To vegetardage om ugen i de statslige kantiner, emissionsfri offentlige køretøjer i 2030 og klimakompensation for flyrejser. Den strategi for grønne offentlige indkøb, som regeringen lancerede torsdag morgen, kommer vidt omkring. Men bag de meget håndgribelige tiltag repræsenterer den også et brud med den måde, det offentlige overordnet set køber ind på:
Det skal være slut med at have blikket stift rettet mod indkøbsprisen på et produkt. Fremover skal det være omkostningerne set over hele dets levetid, der regnes på og “det grønne valg bliver obligatorisk“.
“Vi skal i højere grad se på kvaliteten af produkterne og hvor længe de holder. Det er ikke nødvendigvis den vare, der er billigst, når man køber den ind, der også er det klogeste valg over dens levetid. Hverken når man ser på økonomi eller ift. klima. Det er et paradigmeskift,” siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Erhvervslivet har længe efterlyst et større grønt fokus fra det offentlige, der hvert år køber ind for ca. 100 mia. kr. Dansk Industri (DI) foretog for knap et år siden en rundspørge blandt 71 af de største vareleverandører til den offentlige sektor, hvor langt størstedelen erklærede sig uenige i, at den offentlige sektor generelt set køber bæredygtigt og grønt.
“Det er meget positivt, at vi nu ser en samlet plan for, hvor vi skal hen med de mia.-store offentlige indkøb. Vi mener, at der er et enormt grønt potentiale, der kan indfries ved at man begynder at stille krav og får indarbejdet totalomkostninger, stiller miljømærkekrav og ikke mindst krav til genanvendelse,” siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Dansk Industri deler finansministerens vurdering af, at grønne indkøb ikke nødvendigvis behøver at være dyrere på den lange bane.
“Men der er områder – f.eks. inden for den kollektive trafik og helt givet også inden for byggeriet – hvor man nok skal gøre sig klart, at der kan det godt blive dyrere,” siger Jakob Scharff.
“Vi mener, at der er et enormt grønt potentiale, der kan indfris
Jakob Scharff, branchedirektør, DI
Sammen med strategien for grønne indkøb kan Nicolai Wammen også for første gang fremvise beregninger over CO2-udledningerne fra de samlede offentlige indkøb: 12 mio. ton om året, heraf fire inden for Danmarks grænser. Målet er, at det skal bringes “markant” ned, men præcist hvor meget forventer regeringen først at kunne sætte tal på næste år.
Kommunerne tegner sig for ca. halvdelen af de samlede offentlige indkøb, mens staten og regionerne står for ca. en fjerdedel hver. Nicolai Wammen har ikke planer om, at den nye indkøbsstrategi skal pålægges kommuner og regioner ved lov. Men han mener heller ikke, at der er en uenighed, og både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner understreger, at de deler regeringens ønske om grønnere indkøb.
Danske Regioner har eksempelvis sat et mål om, at regionernes CO2-udledninger skal sænkes med 75 pct. i 2030. Det sker bl.a. ved at energirenovere hospitaler. Men også ved at købe mere bæredygtigt ind end tidligere, forklarer formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).
“Vi vil gerne stille flere grønne krav til vores leverandører. F.eks. ift. at mindske emballagen, Og vi vil gerne købe flere miljømærkede produkter,” siger hun.
DI ser alt i alt den nye strategi som en fordel for dansk erhvervsliv.
“I en global kontekst vil det klart være en fordel for danske virksomheder, at man begynder at stille mere ambitiøse grønne krav. Vi vil gerne bruge Danmark som udstillingsvindue, hvor vi viser de mest avancerede teknologier frem,” siger Jakob Scharff.
