ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Erhvervsliv klapper efter Venstre-udspil: "Trækker Danmark i den rigtige retning"

"Det er et rigtigt fornuftigt udspil, der trækker Danmark i den rigtige retning. Derfor håber jeg, at udspillet kan få politikerne på tværs af Folketinget i gang med at diskutere, hvordan vi skaber et endnu stærkere erhvervsliv og dermed samfund. Det har hidtil i valgkampen været meget overset, hvordan vi skaffer pengene til de mange velfærdsvalgløfter."

Politik
"Pengene skal tjenes før de kan bruges": Her er Venstres nye erhvervsudspil
Sådan lyder reaktionen fra Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri, efter at Venstre har lanceret et nyt erhvervsudspil med 17 forskellige forslag blot én uge før valget.

DI vurderer, at udspillet samlet set vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og gøre det lidt nemmere at skaffe den nødvendige arbejdskraft, så ordrebogen ikke tørrer ud.

Letter afgifter, stopper byrder

Kent Damsgaard hæfter sig blandt andet ved, at Venstre vil lette skatter og afgifter for 300 mio. kr. og samtidig sikre et skatte- og byrdestop.

"Det er afgørende at få styrket danske virksomheders konkurrenceevne, så vi kan sikre fremtidens vækst og velstand, og vi så gerne et endnu højere ambitionsniveau på dette område," siger Kent Damsgaard.

Også løfterne om en stærkere iværksætterkultur og flere forskningsmidler til grøn forskning er gode pejlemærker, men DI mener dog, at der er behov for flere forskningsmidler.

Dansk Erhverv glæder sig


I en anden af de store erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv, glæder skattepolitisk chef Jacob Ravn sig også over udspillet, der står ret alene i en valgkamp, hvor der i den grad er givet store løfter om højere offentlige udgifter.

"Valgkampens fokus har hidtil næsten udelukkende været på at bruge penge. Derfor er det positivt med nogle udspil, som fokuserer på, hvordan vores virksomheder får vækst, og vi får et rigere samfund. Det er ansatte i private virksomheder, som finansierer velfærdssamfundet, og derfor er vi nødt til at diskutere, hvordan virksomhederne får bedre vilkår og have klare politiske visioner,” siger Jacob Ravn.

Han er positiv overfor elementerne i pakken, der dog ikke i sig selv løser alle problemer.

"Dansk Erhverv kunne godt have ønsket sig lidt større ambitioner i Venstres udspil. Hvis erhvervslivet skal finansiere 69 mia. kr. til yderligere velfærd, så skal der skrues op for væksten, og det kræver, at man tager livtag med de mest produktivitetshæmmende skatter," siger Jacob Ravn.

Han foreslår blandt andet at sænke aktieindkomstskatten til 27 pct.

Landbrug har fokus på det grønne

I Landbrug og Fødevarer er adm. direktør Anne Arhnung også positiv, især omkring de grønne initiativer.

"I landbruget og fødevaresektoren er grøn udvikling meget højt på dagsordenen. Derfor er det positivt, at Venstre tager forskning i grøn teknologi alvorligt. Det er vigtigt, at der er politisk vilje til at bruge ressourcer på, at vi kan skabe fremtidens grønne arbejdspladser i Danmark," siger Anne Arhnung.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis