Lidt over en tredjedel af medarbejderne i TDC er kvinder. Alligevel udgør de kun 22 procent af den øverste ledelse i virksomheden. Det skal laves om.
TDC ønsker samme andel af kvinder på topposter som andelen af kvinder i virksomheden. Derfor tilmelder TDC sig nu charteret for flere kvinder i ledelse med en målsætning om, at 33 procent af de øverste chefer i 2015 er kvinder, skriver Politiken mandag.
Med udmeldingen er TDC den seneste i rækken af virksomheder, der har tilmeldt sig charteret, som Ligestillingsministeriet lancerede i foråret 2008.
"Vi gør det ikke, fordi det er politisk korrekt, men fordi det er bedst for virksomheden og for samfundet som helhed. Vi står over for en enorm udfordring med at højne produktiviteten, og derfor skal vi udnytte hele det potentiale, der er i virksomhederne", siger administrerende direktør Henrik Poulsen til Politiken.
105 danske virksomheder har i dag tilmeldt sig charteret, der havde et mål om 100 tilmeldinger inden udgangen af 2010.
For ligestillingsminister Inger Støjberg (V) er succesen et eksempel på, at regeringens politik med at "tilskynde og opmuntre" i stedet for at lave kvoter og lovgivning fungerer.
"Vi er et år foran, og det viser, at der er en grundlæggende interesse i virksomhederne for at udnytte alle talenter og have en businesstilgang til det her. Der er et uudnyttet potentiale, og det er virksomhederne begyndt at indse", siger hun til Politiken.
For et par måneder siden tilmeldte Mærsk sig charteret, der også tæller andre store virksomheder som Lego, Nykredit, SAS, Grundfos, Dong Energy og Danmarks Radio.
Kilde: Politiken.