Det digitale Danmark er blevet mere styrket i dag, end det var i går.
Sådan lyder meldingen fra erhvervslivet, efter erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i dag offentliggjorde regeringens digitale vækstplan.
"Helt overordnet er det positivt med et politisk fokus digitaliseringen, for den kommer til at forandre mulighederne og spillereglerne for stort set alle brancher over de kommende år. Det gælder it-virksomhederne, og det gælder det brede erhvervsliv, som Dansk Erhverv repræsenterer," siger Janus Sandsgaard, der er fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv.
Han peger på, at vækstplanen viser en politisk ”vi skal gøre noget ved det-stemning”, samtidig med, at den levere nogle konkrete initiativer, f.eks. om frigørelse af offentlige data og et privacy-kompas for virksomheders brug af persondata.
Partnerskaber sikrer gode løsninger
Også i DI er modtager man den nye vækstplan med kyshånd. Her er man særlig glad for, at der lægges op til øget samarbejde mellem regeringen og erhvervslivet, når der skal findes måder at øge digitaliseringen i virksomhederne.
"Indsatsen for den generelle digitalisering i erhvervslivet er det vigtigste. Der sætter de et partnerskab i gang sammen med os og andre, hvor det handler om, hvordan vi får digitaliseret danske virksomheder," siger Adam Lebech, branchedirektør for DI ITEK, der repræsenterer 300 virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.
Lebech peger på, at man selv med en ganske lille forøgelse af det digitale niveau i virksomhederne kan skabe store forbedringer på bundlinjen.
Janus Sandsgaard er enig i, at etablering af partnerskaberne er det vigtigste skridt i vækstplanen.
Er det ikke lidt vagt, at man kommer med en vækstplan, der siger, at nu skal vi tale mere sammen?
”Der bliver f.eks. konkret, når vi er tæt inde over, en bedre vejledningsindsats omkring det her med data. Vi har efterspurgt det flere gange, og nu lover Erhvervsstyrelsen så at udvikle det her værktøj. De fleste virksomheder har brug for det basale med mail, hjemmeside osv.," siger Janus Sandsgaard og fortsætter:
"Kunsten er at bringe digitaliseringen videre end det basale, og her er der pokkers til forskel på behovene hos en frisør, en revisor eller en PR-virksomhed. Jeg forventer at partnerskaberne skal bringe os videre end skåltaler og spændende rapporter og ud og arbejde i virkeligheden.”
Når Adam Lebech bliver bedt om at finde et hår vækstplanens suppe, peger han på, at der kunne gøres mere ved rammevilkårene for digitaliseringsområdet.
Et lille hår i suppen
"Der er ikke taget så meget med, som vi havde håbet. Der er mere lagt op til nogle snuptagsløsninger, som ikke nødvendigvis har en positiv effekt på investeringsniveauet," siger han.
Både han og Janus Sandsgaard er dog sikre på, at vækstplanen vil skabe vækst inden for deres respektive områder.
"Især selvfølgelig når det sker i tæt dialog med os, og det er også sådan jeg læser initiativerne om partnerskaberne," siger Janus Sandsgaard.
Læs og download hele vækstplanen:Vækstplan for digitalisering i Danmark