Astrazenecas coronavaccine er sikker og effektiv, men det er ikke muligt at udelukke fuldstændigt, at vaccinen har medvirket til ekstremt sjældne tilfælde af særlige blodpropper, som har fundet sted nogle steder i Europa.
Sådan lyder konklusionen af den undersøgelse af Astrazenecas coronavaccine, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har foretaget, efter at Danmark og andre lande har skrinlagt vaccinen af frygt for alvorlige bivirkninger.
“Bivirkningskomitéen er nået frem til en meget klar videnskabelig konklusion: Det her er en sikker og effektiv vaccine. Dens fordele overstiger de mulige risici,” siger EMA-direktør Emer Cooke på et pressemøde.
EMA konkluderer, at der ikke overordnet set er større risiko for at få blodpropper, hvis man får vaccinen.
Men der er nogle steder i Europa set en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader, blandt andet i Danmark og Norge, og i de tilfælde er det endnu ikke muligt at afvise, at vaccinen har medvirket til sygdommen.
“Baseret på den tilgængelige beviser, og efter flere dages analyser, er det stadig ikke muligt definitivt at afvise en forbindelse mellem tilfældene (af usædvanlige blodpropper, red.) og vaccinen,” siger Emer Cooke.
EMA fortsætter nu med at undersøge de særlige tilfælde, og formanden for EMA's bivirkningskomité Sabine Straus siger, at man vil sætte en advarsel på vaccinens indlægsseddel.
EMA oplyser, at omkring 20 millioner mennesker i EU og Storbritannien har fået Astrazenecas vaccine, og at der er fundet blot 25 tilfælde af særlige blodpropper. Det svarer til en ud af 800.000.
EMA siger også, at der samlet set er fundet en lavere andel af blodpropper blandt dem, der har fået vaccinen, end hvad man ville forvente blandt den generelle befolkning.
Derfor understreger agenturet flere gange på pressemødet, at fordelene ved vaccinen, altså dens beskyttelse mod covid-19, overstiger dens mulige risici.
“Jeg ville lade mig vaccinere i morgen,” siger Emer Cooke.
16 europæiske lande, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, har indstillet vaccinationer med Astrazenecas vaccine, fordi der har været meget sjældne tilfælde af dødelige blodpropper hos personer, der har fået vaccinen.
Formålet med EMA's undersøgelse var at fastlægge, om vaccinen bar en del af skylden for blodpropperne, eller om blodpropperne forventeligt ville være sket uanset vaccinationen.
Det er nu op til Sundhedsstyrelsen at beslutte, om vaccinen skal tages i brug igen i Danmark. Styrelsen har tidligere meldt, at man afventede resultatet af EMA's undersøgelse.
Da Danmark indstillede vaccinationerne i sidste uge, understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at det ikke stod klart, om Astrazenecas vaccine var skyld i blodpropperne, men at stoppet skete “af forsigtighedshensyn”.
“Fordi vi vaccinerer så mange, så er vi også nødt til at reagere med rettidig omhu, når der er viden om mulige alvorlige bivirkninger,” sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i samme ombæring.
EMA har flere gange tidligere meldt, at der ikke er tegn på, at vaccinen forårsagede blodpropper. Den besked gentog agenturet så sent som tirsdag.
Omvendt sagde den norske professor Pål Andre Holme torsdag til det norske medie VG, at han var overbevist om, at det var Astrazenecas vaccine, der var skyld i blodpropperne, efter at hans forskergruppe har undersøgt tre tilfælde af blodpropper i Norge.
Formanden for EMA's bivirkningskomité Sabine Straus siger på pressemødet, at EMA også har taget tilfældene fra Norge med i sin vurdering.
Astrazeneca selv har før forsvaret vaccinen.
“Antallet af blodproptilfælde er lavere end de hundredvis af tilfælde, som ville være forventelige blandt den generelle befolkning,” skrev Astrazenecas medicinske direktør Ann Taylor i en pressemeddelelse søndag.
