ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danmark donerer to millioner vacciner

Donationen består af Astrazeneca-vacciner, der ikke er en del af det generelle danske vaccinationsprogram. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Donationen består af Astrazeneca-vacciner, der ikke er en del af det generelle danske vaccinationsprogram. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmark donerer en million vacciner til det vestlige Balkan.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Donationen består af Astrazeneca-vacciner, der ikke er en del af det generelle danske vaccinationsprogram.

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Nordmakedonien vil modtage vaccinerne. Det ventes, at donationen påbegyndes over de kommende måneder.

– Vores naboer på Balkan oplever en stor vaccinemangel, som både belaster de enkelte samfund og øger risikoen for nye udbrud, der kan sprede sig. Derfor er jeg glad for, at vi kan træde til og bistå vores nære samarbejdspartnere med det helt afgørende våben mod pandemien, nemlig vacciner.

– Det vestlige Balkan er en del af vores nærområde, og vi har en stor fælles interesse i at stå sammen – også mod pandemien, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i pressemeddelelsen.

Derudover oplyste Udenrigsministeriet tidligere torsdag, at Danmark sender en million vacciner til Nordafrika og vaccinesamarbejdet Covax.

Astrazeneca-vaccinen er taget ud af det generelle danske vaccinationsprogram, men det er stadig muligt at få vaccinen i en tilvalgsordning.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis