ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danmarks statsgæld styrtdykker: "Det er ekstremt stærkt"

Der er overskud på statens finanser. Den danske statsgæld fortsætter ned, og er i dag på 421 mia. kr. svarende til 18 pct. af bruttonationalproduktet (bnp).

Samlet er statsgælden målt i forhold til bnp faldet betydeligt siden 2012, hvor gælden toppede efter finanskrisen med en statsgæld på 487 mia. kr. eller 26,7 pct. af bnp.

“Det er en meget lille statsgæld, og i virkeligheden er statsgælden endnu lavere, for staten har en del aktiver i blandt andet Ørsted, hvor vi har en stor aktiepost, som er penge der ligger, men som ikke tæller med her, så i virkeligheden er statens nettogæld i nul, ” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Vi har en statsgæld på 18 pct. af bnp og vores statsgæld er langt under EU’s krav i stabilitets- og vækstpagtens om en maksimal gæld på 60 pct. af bnp. Hvad siger du til den udvikling?

“Det er ekstremt stærkt,” siger Las Olsen.
2_53497_picture_324_1.jpg
Kilde: Nationalbanken
Den meget lave statsgæld giver en række fordele.

For det første betyder det, at vi er blandt de få lande i verden med den højeste kreditvurdering (AAA) hos de største internationale kreditvurderingsbureauer.

Den høje kreditvurdering er af stor betydning for dansk økonomi og boligejerne, da det betyder, at vi har en ekstremt lav rente, og det er positivt for boligejerne, der kan låne til ekstremt lave renter.

De lave renter giver færre udgifter, og de penge kan omsættes i mere forbrug, og det er godt for dansk økonomi og danskerne, der ikke i særlig høj grad behøver frygte ledighed og en ny økonomisk krise.

“Når der kommer en ny krise, så står vi ekstremt stærkt til at bruge finanspolitikken til at gøre noget ved det. Vi har nogle af de sundeste offentlige finanser i hele Europa,” siger Las Olsen.
1_53496_picture_324_1.jpg
Kilde: Nationalbanken


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis