28 mia. kr. er Danmark pludselig blevet rigere efter, at Danmarks Statistik har rettet en regnefejl, der med tilbagevirkende kraft sender væksten i dansk økonomi i 2015 og 2016 markant i vejret.
I stedet for en vækst på 1,6 pct. voksede dansk økonomi reelt med 2,3 pct. i 2015, mens væksten i 2016 er opjusteret fra 2 pct. til 2,4 pct.
Onsdagens markante justering af de danske bnp-tal er den seneste i en række af revisioner, der igen tvinger økonomerne til at omskrive historien om opsvinget: Fra meget magert til nu langt mere solidt.
Nordea: Det er dybt problematisk
Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, kalder det "dybt bekymrende" og "temmelig grotesk", at de danske bnp-tal endnu en gang får en markant opjustering.
“Jeg mener ikke, at vi kan bruge bnp som et pejlemærke for, hvor dansk økonomi bevæger sig hen, eller hvor vi står lige nu på grund af de store revisioner," siger han.
Ifølge Helge J. Pedersen er Nordea ligefrem stoppet med at bruge bnp, når de skal vurdere, hvordan dansk økonomi har det.
Adjunkt: Styr ikke efter bnp-tallene
Søren Hove Ravn, adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, mener, at de gentagne revisioner af bnp-tallene viser, at politikerne skal være meget varsomme med at kigge for meget på væksttallene, når de planlægger den økonomiske politik som f.eks. næste års finanslov.
“Man skal ikke forsøge at finjustere den økonomiske politik efter bnp-tallene. For der er stor sandsynlighed for, at man får fejlkalibreret det, når det kommer til stykket, hvis man gerne vil skrue lidt op eller ned for økonomien,” siger han.
Man risikerer nemlig at styre efter nogle tal, der siden bliver revideret, så billedet bliver et helt andet.
Et godt eksempel på det er væksten i år 2015. Den første opgørelse, der kom i starten af 2016 viste, at væksten kun lige havde sneget sig op på 1 pct. Altså en meget lav vækst, der kunne kalde på, at politikerne bruger flere penge for at hjælpe økonomien i gang. Det er siden blevet opjusteret til 1,6 pct. Med onsdagens revision er væksten i 2015 nu 2,3 pct. Altså en meget høj vækst, hvor der måske ligefrem er brug for, at politikerne holder på pengene for ikke at overophede økonomien. Og dermed to helt forskellige udlægninger af, hvordan 2015 egentlig gik for dansk økonomi.
Svært at se hvor vi er
“Der er nogle situationer, f.eks. 2009, hvor det er klart for alle og enhver, at nu er der rent faktisk lavkonjunktur. Men meget ofte viser det sig, at vi ikke er der, hvor vi tror, vi er. Det er lige så svært at se, hvor vi er nu, som det er at se ind i fremtiden,” siger Søren Hove Ravn.
I stedet kan politikerne med fordel lægge mere vægt på, hvordan udviklingen er på arbejdsmarkedet, hvor data både kommer hurtigere og bliver revideret mindre.
Det er langt fra første gang, at Danmarks Statistik må opjustere væksten markant. Men i modsætning til tidligere, hvor det især har skyldtes, at der er kommet nye regnemetoder og nyt datagrundlag, så er der denne gang tale om en regnefejl fra Danmarks Statistik.
“Bnp er et enormt komplekst tal, der er meget svært at opgøre på kort tid,” siger Søren Hove Ravn.
"Vi har mistet et værdifuldt redskab"
Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, mener, at bnp ligefrem har mistet sin værdi som pejlemærke i den økonomiske politik.
“Vi økonomer har mistet et ellers værdifuldt redskab til at følge konjunkturudviklingen og planlægge den økonomiske politik ud fra,” siger han og peger på, at der nu kun er en lille håndfuld nøgletal tilbage, som økonomerne kan stole på:
“Vi har nu reelt kun de løbende månedlige nøgletal som beskæftigelsen, industriproduktionen, detailsalget, dankortomsætningen til rådighed, når vi skal tage temperaturen på dansk økonomi,” siger Tore Stramer.
I stedet for en vækst på 1,6 pct. voksede dansk økonomi reelt med 2,3 pct. i 2015, mens væksten i 2016 er opjusteret fra 2 pct. til 2,4 pct.
Onsdagens markante justering af de danske bnp-tal er den seneste i en række af revisioner, der igen tvinger økonomerne til at omskrive historien om opsvinget: Fra meget magert til nu langt mere solidt.
Nordea: Det er dybt problematisk
Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, kalder det "dybt bekymrende" og "temmelig grotesk", at de danske bnp-tal endnu en gang får en markant opjustering.
“Jeg mener ikke, at vi kan bruge bnp som et pejlemærke for, hvor dansk økonomi bevæger sig hen, eller hvor vi står lige nu på grund af de store revisioner," siger han.
Ifølge Helge J. Pedersen er Nordea ligefrem stoppet med at bruge bnp, når de skal vurdere, hvordan dansk økonomi har det.
Adjunkt: Styr ikke efter bnp-tallene
Søren Hove Ravn, adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, mener, at de gentagne revisioner af bnp-tallene viser, at politikerne skal være meget varsomme med at kigge for meget på væksttallene, når de planlægger den økonomiske politik som f.eks. næste års finanslov.
“Man skal ikke forsøge at finjustere den økonomiske politik efter bnp-tallene. For der er stor sandsynlighed for, at man får fejlkalibreret det, når det kommer til stykket, hvis man gerne vil skrue lidt op eller ned for økonomien,” siger han.
Man risikerer nemlig at styre efter nogle tal, der siden bliver revideret, så billedet bliver et helt andet.
Et godt eksempel på det er væksten i år 2015. Den første opgørelse, der kom i starten af 2016 viste, at væksten kun lige havde sneget sig op på 1 pct. Altså en meget lav vækst, der kunne kalde på, at politikerne bruger flere penge for at hjælpe økonomien i gang. Det er siden blevet opjusteret til 1,6 pct. Med onsdagens revision er væksten i 2015 nu 2,3 pct. Altså en meget høj vækst, hvor der måske ligefrem er brug for, at politikerne holder på pengene for ikke at overophede økonomien. Og dermed to helt forskellige udlægninger af, hvordan 2015 egentlig gik for dansk økonomi.
Svært at se hvor vi er
“Der er nogle situationer, f.eks. 2009, hvor det er klart for alle og enhver, at nu er der rent faktisk lavkonjunktur. Men meget ofte viser det sig, at vi ikke er der, hvor vi tror, vi er. Det er lige så svært at se, hvor vi er nu, som det er at se ind i fremtiden,” siger Søren Hove Ravn.
I stedet kan politikerne med fordel lægge mere vægt på, hvordan udviklingen er på arbejdsmarkedet, hvor data både kommer hurtigere og bliver revideret mindre.
Det er langt fra første gang, at Danmarks Statistik må opjustere væksten markant. Men i modsætning til tidligere, hvor det især har skyldtes, at der er kommet nye regnemetoder og nyt datagrundlag, så er der denne gang tale om en regnefejl fra Danmarks Statistik.
“Bnp er et enormt komplekst tal, der er meget svært at opgøre på kort tid,” siger Søren Hove Ravn.
"Vi har mistet et værdifuldt redskab"
Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, mener, at bnp ligefrem har mistet sin værdi som pejlemærke i den økonomiske politik.
“Vi økonomer har mistet et ellers værdifuldt redskab til at følge konjunkturudviklingen og planlægge den økonomiske politik ud fra,” siger han og peger på, at der nu kun er en lille håndfuld nøgletal tilbage, som økonomerne kan stole på:
“Vi har nu reelt kun de løbende månedlige nøgletal som beskæftigelsen, industriproduktionen, detailsalget, dankortomsætningen til rådighed, når vi skal tage temperaturen på dansk økonomi,” siger Tore Stramer.
