ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danmark modtager 5000 Moderna-doser i første sending

Første sending af vaccinedoser fra Moderna vil formentligt ankomme til Danmark i næste uge, oplyser SSI.

Danmark vil efter planen modtage 5000 doser af coronavaccinen fra Moderna i den første sending.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en mail.

Det er endnu uvist, præcis hvornår den første sending vil ankomme til Danmark. Men det vil formentligt blive i næste uge, oplyser SSI.

EU-Kommissionen har onsdag godkendt vaccinen fra den amerikanske medicinalvirksomhed til brug i EU-lande.

Det er sket på baggrund af en anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har oplyst, at Danmark har en aftale med Moderna om doser til at vaccinere ca. tre mio. danskere. Da man skal stikkes ad to omgange, svarer det til seks mio. doser.

Moderna oplyser i en mail, at de første 80 mio. doser af virksomhedens vaccine vil blive fordelt til EU-landene i løbet af de første tre kvartaler af 2021.

De første ti mio. vil blive fordelt i første kvartal – altså frem udgangen af marts – mens der både i andet og tredje kvartal vil blive fordelt 35 mio. doser til landene.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis