Danmarks tilgodehavender i udlandet beløber sig til næsten 1200 mia. kr., og det styrker dansk økonomi. Alene i 2017 voksede den danske udlandsformue med 31 mia. kr. trukket af en årække med sorte tal på betalingsbalancen – Danmarks handel med udlandet.
"Det er de vedvarende store overskud på betalingsbalancen, der har vendt gæld til formue. Det er samtidig en af de afgørende årsager til, at den økonomiske velstand i Danmark gennem mange år har været markant undervurderet i forhold til, hvad bnp-tallene viser," siger cheføkonom i 3F Frederik Imer Pedersen.
Vi kan investere afkastet
Og de store tilgodehavender i udlandet er en varig gevinst for dansk økonomi, lyder det fra cheføkonomen.
"Når man har gæld, skal der typisk betales renter af den indkomst, der hentes hjem. Og så er der mindre, der kan forbruges af. Når man har formue, får man typisk renteindtægter eller afkast af formuen, som øger den indkomst, der kan forbruges af. Så det at vi i dag har udlandsformue betyder, at vi samtidig har et stort formueafkast fra udlandet, som øger den indkomst, vi kan forbruge og investere af ud over den indkomst, der kommer hjem via BNP," siger han.
Udover at se på BNP-tallene har økonomen også haft næsen i bøgerne og kigget på det realle BNI – bruttonationalindkomst. Da BNI også medtager den økonomiske gevinst, der følger af formueindkomst fra udlandet, samt gevinsten af, at Danmarks eksportpriser vokser mere end importpriserne, er der en markant forskel mellem BNI og BNP, som, Frederik Imer Pedersen mener, er vigtigt at holde øje med.
"Der er en forskel i udviklingen på ikke mindre end 65 mia. kr. i 2010-priser fra 2008 til 2017. Reelt BNI er således vokset med ca. 0,4 pct.-enheder mere om året end reelt BNP, som normalt er i fokus, når vi kigger på økonomien," siger han.
Desuden, forklarer han, har indtægterne fra Nordsøen trukket kraftigt i modsatte retning, hvilket blot betyder, at en endnu større andel af overskuddet bliver trukket af succes på betalingsbalancen.
Behov for 'markant kursændring'
På tærsklen til finanskrisen ramte den danske udlandsgæld i 2008 200 mia. kr. Vi havde ellers kortvarigt været i plus henover 2005 og 2006, men det satte krisen altså en stopper for. Udviklingen blev dog hurtigt vendt, og allerede ved udgangen af 2009 havde Danmark igen penge til gode i udlandet.
Statsgælden i 2008 svarede nogenlunde til gælden i 1968, hvor den for alvor tog fart. Gennem halvfjerdserne og firserne fik vi oparbejdet en gæld, som toppede i slutfirserne, hvor Danmark skyldte mere end 800 mia. kr. til udlandet. Det fik tidligere finansminister Knud Heinesen (S) til at levere lidt af et dommedagsvarsel.
Dengang sagde Heinesen at; "uden en markant kursændring risikerer Danmark, at udenlandske långivere kommer til at diktere Danmarks økonomiske politik."
Den markante kursændring startede i slutfirserne, da Poul Schlüter (K) med sin skattereform i 1987 fik lagt fundamentet for en positiv udvikling i dansk økonomi. Og i 2005 blev udlandsgælden første gang til formue. I dag svarer udlandsformuen til, at hver eneste dansker har 202.470 kr. til gode uden for landets grænser. Og det får Frederik Imer Pedersen til at komme med en klar konklussion:
"Det er ikke penge, der mangler i dansk økonomi."
"Det er de vedvarende store overskud på betalingsbalancen, der har vendt gæld til formue. Det er samtidig en af de afgørende årsager til, at den økonomiske velstand i Danmark gennem mange år har været markant undervurderet i forhold til, hvad bnp-tallene viser," siger cheføkonom i 3F Frederik Imer Pedersen.
Vi kan investere afkastet
Og de store tilgodehavender i udlandet er en varig gevinst for dansk økonomi, lyder det fra cheføkonomen.
"Når man har gæld, skal der typisk betales renter af den indkomst, der hentes hjem. Og så er der mindre, der kan forbruges af. Når man har formue, får man typisk renteindtægter eller afkast af formuen, som øger den indkomst, der kan forbruges af. Så det at vi i dag har udlandsformue betyder, at vi samtidig har et stort formueafkast fra udlandet, som øger den indkomst, vi kan forbruge og investere af ud over den indkomst, der kommer hjem via BNP," siger han.
Udover at se på BNP-tallene har økonomen også haft næsen i bøgerne og kigget på det realle BNI – bruttonationalindkomst. Da BNI også medtager den økonomiske gevinst, der følger af formueindkomst fra udlandet, samt gevinsten af, at Danmarks eksportpriser vokser mere end importpriserne, er der en markant forskel mellem BNI og BNP, som, Frederik Imer Pedersen mener, er vigtigt at holde øje med.
"Der er en forskel i udviklingen på ikke mindre end 65 mia. kr. i 2010-priser fra 2008 til 2017. Reelt BNI er således vokset med ca. 0,4 pct.-enheder mere om året end reelt BNP, som normalt er i fokus, når vi kigger på økonomien," siger han.
Desuden, forklarer han, har indtægterne fra Nordsøen trukket kraftigt i modsatte retning, hvilket blot betyder, at en endnu større andel af overskuddet bliver trukket af succes på betalingsbalancen.
Behov for 'markant kursændring'
På tærsklen til finanskrisen ramte den danske udlandsgæld i 2008 200 mia. kr. Vi havde ellers kortvarigt været i plus henover 2005 og 2006, men det satte krisen altså en stopper for. Udviklingen blev dog hurtigt vendt, og allerede ved udgangen af 2009 havde Danmark igen penge til gode i udlandet.
Statsgælden i 2008 svarede nogenlunde til gælden i 1968, hvor den for alvor tog fart. Gennem halvfjerdserne og firserne fik vi oparbejdet en gæld, som toppede i slutfirserne, hvor Danmark skyldte mere end 800 mia. kr. til udlandet. Det fik tidligere finansminister Knud Heinesen (S) til at levere lidt af et dommedagsvarsel.
Dengang sagde Heinesen at; "uden en markant kursændring risikerer Danmark, at udenlandske långivere kommer til at diktere Danmarks økonomiske politik."
Den markante kursændring startede i slutfirserne, da Poul Schlüter (K) med sin skattereform i 1987 fik lagt fundamentet for en positiv udvikling i dansk økonomi. Og i 2005 blev udlandsgælden første gang til formue. I dag svarer udlandsformuen til, at hver eneste dansker har 202.470 kr. til gode uden for landets grænser. Og det får Frederik Imer Pedersen til at komme med en klar konklussion:
"Det er ikke penge, der mangler i dansk økonomi."
