ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Efter fyring af testfirma: Se her, hvad der sker med teststederne, hvor du bor

SOS International og underleverandøren Medicals Nordic er blevet fyret som leverandør af lyntest til fire regioner. Arkivfoto: Michael Eisenberg/Ritzau Scanpix
SOS International og underleverandøren Medicals Nordic er blevet fyret som leverandør af lyntest til fire regioner. Arkivfoto: Michael Eisenberg/Ritzau Scanpix

Du skal sandsynligvis finde et nyt sted at blive lyntestet, afhængig af hvor i landet du bor, efter atregionerne har fyretSOS International og Medicals Nordic som leverandører af lyntest.

Politik
Regioner fyrer leverandør af lyntest: “Det handler om ukorrekt brug af værnemidler og manglende brug af sprit og den slags, som jo er helt fundamentale”
Det fortæller Anders Kjærulff, der er koncerndirektør i Region Midtjylland og talsmand i sagen.

I nogle regioner overtager Falck testopgaven inden ugen er omme. I andre beholder SOS International opgaven en måned endnu. Og så er der et nyt udbud på vej, som kan ændre hele billedet i marts.

“Det betyder, at testcentre kan forandres. Falck vil formentlig finde nogle andre steder. Man skal følge med påregionernes hjemmeside, for der vil vi løbende opdatere om, hvordan det her landskab bliver forandret,” siger Anders Kjærulff.

Nyt udbud på vej

For det første skal du vide, at fyringen af SOS International og Medicals Nordic betyder, at regionerne nu skal ud i et nyt udbud om, hvem der skal varetage lyntestopgaven fremover.

Testcentre kan forandres. Falck vil formentlig finde nogle andre steder. Man skal følge med på regionernes hjemmeside

Anders Kjærulff, koncerndirektør i Region Midtjylland

Det sker blot en uge efter, at det første udbud trådte i kraft.

“Vi sigter mod at lave et nyt udbud, som vil være gældende fra omkring begyndelsen eller midten af marts,” siger Anders Kjærulff.

Indtil det nye udbud er på plads, er der en mellemperiode, hvor der vil være ændringer i forskellige regioner.

I Region Midtjylland, -Nordjylland og -Sjælland overtager Falck testopgaven i løbet af den kommende uge og vil som minimum stå for lyntestindsatsen indtil vinderen af det nye udbud er på plads.

I Region Hovedstaden beholder SOS International testopgaven over den kommende måned, indtil der er fundet en leverandør gennem det nye udbud. Samtidig genåbner firmaet Copenhagen Medical sit testcenter i Parken fra onsdag den 10. februar kl. 12.

For alle regionerne gælder det, at samarbejdet med Medicals Nordic, der tilbød lyntest i mobile testcentre så som skurvogne på offentlige pladser og lignende, er afbrudt og lukket øjeblikkeligt.

Hvis du bor i Region Syddanmark, så er der ingen nye ændringer i sigte. Her er det nemlig firmaet Carelink, der varetager testopgaven, og regionen er derfor ikke omfattet af det nye udbud, oplyser selskabets adm. direktør Brian Rosenberg. Carelink har dermed fortsat kontrakt frem til 30. april med mulighed for forlængelse.

Forløbet skal afklares

SOS International og Medicals Nordic nåede kun at varetage lyntestindsatsen i en uge, inden de altså søndag blev fyret af regionerne.

Det skete med begrundelse i, at “SOS International ikke magter opgaven i det krævede omfang, ligesom der er konstateret alvorlige brud på kvaliteten hos især deres underleverandør Medicals Nordic.”

Senere fortalte Anders Kjærulff, at det blandt andet drejede sig om ukorrekt brug af værnemidler og manglende brug af sprit.

Inden lyntestopgaven på ny bliver sendt i udbud, vil regionerne, Kommunernes Landsforening, Justitsministeriet og formentlig også Statsministeriet mødes for at lave en “afklaring” af den fejlslåede aftale med SOS International og Medicals Nordic, fortæller Anders Kjærulff.

“Der vil vi afklare, hvordan udbuddet nu skal se ud, og om der er nogle ting på baggrund af det, der er hændt, som vi synes vil være hensigtsmæssige at justere på plads,” siger han.

Han siger, at det ikke er en mulighed at vende tilbage til den opsætning, der var i januar, hvor fire forskellige testudbydere konkurrerede med hinanden.

“I starten var det et såkaldt nødudbud. På et tidspunkt bliver man nødt til – i henhold til udbudsreglerne – at gå ud i et egentligt udbud,” siger Anders Kjærulff.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis