Elselskaber vil have lov at kradse flere penge ind fra kunder: “Der er kun en plan for, hvor mange biler der skal sælges. Planen for, hvordan elnettet skal følge med, er der ikke”

Udsigten til flere ladestandere og elektriske varmepumper – et vigtigt element i at nå Danmarks klimamål – fordrer investeringer i elnettet, i en sådan grad at der er brug for at tillade, at elnetselskaberne opkræver flere penge fra deres kunder, end de har tilladelse til i dag.

Sådan lyder opråbet fra flere selskaber, efter at Børsen for nylig har beskrevet, hvordan elnettet flere steder i landet er under pres fra al den vedvarende energi, der i disse år opføres.

Men det er altså ikke kun produktionen af grøn strøm, der giver behov for flere og tykkere kabler. Også forbrugernes forventede stigende efterspørgsel er en kæmpe ubekendt og en stor udfordring, lyder det.

“Elnetselskaberne har et låg på, hvor mange penge de må opkræve til at drive elnet for. Når der nu skal investeres ganske kraftigt, så skal der flyttes nogle af de penge, der tidligere er brugt på det fossile, over i elnettet. Men der er ikke åbnet for, at man kan det i tilstrækkelig grad,” siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der bl.a. står for elnettet i Trekantområdet.

Et højere loft for, hvad elnetselskaberne må opkræve, er ikke ensbetydende med, at forbrugerne skal betale mere pr. kilowatt-time, understreger Jens Fossar Madsen, adm. direktør i Radius og Cerius, der dækker næsten hele Sjælland. I stedet efterlyser han et regelsæt, der tillader selskaberne at opkræve flere penge, når der kører mere strøm gennem kablerne. Det må de nemlig ikke i dag.

“Som det er lige nu, har vi en regulering, der gør, at vores samlede indtægter er fastsat. Det er ikke prisen. Vi skal finde en balance så vi tilskyndes til effektivitet, men samtidigt får dækket vores meromkostninger ved elektrificeringen, og vi kan sagtens finde en balance, uden at prisen kommer til at stige pr. kilowatt-time for den enkelte forbruger,” siger Jens Fossar Madsen.

Som reglerne er i dag, skal selskaberne groft sagt sænke prisen pr. kilowatt-time, når der forbruges mere strøm, sådan så indtægterne forbliver de samme. Det er det, de gerne vil have lavet om.

Ewii’s direktør, Lars Bonderup Bjørn, advarer om flere nedbrud i elnettet i fremtiden, hvis der ikke investeres tilstrækkeligt. Og han efterlyser også større klarhed over, i hvilket tempo elladestandere og varmepumper gør deres indtog.

“Der er kun en plan for, hvor mange biler der skal sælges. Planen for, hvordan elnettet skal følge med, er der ikke,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Bærer I ikke et ansvar for, at elnettet ikke er stærkt nok?

“Elnettet er stærkt nok i dag. Det, vi snakker om, er fremtiden. Det er inden for det seneste års tid, at man er gået i den ambition, der hedder 1 mio. elbiler og en halv mio. varmepumper. Det kunne man ikke vide for to-tre år siden, og der er ingen, der har haft en chance for at dimensionere efter det,” siger Lars Bonderup Bjørn og tilføjer, at det tager mindst ti år at opgradere elnettet.

Selskaberne håber også på, at det, de kalder “intelligente løsninger”, kan sikre elnettet mod overbelastning. En mulighed er f.eks., at industrielle køleanlæg programmeres til at køre, når der ikke er så mange andre, der bruger strøm. En anden mulighed, som Radius og Cerius allerede forsøger sig med, er at gøre elpriserne billigere om natten, så det f.eks. er billigere at oplade sin elbil der.

“Vi kan se, at det virker i det små. Langt det meste forbrug, vi har nu i hjemmene, er ikke særligt fleksibelt. Men det er elbilerne, så de kan virkelig kan gøre en forskel,” forklarer Jens Fossar Madsen.