At nå frem til én afgiftsmodel, som kan nå målet om, at alle nysolgte biler i 2030 er grønne, samtidig med, at det kun må koste et begrænset beløb for staten og samfundet samt ikke øge uligheden, det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Sådan lyder konklusionen i den rapport, som Kommission for grøn omstilling af personbiler fremlægger mandag.
"Man skal helst have bingo på det hele, men det kan ikke lade sig gøre," siger kommissionens formand, tidl. Dong-topchef Anders Eldrup.
I stedet fremlægger kommissionen fire modeller til hhv. at nå 500.000, 600.000, 750.000 eller 1 mio. grønne biler i 2030. Med den mest ambitiøse model kan man reducere CO2-udledningen med 1,5 mio. ton i 2030, mens den mindst ambitiøse vil reducere med 200.000 ton.
“Den gode nyhed er, at det virker. Den dårlige er, at det tager lang tid,” siger Anders Eldrup og fortsætter:
“I virkeligheden kan man sige: Vi burde nok være startet for 10-15 år siden."
Kommissionen vurderer, at statskassen allerede med den nuværende udbredelse af grønne biler i det, de kalder et grundforløb, står til et provenutab på ca. 10 mia. kr. i 2030 sammenlignet med 2020.
På tværs af alle fire modeller foreslår Eldrup-kommissionen derfor at finde 3 mia. kr. ved at indføre tre nye afgifter: En kilometerbaseret afgift på tung transport, en passagerafgift ved flytransport på 100 kr. samt en vejafgift for personbiler på ca. 1000 kr. om året.
"Statskassen har udsigt til et underskud på 10 mia. kr., allerede inden vi begynder at lave om på reglerne," siger Anders Eldrup.
De fire modeller tager udgangspunkt i, at man skruer på afgifterne, så man med et tilskud gør det billigere at købe elbiler eller plug-in hybridbiler.
I den første model gøres det lidt billigere at købe en grøn bil, mens der indføres et CO2-tillæg på ca. 400 kr. for konventionelle biler. Derved når man 100.000 flere grønne biler end i grundforløbet, som forventer 400.000 af slagsen i 2030. Prisen på model 1 er 300 mio. kr. yderligere for statskassen - og det ventes at reducere CO2-udledningen med 200.000 ton.
I den anden model lemper man yderligere på de grønne bilers afgift og indfører CO2-tillægget for de konventionelle biler, så man når 600.000 grønne biler i 2030. Prisen på denne model er 300 mio. kr. yderligere for statskassen - og det ventes at reducere CO2-udledningen med 300.000 ton i 2030.
I den tredje model lemper man også afgifterne for de grønne biler, og hæver samtidig afgiften på en gennemsnitlig konventionel bil med 2.300 kr. årligt, bl.a. ved at hæve brændstofafgiften med 1 kr. pr. liter. På den måde når man 750.000 grønne biler. Model 3 ventes at koste statskassen 100 mio. kr. og reducere CO2-udledningen med 900.000 ton i 2030.
Til slut er der model 4, som både sænker afgiften på de grønne biler og samtidig hæver afgiften på en gennemsnitlig konventionel bil med 5.900 kr. årligt. Det vil give 1 mio. grønne biler i 2030, indbringe statskassen 1 mia. kr. og reducere CO2-udledningen med 1,5 mio. ton. Det vil dog også give et stort samfundsøkonomisk tab på 5,7 mia. kr.
Udover vejafgiften har Eldrup-kommissionen også kigget på roadpricing, hvilket dog vil tage noget tid at indføre. Derfor lægger kommissionen op til at bruge vejafgifterne som "trædesten" for en senere brug af roadpricing.
"Der er ingen lande, der er sprunget ud i det og har indført et fuldt gps-styret system, så det er et stort spring," siger Anders Eldrup.
Hans kommission vil ikke selv pege på en favoritmodel, men vurderer, at model 1 slet ikke når op til den ambition, der var udgangspunktet for deres arbejde. Model 2 er heller ikke særlig ambitiøs, fortæller Anders Eldrup, som også advarer imod model 4, fordi den medfører et "stort samfundsøkonomisk tab".
"Det må politikerne vurdere, men det vil alt i alt ikke være klogt at vælge de dyreste modeller," siger han.
Dermed er der kun model 3 tilbage, og den har kommissionen også udviklet tre yderligere undermodeller til.
