ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danmarks investeringer i udlandet vokser med 56 mia. kr.: DSV's kæmpeopkøb af Panalpina trækker op

Med købet af konkurrenten Panalpina har transportkoncernen DSV meldt sig ind på den helt store scene over danske virksomheders investeringer i udlandet.

Opkøbet bringer DSV op i top fem blandt de danske koncerner med den største beholdning af direkte investeringer i udlandet i tredje kvartal 2019, viser nye tal fra Nationalbanken.  

Danske virksomheders investeringer i udlandet voksede i tredje kvartal 2019 samlet set med 56 mia. kr. Med et prisskilt på 35 mia. for schweiziske Panalpina er det et opkøb, som fylder godt i det danske investeringsregnskab.  

Store selskaber trækker op 

I en meddelelse skriver Nationalbanken også, at det er få danske koncerner, som står for størstedelen af de investeringer, der går fra Danmark til udlandet. 

Siden 2017 har danske virksomheder samlet sendt 150 mia. kr. til udlandet. Halvdelen af pengene kommer fra fem af Danmarks største koncerner:  A.P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Ørsted, Novo Nordisk og Vestas.

De store selskabers beholdning af direkte investeringer i udlandet udgjorde tilsammen 36 pct. af danskernes samlede investeringer, der senest er opgjort til 1.245 mia. kr. ultimo 2018. Det skriver Nationalbanken i opgørelsen over udenlandske investeringer.  

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis