"Der er en mulighed for, at Trump som den første præsident i amerikansk historie bliver fjernet fra magten."
Sådan lyder den kontante vurdering fra Søren Dal Rasmussen, ekspert i amerikansk politik og skribent for kongressen.com.
Han sidder sammen med resten af Washington D.C. netop nu med åben mund og polypper og ser FBI-skandalerne omkring den amerikanske præsident Donald Trump udfolde sig i et eksplosivt tempo.
Når orkanstyrke
I går nåede skandalerne orkanstyrke, da det først viste sig, at Donald Trump havde delt tophemmelige oplysninger om terrororganisationen IS med den russiske udenrigsminister Lavrov.
Oplysninger, som USA angiveligt har fået fra Israel, men som var så hemmelige, at ikke engang USA's Nato-partnere har fået noget at vide.
Og senere på dagen kom en endnu større bombe. Donald Trump har ved et møde i februar angiveligt forsøgt at få den daværende FBI-chef James Comey til at droppe undersøgelserne af Trumps sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.
Et memo fra Comey
Det fremgår af et memo, som Comey selv har skrevet lige efter mødet, skriver New York Times. Memo'ets eksistens er siden blevet bekræftet af andre amerikanske medier.
I sidste uge fyrede Trump Comey.
"Donald Trump er rendt ind i sin til dato største krise som præsident. En rigsret er nu en reel mulighed, hvis ellers den republikanske kongres ønsker det. Vi kan ikke længere ignorere ordet 'impeachment," siger Søren Dal Rasmussen.
Ifølge New York Times har Comey delt memo'et med andre topfolk i FBI, før han blev fyret. Og han har skrevet en stribe andre memoer om sine samtaler med Trump, fordi FBI-chefen i stigende grad følte sig presset af den nye amerikanske præsident.
Ifølge New York Times har FBI-agenters skrevne notater vægt som troværdigt bevismateriale i retten.
Strafbart ifølge føderal lov
"Motivet ifølge Comeys memo er direkte at forhindre en undersøgelse. Det er strafbart ifølge føderal lov," siger Søren Dal Rasmussen.
Han lægger også vægt på, at selv Trumps republikanske partifæller hvæsser kløerne nu. Blandt andet har den republikanske formand for Husets undersøgelsesudvalg, Jason Chaffetz, sagt, at han vil have fat i memo'et 'hellere i dag end i morgen' og at det kribler i fingrene for at få James Comey til at vidne.
Sammenligningen med præsident Nixon, der måtte gå af i utide efter Watergate-skandalen, bliver mere og mere nærliggende.
Nixon i samme fælde
"At forhindre en FBI-undersøgelse mod sine egne var bogstavelig talt grunden til, at Richard Nixon måtte træde tilbage efter Watergate. Nixon indrømmede i en samtale i Det Ovale Kontor, at han ville bede CIA overbevise FBI om at lukke Watergate-undersøgelsen ned," siger Søren Dal Rasmussen.
Han vurderer også, at lækket til russerne af IS-efterretninger, kan forstærkle problemerne for Donald Trump
"Disse efterretninger skulle efter sigende være kommet fra Israel, der ikke havde givet lov til at dele dem med andre. Ifølge ABC News har præsidents afsløring sat en hemmelig spions liv på spil. At afsløre statshemmeligheder uden et grundlag for USA’s umiddelbare sikkerhed kan ifølge eksperterne på Lawfare være et brud på præsidentens ed," siger Søren Dal Rasmussen.
Så hvad nu?
"Det hele handler nu om, hvad republikanerne i Kongressen gør. Impeachment-processen skal startes i Huset og derefter føres ud i Senatet. Kun to præsidenter har været igennem impeachment-processen: Andrew Jackson og Bill Clinton. Begge blev frifundet i Senatet," siger Søren Dal Rasmussen.
Politik bagest i køen
Han forklarer, at det er et rent politisk anliggende, og at Trump stadig står stærkt blandt sine egne vælgere. Men det gjorde Nixon på den anden side også bare få dage før, han var tvunget til at træde tilbage.
Problemet for Trump og republikanerne er, at russer-sagen fylder så meget, at den øvrige agenda - skattereformer, investeringer i infrastruktur og så videre - er kommet bagest i køen. Og en svækket Trump vil få sværere ved at få sin politik igennem kongressen, hvor der lige nu kun er et spinkelt flertal til republikanerne i senatet.
"Ingen af de tre nævnte Rusland-historier kommer efter alt at dømme til at gå væk i år. Nye Comey-høringer virker uundgåelige. Flynn-sagen har allerede ført til stævninger. Udvalgsundersøgelserne er blevet bredere og inkludere nu også Trumps finansielle historie, der kunne gå efter hans fortid, der inkluderer hvidvask af penge gennem kasinoer, mafiaforbindelser, forbindelser til russiske oligarker, og hvad end det kræver at være byggematador i New York City," siger Søren Dal Rasmussen.
Mudrede paragraffer
Han understreger, at det stadig virker surrealistisk, at Trump skulle blive fjernet fra Det Hvide Hus.
"Impeachment i Kongressen er en vej. Den 25. forfatningstilføjelse tillader regeringen at afsætte ham, hvis han ikke er i stand til at udføre jobbet. Men de forfatningsmæssige spørgsmål er mudrede. Og det er forudsat, at Trump går frivilligt"
På den anden side kan de republikanske toppolitikere ikke holde til at støtte en skandaliseret præsident med et midtvejsvalg forude.