300.000 kr. hver eneste dag året rundt.
Eller 215 mio. kr. de seneste to år. Så meget har staten betalt et enkelt konsulentfirma for hjælp til at udvikle det skandaleombruste ejendomsvurderingssystem. Det fremgår af flere aktindsigter, som Børsen har fået.
Beløbet er så stort, at flere kilder er bekymrede for, at relationen mellem konsulentfirmaet Deloitte og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der står for udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, har været for tæt.
Arbejdet med ejendomsvurderingssystemet, der i daglig tale går under forkortelsen ICE, har sprængt budgetterne flere gange, og de samlede udgifter har indtil videre rundet mindst 1,2 mia. kr. og ventes at blive betydeligt større.
Deloittes andel er større end de 215 mio. kr. Det har dog ikke været muligt at få oplyst de beløb, der er udbetalt til konsulenthuset fra projektets start og frem til udgangen af 2018.
“Det rejser en mistanke om, at Deloitte har haft særlig let adgang til statskassen
Erik Frøkjær, digitaliseringsekspert
UFST er i flere omgange blevet kritiseret for at have brugt alt for mange penge på løst ansatte konsulenter. Det vækker imidlertid ny kritik, at netop Deloitte har modtaget halvdelen af de 443 mio. kr., der de sidste to år er brugt på konsulenter.
En tidligere centralt placeret medarbejder med dyb indsigt i, hvordan organiseringen af arbejdet er blevet bygget op, er ikke overrasket over, at styrelsens foretrukne konsulenter kommer fra Deloitte. Kilden, der ønsker at være anonym, oplyser til Børsen, at arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem fra starten var hæmmet af, at det “var infiltreret af Deloitte”, fordi det oprindelige organisationsdiagram fra 2014 var udviklet af Deloitte.
Ifølge kilden betød det, at organisationen ikke kunne klare sig uden Deloitte, og da flere ledende medarbejdere havde en fortid i Deloitte, bad de altid “Deloitte om hjælp, når de skulle have løst opgaver udefra”. Kildens observationer støttes af andre kilder, der også ønsker at være anonyme.
Den øverst ansvarlige for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem var fra 2014 Andreas Berggreen, der via flere stillinger i Skatteministeriet endte som direktør i UFST, hvor han brat stoppede i september 2020. Ligesom en anden nuværende fagdirektør i UFST og en tidligere programchef, har Andreas Berggreen en fortid som ansat i Deloitte.
Digitaliseringsekspert og lektor emeritus på datalogisk institut på Københavns Universitet Erik Frøkjær anerkender, at UFST kan have hentet dygtige folk i Deloitte.
“Men deres opgave har ikke været at hyre andre konsulenter fra samme firma ad libitum til gigantiske beløb. UFST skulle i stedet gennem fastansættelser have opbygget en betydelig stab med stor faglig indsigt,” siger Erik Frøkjær.
Han mener, at det har været stærkt påkrævet i flere år at fastholde folk med de nødvendige kompetencer i UFST. “Det er dybt problematisk, at styrelsen har gjort det modsatte, for det rejser en mistanke om, at Deloitte har haft særlig let adgang til statskassen. Enten på grund af inkompetente chefer i UFST – eller måske fordi Skatteministeriet har udstukket urimelige bindinger,” siger Erik Frøkjær.
kr. har staten betalt Deloitte hver dag i 2019 og 2020 for hjælp til ejendomsvurderingssystemet
Statens eget it-tilsyn kritiserede i sidste uge, at udgifterne til konsulenter generelt er løbet løbsk i forbindelse med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Tilsynet skrev for eksempel, at det er muligt at nedbringe antallet af eksterne konsulenter.
“Der er mange konsulenter i programmet, som driver unødvendige omkostninger. It-tilsynet anbefaler, at der ryddes op i programmets mange tilknyttede eksterne, individuelle ressourcer,” skrev It-tilsynet i et notat.
Andreas Berggreen mener ikke, at Deloitte over årene er løbet med en større andel af opgaverne i Skatteministeriet, end man kunne forvente ud fra firmaets markedsprofil.
“Tværtimod brugte vi udbudsreglerne til markant at øge konkurrencen om konsulentopgaver,” siger han.
Han kalder det derfor en “ret vild beskyldning”, at han eller andre skulle have ladet sig påvirke af det tidligere ansættelsesforhold.
“Hvad skulle vi have fået ud af det? Almindelig embedsmandslogik ville tværtimod være at være forsigtig med at bruge en tidligere arbejdsgiver,” siger han.
Hans afløser som direktør i UFST, Niels Gotfredsen, vil ikke stille op til interview om styrelsens tætte bånd til Deloitte. I stedet har han svaret skriftligt på en række spørgsmål om, hvorvidt de personlige relationer mellem Deloitte og ledende medarbejdere i ICE/UFST har været for tætte.
I svaret skriver han, at “det helt sikkert er en problemstilling, der altid vil være meget relevant i en stor organisation som UFST, hvor vi er afhængige af at kunne hente stærke kompetencer ind udefra både som medarbejdere og som konsulenter”.
“Derfor er vi opmærksomme på problemstillingen, ligesom vi har en professionel indkøbsfunktion og følger klare processer i forbindelse med udbud. Jeg har derfor ikke grund til at tro, at der ikke er købt korrekt ind,” skriver Niels Gotfredsen.
Deloitte har ikke ønsket at kommentere oplysningerne i denne artikel.
