er mere opdateret data, da det er en så stor opgave, at lave den type kontrol," siger Susanne Thorhauge og fortsætter:
"Så ud fra de rammer vi har, så er den præcis nok".
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Riise Johansen vedrørende hans kritik til TV2 eller omkring metoden i rapporten.
Kritik fra revisorerne
Også revisorernes brancheforening, der længe har kæmpet for en stramning af revisionspligten, var ude med riven. Et af punkterne fra erhvervspolitisk direktør, Tom Vile Jensen, går på, at nogle af rapportens konklusioner er blevet overskygget af andre.
"Rapporten siger meget klart, at der er forskel på, om man bruger en revisor eller ej. Det, synes vi, drukner fuldstændigt i ministeriets udmelding," lød det fra Tom Vile Jensen til Børsen.
Det kan Susanne Thorhauge ikke nikke genkendende til.
"Det fremgår jo af hovedkonklusionerne på side syv, og det bliver uddybet, at revisor har en betydning på side otte. Så bliver det yderligere uddybet i den vedlagte rapport fra Thomas Riise Jensen," siger Susanne Thorhauge.
- Revisionspligt har ikke signifikant betydning i forhold til regnskabsfejl i årsregnskabet.
- Selskaber med revideret årsregnskab har signifikant færre fejl i momsangivelser, mens
der ikke umiddelbart er signifikant forskel for fejl i skatteangivelser.
- Det har betydning, om selskabet benytter revisor, men ikke om det er revision, udvidet
gennemgang, review af årsregnskabet eller regnskabsmæssig assistance til opstilling af
regnskabet.
Især første hovedkonklusion, altså at revisionspligt har ikke signifikant betydning i forhold til regnskabsfejl i årsregnskabet, har mødt modstand og forundring fra medlemmer af rapportens såkaldte følgegruppe, som altså har fulgt arbejdet med rapporten.
Martin Thygesen, kontorchef i Finans Danmark, sagde følgende:
"Vores erfaring ved kreditvurderinger er, at det gør en meget stor forskel, om der er foretaget revision af en revisor eller ej. Vi blev derfor overraskede, da vi kunne se, at man faktisk konkluderede det modsatte. Det er ikke et billede, vi kan genkende".
Også professor ved Institut for Regnskab, Thomas Riise Johansen, der har bidraget med en analyse til rapporten, udtalte til TV2 Nyhederne, at han ikke kunne genkende den konklusion.
"Hvad angår fejl i årsregnskaber kan man ikke konkludere, at det er ligegyldigt om der er revisionspligt eller ej. For der er flere fejl i de regnskaber, der ikke har revisorerklæringer," sagde Thomas Riise Johansen lørdag til TV2.
"Vi står helt på mål for indholdet"
Men det kan Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig for rapporten, altså ikke nikke genkendende til. Her er meldingen, at man står helt på mål for indholdet i rapporten.
"Revisionspligten har ikke en signifikant betydning i forhold antallet af regnskabsfejl, men det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at det har betydning, om man benytter revisor eller ej. Det er en vigtig pointe," siger Susanne Thorhauge, kontorchef i Erhvervsstyrelsen.
"Når man taler revisionspligt, betyder det, at man kan vælge mellem to revisionsydelser; en revision af regnskabet eller en udvidet gennemgang. Det betyder, at det er nogle erklæringer, revisor afgiver, hvor der er sikkerhed for de erklæringer. Men det har ikke betydning for antallet af fejl, om man bruger revision, hvor revisor erklærer sig på regnskabet, eller om man bruger en af de billigere revisorydelser".
Andre revisorydelser end revision eller udvidet gennemgang kan være review af årsregnskabet eller regnskabsmæssig assistance til opstilling af regnskabet.
Kan I forstå kritikken fra Thomas Riise Johansen og Martin Thygesen, når det tydeligt står i konklusionen, at revisionspligten ikke har betydning for fejl i regnskabet?
"Jeg kan godt forstå, at det havde været rart, hvis vi havde haft den næste sætning med omkring betydning af revisorydelser. Det havde givet et tydeligere billede af de konklusioner, der er i rapporten," siger Susanne Thorhauge.
Kritik af metoden
Også rapportens metode er blevet kritiseret af Martin Thygesen. Han kritiserer, at der er blevet brugt en såkaldt skrivebordsgennemgang (desk review red.) ved gennemgangen af regnskaberne i undersøgelsen. Det betyder, ifølge Martin Thygesen, at man kun fanger formelle fejl i regnskaberne og dermed ikke kommer tilstrækkeligt til bunds i dem.
I rapporten skriver I selv, at "Der har ikke været mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til det enkelte selskab, eller besøge selskabet og foretage on-site kontrol af årsrapporten og de faktiske forhold i selskabet. Der identificeres alene synlige fejl, og uden mulighed for at vurdere deres konkrete væsentlighed for regnskabsbrugerne". Er metoden så præcis nok til at drage de konklusioner, I gør?
"Jeg mener ikke, at man kan anfægte metoden, men det må være Thomas Riise Johansen, der må svare på det. Det, at lave et desk review, er noget, vi har gjort hele vejen igennem, når vi skal dokumentere effekten af det, vi gør. Det har vi gjort helt tilbage fra 2006. Det er den metode, vi altid anvender - altså kigger efter direkte konstaterbare fejl," siger Susanne Thorhauge.
"Det er kun Skattestyrelsen, der laver udgående kontroller. Det er formentlig derfor, at der ikke er mere opdateret data, da det er en så stor opgave, at lave den type kontrol," siger Susanne Thorhauge og fortsætter:
"Så ud fra de rammer vi har, så er den præcis nok".
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Riise Johansen vedrørende hans kritik til TV2 eller omkring metoden i rapporten.
Kritik fra revisorerne
Også revisorernes brancheforening, der længe har kæmpet for en stramning af revisionspligten, var ude med riven. Et af punkterne fra erhvervspolitisk direktør, Tom Vile Jensen, går på, at nogle af rapportens konklusioner er blevet overskygget af andre.
"Rapporten siger meget klart, at der er forskel på, om man bruger en revisor eller ej. Det, synes vi, drukner fuldstændigt i ministeriets udmelding," lød det fra Tom Vile Jensen til Børsen.
Det kan Susanne Thorhauge ikke nikke genkendende til.
"Det fremgår jo af hovedkonklusionerne på side syv, og det bliver uddybet, at revisor har en betydning på side otte. Så bliver det yderligere uddybet i den vedlagte rapport fra Thomas Riise Jensen," siger Susanne Thorhauge.
