ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

DF støtter salg af statens SAS-aktier

Der tegner sig et politisk flertal for salg af den danske stats ejerandel af flyselskabet SAS. Dansk Folkeparti mener, der skal nye kræfter til i selskabets bestyrelse, hvis SAS skal overleve.

"Det er en god ide, at der kommer fremmede investorer ind i SAS," siger erhvervspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, Colette Brix, til borsen.dk.

Tidligere på dagen meddelte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at han er åben for muligheden for at sælge statens andel i SAS ligesom både den norske og svenske regering.

"Vi ved jo godt, at SAS hænger med mange problemer, og det måske ikke så tosset, at der kommer nye kræfter ind og ser på selskabet med friske øjne og bidrager med nogle ting, som man ikke havde regnet med, fordi de i SAS går og flytter rundt med de samme borde og stole hele tiden," siger Colette Brix.

Den danske stats ejerandel af SAS er på 14,3 pct.

Brug for forandring

Colette Brix lægger ikke op til, at hele den danske stats ejerandel af SAS skal sælges på en gang, men hun vurderer, at den nuværende bestyrelse og SAS har brug for forandring

"Det kan være fornuftigt, at der kommer nogle nye ind og også tilfører selskabet et friskt pust, og jeg tror, at der er brug for et friskt pust i SAS," siger Colette Brix.

Mener du dermed, at den nuværende SAS-bestyrelse ikke har været i stand til at løse de udfordringer, som SAS står med?

"Bestyrelsen har ikke været i stand til at løse udfordringerne, for der ligger så mange sager, der hænger ved bestyrelsen, så det har den nuværende bestyrelse ikke været i stand til, og derfor er det måske rart at få andre folk til at se på, hvad man eventuelt kunne gøre," siger Colette Brix til borsen.dk.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis