Centrale politikere kan være blevet klogere. Samfundet kan befinde sig i en ny tid med nye behov. Men måske er regeringens udspil om beskæring af dagpengene også udtryk for, at Mette Frederiksen (S) står så stærkt som statsminister, at hun kan slippe afsted med at røre i en gryde med indhold, der tidligere har vist sig faretruende politisk giftig.
Uanset den samlede vifte af forslag i reformplanen “Danmark kan mere 1,” som blev præsenteret tirsdag, markerer forslaget om kraftig beskæring af dagpengene til nyuddannede ledige og halvering af denne gruppes dagpengeperiode en klar kovending i forhold til den socialdemokratiske fortælling, Mette Frederiksen har forsøgt sig med, siden hun overtog formandsposten fra Helle Thorning-Schmidt.
I bogen “Mette F.”, der udkom i 2016, slog S-formanden således fast, at dagpengespørgsmålet var afgørende for tabet af regeringsmagten i 2015. At De Radikale tvang SRSF-regeringen til at videreføre de borgerliges dagpengereform fra 2010, var en overskridelse af en smertegrænse – et anslag mod noget “helt vitalt” – den socialdemokratiske identitet om at hjælpe lønmodtagerne.
“Vi skulle stå på mål for en dagpengereform, der var udtryk for det modsatte. Derfor tabte vi. Det var den primære forklaring,” forklarede Mette Frederiksen i bogen.
Slaget om den økonomiske politik udfoldede sig bl.a. i det “sorte tårn” på Amager, da regeringsgrundlaget blev skrevet i 2011, og De Radikale og Margrethe Vestager vandt de runder, som siden kom til at martre Socialdemokratiet og venstrefløjen.
I kongrestalen til medlemmerne i Aalborg i 2018 lagde Mette Frederiksen yderligere afstand til den politik, der blev gennemført under Thornings regeringstid.
Stemmetabet. Tillidskrisen. Meget blev tilskrevet den førte politik.
“Er vi blevet mere klassiske socialdemokrater, når det kommer til fordelingspolitik? Svaret er ja
Mette Frederiksen i sin tale til kongressen i 2018
“Lad mig derfor også være mere direkte, end jeg har været før fra den her talerstol. Der er nogle danskere, der har mistet tilliden til os som parti. Min vigtigste opgave som jeres formand er at bygge den tillid op igen. Trin for trin. Især på to områder. Social retfærdighed. Og på udlændingepolitikken. For der er nogle, der igennem årene havde svært ved at genkende os. Lettelser af selskabsskatten. Dagpenge. Det satte vi os for at rette op på. Vi er ikke i mål endnu. Men mange er mere trygge ved de valg, vi træffer i dag,” lød det bl.a. fra Mette Frederiksen:
“Er vi blevet mere klassiske socialdemokrater, når det kommer til fordelingspolitik? Svaret er ja. Og kan I huske det sidste regeringsgrundlag? Der var en enkelt formulering, som mange syntes var lidt mærkelig for en socialdemokratisk ledet regering. Det her med at vi ville videreføre den borgerlige regerings økonomiske politik i bredeste forstand. Kære kongres, lad os være enige om, at den formulering ikke kommer med igen.”
Der stod da heller ingen af den slags vendinger i det forståelsespapir, støttepartierne blev enige om, da Socialdemokratiet overtog magten igen i 2019. Tværtimod betonede Enhedslisten i efterfølgende diskussioner om, hvordan formuleringer om øget beskæftigelse skulle forstås, at man slet ikke havde accepteret mål om traditionelle hårde arbejdsudbudsreformer.
Som finansordfører Rune Lund (EL) slog fast for et år siden på Twitter:
“Forståelsespapiret omhandler faktisk beskæftigelse, ikke arbejdsudbud/strukturel beskæftigelse. Det er meget simpelt: Vi havde ikke kunnet støtte dannelsen af en S-regering, hvis der havde stået arbejdsudbud. Forståelsespapiret er et opgør med ulighedsskabende reformer.”
Opfattelsen af en helt ny retning har støttepartiet måske følt sig forsikret i gennem talrige budskaber fra centrale S-ministre og politikere, der har fremhævet den “nye reformkurs” – væk fra klassiske arbejdsudbudsreformer og hårde økonomiske incitamenter.
Som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards indlæg i juni i Altinget om opkvalificering af ledige: “Arbejdsmarkedsreformer er ikke længere lig nedskæringer i ydelser, men investering i mennesker,” skrev han.
Eller tidligere gruppeformand Henrik Sass Larsens (S) ord i Berlingske i 2017, hvor han erklærede stop for reformamok. “Arbejdsudbudsreformer skal laves i en tid, hvor vi skal have genoprettet den økonomiske balance. Det er gjort. Så er der steder, hvor det er rimeligt at gøre noget mere, det er også gjort. Mission accomplished,” sagde han og konkluderede også:
“Der er orden i dansk økonomi, vi har fulgt alle de arbejdsudbudsreformer, der har været, til dørs og strammet bardunerne, hvor vi kan. Hvis vi går videre, går vi fra at være reformivrige til at være stakkelhadere.”
Den kommende tid vil vise, om de forbedringer, der er lagt op til for andre og større dele af arbejdsmarkedet, kan overtrumfe de kritiske røster og skuffelserne over kovendingen.
