Det danske boligmarked betyder alt for meget for den enkelte boligejer og for dansk økonomi til, at det skal overlades til en gruppe af embedsmænd i Finanstilsynet at bestemme, hvordan fremtidens lånebetingelser for boligejernes skal se ud."Tilsynsdiamanten, der skal regulere lånebetingelser på boligmarkedet, er en så vigtig sag, at vi vil have, der bliver truffet en politisk beslutning på området. Det skal ikke være embedsmændene, der styrer vores boligpolitik i Danmark," siger De Konservatives erhvervsordfører, Brian Mikkelsen.