Når danskerne lørdag aften rykker sammen om at donerere til Knæk Cancer, kan vi se tilbage på en uge, hvor Folketinget ifølge eksperter har taget et vigtigt skridt i kampen mod kræft og andre rygerelaterede sygdomme.
Ugens nye restriktioner med markante prisstigninger, røgfri skoletid og neutrale cigaretpakker er endnu et sværdslag mod tobaksindustrien, der omsætter for milliarder på danskernes afhængighed. Efter hårdt internationalt pres er selv industrien indstillet på at skodde smøgerne.
Men hvis man fra sofahjørnet lader blikket panorere hen over 30 års dansk rygepolitik, kan hyggen hurtigt blive forstyrret. Ifølge eksperterne er rygepolitikken nemlig nærmere en undladelsessynd end en heltedåd: I årtier har Folketinget købt stemmer ved at lade rygere være i fred i stedet for at sikre danskerne et længere liv.
Med vidtgående restriktioner satte andre lande for årtier siden ind mod rygning. Ifølge Knud Juel, Danmarks førende ekspert i middellevetid, stiger levealderen i andre lande derfor langt mere end i Danmark.
“Ingen danske regeringer har reelt taget konsekvenserne af rygningen alvorligt. Danskerne lever markant kortere end i en række andre lande. Rygning er den største enkeltårsag til dødsfald herhjemme. Men først for nylig er man begyndt at gøre noget ved det,” siger Knud Juel.
Juel er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Han stod bag de i begyndelsen stærkt politisk kontroversielle opgørelser af middellevetid fra slutningen af 1980’erne og frem.
Når man bladrer i hans første beskrivelse af vores alarmerende korte middellevetid i rapporten “Nogle sundhedsmæssige udfordringer for 1990’erne” beskriver Juel, hvordan Nord-, Syd-, og Vesteuropa har forbedret middellevetiden mere end Danmark, og det fastslås, at “udviklingen må vække bekymring.”
“Ingen danske regeringer har reelt taget konsekvenserne af rygningen alvorligt
Knud Juel, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed
Trods sin emeritus-status leverer Knud Juel mere end 30 år senere fortsat data til beslutningstagerne. Professoren er netop færdig med at analysere coronapandemiens påvirkning af dødeligheden i Danmark og i resten af de europæiske lande. Konklusionen er opsigtsvækkende: Selvom Danmark hidtil har haft et relativt lavt antal covid-relaterede dødsfald, så er den generelle dødelighed meget høj i Danmark selv sammenlignet med eksempelvis Italien, hvor lastbiler var coronaligvogne.
“Vi halter stadig langt efter mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med i Nord-, Vest- og Sydeuropa. Trods corona: Dødsraten i en række andre lande er væsentligt lavere end i Danmark,” siger Knud Juel.
Årsagen?
“Rygning. Det er et faktum.”
Men politikerne har ifølge Knud Juel i alle årene reelt været blinde for hans data og ifølge såvel Juel som Kræftens Bekæmpelse ført en rygepolitik, der internationalt set har været bagud siden 1990’erne. Således er Danmark igennem nullerne og frem til 2019 drysset ned til plads 29 af 36 europæiske lande på organisationen Tobacco Control Scales internationale opgørelse over landenes samlede indsats mod rygning.
“Jeg har leveret data til 15 sundhedsministres beslutningsgrundlag. Mens andre lande var tidligere i gang, har samtlige regeringer, jeg har arbejdet for, tøvet med at gribe afgørende ind overfor rygning. Det har givet danskerne et kortere liv.”
12.000 danskere dør årligt af rygerelateret sygdom med cancer som den mest fremtrædende. De hidtil 694 danske coronadødsfald svarer til 21 dages rygerdøde.
Men coronakrisen håndteres anderledes resolut.
“Hvert mistet liv er en tragedie,” forklarede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 30. marts om de på det tidspunkt 77 danske coronaofre.
“Jeg kan ikke svare på, hvorfor tidligere regeringer ikke har gjort mere
Magnus Heunicke, sundhedsminister (S)
Et spørgsmål svæver nu i luften: Er død som følge af rygning mindre tragisk end død med corona? Er det rimeligt at spørge? Kan man overhovedet stille de to faktorer over for hinanden? Sagtens, mener Knud Juel, som godt kan lide tal og statistik og konkluderer:
“I runde tal vil én ud af 100 covid-smittede danskere dø af sygdommen. Hver anden ryger dør af at ryge.”
Ifølge Tim Knudsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er det paradoksalt, hvor hårdt regeringen har sat ind mod corona sammenlignet med årtiers tøven over for danskernes rygevaner. Forklaringen er en veletableret politisk tradition for at undlade at lægge sig ud med rygerne.
“Det viser, at politik ikke føres efter normale, rationelle kalkuler. I forhold til rygning er der traditionelt blevet navigeret i forhold til risikoen for stemmetab. Men i politik er det jo rationelt.”
Især S og DF har haft gode grunde til ikke at fare for hårdt frem mod rygerne.
“De formodes at have en overrepræsentation af rygere blandt deres vælgere, og derfor er det et område, hvor man kan have valgt at stemmemaksimere kortsigtet i stedet for at sikre dem et længere liv,” siger Tim Knudsen.
Et eksempel på stemmefiskeri blandt rygerne leverede S-leder Mette Frederiksen i sidste valgkamp, hvor hun tilbød en cigaretrabat til garvede rygere. Rabatten skulle “skærme nogle af de pensionister, der ikke har så mange penge.” Til gengæld skulle unge betale mere for cigaretterne. Rabatten stødte hurtigt på grund, da den ramte virkeligheden:
“Det er ikke praktisk muligt at differentiere afgiften,” erklærede skatteminister Morten Bødskov (S) i et svar til Folketinget få måneder senere.
Danskernes levealder er stigende. Men levealderen er steget mere i lande, vi normalt sammenligner os med. Så problemet fra Knud Juels 30 år gamle rapporter går i ring.
Eksempelvis har danske kvinder i dag næsten verdensrekord i lungekræftdødelighed, forklarer Knud Juel, der betegner lungekræftdødeligheden som den bedste markør for rygnings farlighed. Kvinder tynger den danske statistik, fordi de er begyndt at ryge tidligt og meget sammenlignet med kvinder i andre lande.
“Ryger man gennem hele livet, mister man i snit ti år af sit liv. Når en stor del af befolkningen ryger, forkortes befolkningens middellevetid markant. Vores nabolande har igennem årtier arbejdet målrettet på at få folk til at holde op med at ryge og undgå, at unge begynder at ryge. Det har givet Danmark et stort efterslæb at indhente,” forklarer Knud Juel.
Skatteministeriet,
WHO, AC Nielsen
Dansk rygepolitik er udbygget gradvist over årtierne, men den har ifølge eksperterne ikke været stålsat nok. Det er ved at vende nu. I denne uge begyndte Folketinget at behandle et lovforslag om bl.a. røgfri skoletid, skærpet 18-årsregel, markant højere priser og neutrale cigaretpakker.
“I forhold til, hvad der er gennemført de seneste 30 år, er det et stort spring. Med stor sundhedsfaglig fordel kunne det have været gennemført mange år tidligere,” siger Knud Juel.
44 danskere dør af kræft hver dag, og rygning er hovedårsagen til kræft. Alligevel har politikerne ifølge Jesper Fisker, direktør for Kræftens Bekæmpelse, optrådt “blufærdigt” overfor rygerne.
“I 50 år har man vidst, at rygning er kræftfremkaldende. Men i Danmark har politikerne anset rygning som omfattet af privatlivets fred og undgået at lægge sig ud med en stor gruppe vælgere. Heldigvis ændres det med den nye lovgivning, som også internationalt set er en rigtig god pakke,” siger han.
Jesper Fisker fremhæver især prisstigningen som lovens spydspids.
“Priserne burde faktisk være endnu højere. Men pakken er god, fordi den er bred og sigter især mod unge. Det er også nødvendigt, for Danmark er langt bagud,” siger han.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) betegner den danske udvikling som en “bekymrende udvikling” og understreger regeringens ambition om at rette op på den.
“Det bedste ville være, om rygerne helt holdt op
Christopher Arzrouni, kommunikationschef, Philip Morris
“Jeg kan ikke svare på, hvorfor tidligere regeringer ikke har gjort mere. Jeg er først og fremmest glad for, at der nu er et bredt flertal for at sætte ind over for børn og unges rygning og nikotinafhængighed. Det er det, der batter i forhold til kommende generationer, og jeg vil gerne også rose de andre partier for at være med til at løfte denne vigtige opgave,” siger han.
Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, medgiver, at danske politikere traditionelt har været tilbageholdende med vidtgående indgreb over for rygning.
“Det er jo en diskussion af, hvor indgribende vi politikere skal være i den enkelte danskers frie valg om at leve, som de vil. Traditionelt må vi nok sige, at et flertal af partier har afholdt sig fra at gribe ind på den baggrund.”
Tobaksaftalen er ifølge Martin Geertsen partiernes erkendelse af, at de store rygerdødstal er et problem.
“Der er en række afledte menneskelige og økonomiske omkostninger ved ikke at foretage sig noget politisk. Det er i en vis udstrækning det, vi tager konsekvensen af med tobaksaftalen.”
Forudser du et forbud?
“Nej,” siger han.
Med loven vil politikerne inddæmme cigaretsalget. Nu forudser tobaksindustrien en konvertering af cigaretkunder til andre nikotinprodukter som en ny kommerciel mulighed. Andre nikotinprodukter kan være vanedannende og ikke ligefrem sunde. Men de er ikke forbundet med samme dødelighed som cigaretter. Dermed kan industrien få kunder, der måske kan være lige så afhængige af produkterne, men som kan bruge penge på dem i længere tid, fordi de lever længere end rygere.
Hos tobakskæmpen Philip Morris betegner kommunikationschef Christopher Arzrouni cigaretter som “et forældet nikotinprodukt”.
“Vi har flere sygdomstilfælde i Danmark på grund af rygning, og vi har flere rygere end andre lande, om end antallet er faldet betydeligt. I Danmark har vi en udpræget rygerkultur, mens der i andre lande, Norge og Sverige, er en udbredt tobaks- og nikotinkultur, uden at lige så mange ryger,” siger han.
Ifølge Philip Morris overser politikerne muligheder:
“Det bedste ville være, om rygerne helt holdt op. Men hvis de ønsker at fortsætte, burde de vælge mindre belastende, røgfri produkter. I Danmark er der alt for ringe adgang til alternativer til cigaretter. Desværre ser det ikke ud til at ændres med den nye lov. Dermed fastholder politikerne nikotinforbrugere som rygere, fordi politikerne ved meget lidt om alternativerne til cigaretter,” siger han.
Samfundsøkonomisk er rygerne groft sagt årsag til, at vi skal bygge færre plejehjem, end vi skulle, hvis de ikke havde røget. Mange rygere dør nemlig inden den plejekrævende alder. Til gengæld skal vi bruge flere kræftafdelinger og uddanne flere onkologer end lande med færre rygere.
Det forklarer Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. I december 2019 præsenterede Vive en analyse, der viste, at rygning giver et stort produktionstab.
En 18-årig mandlig ryger vil i gennemsnit tjene 649.600 kr. mindre på grund af sin tidligere død end ikke rygere. En kvindelig ryger går i gennemsnit glip af 170.500 kr.
“For den enkelte er det et ganske stort produktionstab. Men samfundsøkonomisk er rygerne samlet set ikke en alvorlig belastning. Groft sagt betaler tobaksafgifterne deres kræftbehandling. Og deres tidlige død giver færre omkostninger til pension og pleje end ikke rygerne qua deres længere liv. Så rygning er et stort problem for rygeren og de pårørende. Rygernes produktionstab trækker også vores bruttonationalprodukt ned. Men samlet set kan Finansministeriet leve med det – ellers havde man jo måske også grebet mere håndfast ind,” siger Jakob Kjellberg.
Corona kan give en voldsom og hurtig død. Det er vi mennesker bange for. Ligesom vi frygter lynnedslag og krokodiller. Derimod tager det mange år – hiv for hiv – at dø af rygning. Knud Juel forstår godt politikernes tøven.
“Man risikerer at tabe vælgere, og belønningen ligger alt for langt væk. Forbød man rygning i morgen, ville rygerelaterede dødsfald fortsætte 10-20-30 år endnu.”
Men har Knud Juel så spildt sit arbejdsliv?
“Det er jo ikke mig, der bestemmer. Jeg tæller bare de døde og lægger tallene frem. Politikerne må handle, hvis de vil forhindre dødsfald. Men det skal ikke hedde sig, at de ikke har kendt alvoren, og at de for længst kunne have grebet ind.”
