Han har været embedsmand i 40 år og departementschef i snart 29. Michael Dithmer er landets længst siddende departementschef – nok nogensinde – og kun ganske få af hans nuværende kolleger kommer bare i nærheden af den anciennitet, han besidder.
18. februar fylder han 70 år, og i den anledning er han gået med til at give et af de interview, han ellers ikke giver så ofte. Men det står hurtigt klart, at det ikke skal handle om karrierestop eller pension. Endnu.