Pas nu på. I er ved at tegne skitsen til en skattekommission, der vil blive et monster uden lige - og helt og aldeles urealistisk i virkelighedens verden.
Så kontant er meldingen fra Den Danske Dommerforening, der advarer politikerne på Christiansborg i et nyt brev til Folketingets Skatteudvalg.
Skattekommissionen, som Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne nu har tvunget regeringen til at nedsætte, skal kulegrave, hvordan Skat kunne blive ramt så mange skandaler de seneste år.
Ulovlig gæld og lyssky svindlere
Det gælder for eksempel den ulovlige indrivelse af gæld, fiasko med it-systemer og udbetaling af 12 mia. kr. i falsk udbytteskat til lyssky svindlere fra Dubai og omegn.
Og i sidste ende håber partierne, at der kan blive placeret et politisk ansvar.
Men Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening og formand for Østre Landsret, advarer kraftigt om at skrue forventningerne for højt op til, hvad en kommission egentlig kan.
'Helt urealistisk'
"Det fremgår af debatten, at en kommende skattekommission skal vende 'hver en sten' inden for skatteområdet 10-12 år tilbage, og næsten hver dag kommer der nye ønsker til kommissionens undersøgelse," skriver Mikael Sjöberg i brevet.
Han fortsætter:
"Seneste eksempel er dagens ønske om, at også 'Svens' (medarbejder i Skat, der er mistænkt for at hjælpe med millionsvindel, red.) gøren og laden - og navnlig hvordan det kunne ske - skal undersøges. Alt dette forekommer mig - set i lyset af erfaringen fra tidligere kommissionsundersøgelser - helt urealistisk".
Præcist, kortfattet og målrettet
Han understreger, at det selvfølgelig er helt op til politikerne, om der skal være en skattekommission. Men hvis der skal, så må politikerne skal gøre sig meget umage med at skrive det rigtige kommissorium.
"Det skal være præcist, kortfattet og målrettet. Det betyder blandt andet, at noget nødvendigvis må skæres fra. Det kunne dels være det ældste, og dels det mindst væsentlige samfundsmæssigt set," skriver Mikael Sjöberg.
Han fortsætter:
"Bemærkninger som 'enhver sten skal vendes' medfører med sikkerhed langvarige undersøgelser. Herudover bør kommissionen måske bemyndiges til selv at kunne begrænse undersøgelsen, som den skrider frem."
Høj prioritet for S og DF
Kommissionen har høj prioritet for Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen
"Det, vi bruger vores energi på nu, det er at få nedsat en kommission på skatteområdet. Jeg håber på, at vi kan være helt færdige med arbejdet, inden vi går på sommerferie, så den også kan komme i gang med sit arbejde," sagde Mette Frederiksen for en uge siden.
Og også Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl kræver en kommission på banen.
"Vi nedsætter en kommission, fordi vi mener, at der skal så stærkt et redskab til for at genopbygge danskernes tillid til skattevæsnet. Deri ligger selvfølgelig også, at den konklusion, som kommissionen må komme frem til, skal tages dybt alvorligt," lød det fra DF-lederen i på folkemødet på Bornholm i sidste uge.
"Det gælder også i det omfang, den måtte placere et ansvar hos os politikere. Så skal vi være parat til at tage det ansvar. Også på en måde, så man kan se, at der er konsekvenser af de konklusioner, kommissionen måttet komme frem til. Det mener jeg er en del af det, at genoprette tilliden til skattevæsnet," sagde Kristian Thulesen Dahl.
Kan ikke placere politisk ansvar
Men her risikerer Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl at gå helt galt i byen, hvis de tror, at kommissionen kan placere et politisk ansvar blandt de ni skatteministre, der har haft ansvaret for det skrantende skattevæsen siden 2004.
"En undersøgelseskommission skal typisk overordnet undersøge, hvad der er sket, og om nogen forventeligt kan drages til ansvar. Jeg går ud fra, at det også er meningen her. Det skal derfor understreges, at kommissionen ikke kan placere et politisk ansvar!," skriver Mikael Sjöberg.
Han understreger, at kommissionens arbejde højst bør tage tre, fire eller fem år af hensyn til de personer, der eventuelt kan gøres ansvarlige.
"Efter min opfattelse bør I som politikere derfor spørge jer selv, hvad der realistisk kan undersøges
inden for en sådan tidsramme," skriver Mikael Sjöberg i brevet til Folketingets skattepolitikere.
Drop delberetninger
Han påpeger også, at hvis politikerne kræver delberetninger fra en skattekommission, så får det to effekter: Dels vil der være nogle gener i forhold til den videre proces, dels vil det forlænge sagsbehandlingstiden.
"Man har vist heller ikke tidligere set delberetninger i undersøgelseskommissioner," konstaterer han.
Samlet set har Mikael Sjöberg denne kontante konklusion.
"En undersøgelse, som den der fremgår af den politiske debat, hvor hver en sten skal vendes inden for en lang række områder flere år tilbage, er i mine øjne ikke realistisk. En sådan undersøgelse vil være af et hidtil ukendt omfang, og den kritik, der jævnligt falder over undersøgelseskommissionerne for at være for langvarige og dyre, vil med sikkerhed også blive rejst her," skriver dommerformanden.

"Alt dette forekommer mig - set i lyset af erfaringen fra tidligere kommissionsundersøgelser - helt urealistisk"
Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening