ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dansk shipping ramt af Kinas faldende råvareimport

I årevis har Kina drevet den internationale efterspørgsel på råvarer benhårdt fremad. Men den aktuelle stagnation i landets industri medfører også en opbremsning i råvareimporten. Og det mærker danske tørlast-rederier konsekvenserne af, ifølge Danmarks Rederiforening.

Politik
Danske Bank: Kinas industri-lokomotiv er ved at gå i stå
"Den internationale udvikling inden for tørlast har været drevet af den kinesiske efterspørgsel på råvarer. Men den udvikling har toppet nu, når det gælder f.eks. jernmalm og kul. I løbet af 2013 og 2014 fladede kurverne ud," siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Fragtrater under pres

Stagnationen i Kinas industri og den faldende råvareimport smitter af på fragtraterne, fortæller Jakob Ullegård.

"Der er allerede lave rater på f.eks. tørlast. Det er en udfordring for skibsfarten," siger han.

Vækst på nye præmisser

Men trods den stagnerende kinesiske industri, er der stadig generel vækst i Kina, understreger Danmarks Rederiforening.

"Det er ikke noget chok, at Kina ikke kan køre i så højt gear. Og makrotendensen i landet er stadig vækst."

Men præmisserne for Kinas vækst er ved at ændre sig, forklarer Jakob Ullegård.

”Man gør noget andet i Kina pt. Der er ikke længere tale om et eksportdrevet boom. De ting, der sker internt i Kina har stor betydning for, hvor meget der skal importeres til landet," siger han.

Kina vigtig for dansk shipping

"Kina og Hong Kong udgør 16 pct. af eksporten hos dansk skibsfart. Vi er aktive indenfor alle segmenter I Kina, bl.a. olieprodukter, gas, tørlast og containere," forklarer Jakob Ullegård.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis